Langsomme samtaler

Rune Lykkeberg taler i denne uge med den amerikanske forfatter og fredsforskningslegende John Paul Lederach om mulighederne for fred i en verden med krig. Og om hvorfor man i fredsforskningen altid skal være åben for det usandsynlige --- Der var engang en stor tradition for fredsforskning i Danmark, men den er forsvundet, fordi vi troede, at vi havde ’civiliseret’ os væk fra krigen. Nu står vi med en krig midt i Europa og mangler viden om, hvordan vi skaber fred. I vores miniserie ’Langsomme fredssamtaler’ taler Rune Lykkeberg i denne uge med amerikaneren John Paul Lederach. Han er en sand legende inden for sit felt og ofte bliver kaldt ’fredsforskningens pave’, ikke alene på grund af sit pavelige fornavn, John Paul, men også på grund af sin enorme indflydelse på forståelsen af, hvordan man går fra konflikt til fred og skaber nye koalitionspartnere ud af gamle fjender. John Paul Lederach er født i 1955 og har en baggrund i et religiøst kristent lokalsamfund i USA. Han har arbejdet med fredsforskning i årtier og har udviklet nogle grundlæggende principper for, hvordan man kan skabe fred. Det første, han siger, er, at kompleksiteten er en gave. Det betyder nemlig, at der er mange veje til fred. Hvis man tror, at man for at løse en konflikt, skal reducere den til nogle helt grundlæggende krav og interesser, så kommer man altså til at save den gren over, som fredens fugl skal lande på. Det andet, John Paul Lederach siger, er, at fred tager lang tid. Han vil ikke engagere sig i fredsprocesser, hvor folk ikke er villige til at investere mindst et årti. Det tredje, han siger, er, at konflikter ikke er noget negativt. Det at lave fred handler ikke om at ophæve eller fjerne konflikterne. Det handler om at transformere konflikterne. Og så forsikrer han os for det fjerde om, at det usandsynlige altid kan finde sted. Sagt med andre ord: Bare fordi det er usandsynligt, betyder det ikke, at det er umuligt. I denne samtale med Rune Lykkeberg kommer John Paul Lederach rundt om det hele – og hvis du hænger på helt til slut, kan du også få at vide, hvorfor det ikke er størrelsen på vores våben, men kvaliteten af vores relationer, der i sidste ende sætter rammerne for vores sikkerhed.

Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er den franske intellektuelle forfatter, filosof og historiker Didier Eribon, som er født i 1953 i byen Reims og i dag bor i Paris. Eribon har levet et intellektuelt interessant liv. Han lærte i 1970’erne Michel Foucault at kende og blev gode venner med en anden af de helt store franske sociologer, Pierre Bourdieu. I dag er han tillige en god ven og en slags mentor for succesforfatteren Édouard Louis. Eribon voksede op i en arbejderklassefamilie i Reims, hvor hans forældre var kommunister. Selv var han homoseksuel og levede et hemmeligt liv omkring byens teater. Der var med andre ord to skabe for ham at komme ud af, og det var arbejderklasseskabet, der voldte flest problemer. Eribon forlod Reims og realiserede sig selv gennem en brutal dannelsesproces i Paris, hvor han ikke bare ændrede sin måde at tale på, men også sin personlige stil og smag. Det skriver han om i erindringsbogen Tilbage til Reims, der netop er udkommet på dansk. Bogen er en personlig beretning om hans opvækst og forvandling fra arbejderklasse i Reims til intellektuel i Paris. Men den er også en politisk historie, der beskriver arbejderklassevælgernes transformation fra kommunister til tilhængere af det yderste højre. Og så er den en sociologisk historie, der handler om, hvordan man kan have en teori om arbejderklassen og rejse til Paris og dyrke proletariatet som den store helt i den sociale virkelighed og alligevel foragte sin egen arbejderklasseoprindelse. Alt det taler Rune Lykkeberg med Didier Eribon om i denne udgave af Langsomme samtaler, der er optaget foran et stort og entusiastisk publikum på Bogform i Bella Centeret i København. 

Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er den amerikanske forfatter, journalist og aktivist Bill McKibben – en legende inden for både klimabevægelsen og Dagbladet Information. McKibben udgav allerede som sidst i 20’erne bogen The End of Nature (1989), der regnes for den første store bog om klimaforandringer. Med en blanding af indignation, klarsyn og håb viste han dengang, hvordan klimakrisen ikke er noget, der sker langt væk, men noget, der udspringer af vores egen måde at leve på.   Siden har han været en uophørlig kraft i klimakampen. Han stiftede organisationen 350.org, som mobiliserede millioner verden over, og senere Third Act, et netværk af ældre amerikanere, der bruger deres økonomiske magt og erfaring til at presse den finansielle sektor væk fra fossile investeringer og mod vedvarende energi.   Bill McKibben har altid været kendt for sin mørke realisme – for at skrive om, hvor alvorlig krisen er. Men i sin nye bog Here Comes the Sun vender han blikket mod håbet. Han viser, at solenergi nu er blevet så billig, at vi faktisk står med løsningen på energiproblemet – hvis vi tør handle hurtigt og acceptere kompromiser undervejs. Klimapolitik, siger han, er også socialpolitik, og det er for sent at vente på det perfekte.   I en tid, hvor verdens ledere vakler, og hvor pessimismen truer, insisterer Bill McKibben på, at der stadig er en vej frem – gennem fællesskab, tempo og tro på forandring. Han er en af de stemmer, der har været længst i kampen for klimaet, og som stadig kan lære os, hvordan man bevarer håbet, mens man kæmper. ... Bill McKibbens Substack: https://billmckibben.substack.com/

Rune Lykkeberg taler i denne uge med den unge indiske aktivist Varsha Gandikota-Nellutla, der blandt andet har stiftet Haag-gruppen, som vil holde Israel ansvarlig for krigsforbrydelser begået i Gaza --- Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er den fremadstormende, verdenserobrende, unge indiske aktivist, Varsha Gandikota-Nellutla. Hun har været med til at organisere Progressive International, et globalt samarbejde, der søger at matche højreorienteringens globale samarbejde. Hun står også bag Haag-gruppen, en udløber af Progressive International, som er en sammenslutning af lande fra det globale syd, der vil føre Israels krigsforbrydelser til den internationale domstol i Haag. Varsha Gandikota-Nellutla er født i 1994 i Indien og er vokset op i en periode, hvor venstrefløjen brød fuldstændig sammen. Hun har set, hvordan venstrefløjens forslag til løsninger blev forkastet, selv om dens problemformuleringer blev bekræftet. Hun er samtidig en aktivist, som tror på at mobilisere og sprede idéer, analyser og argumenter for at skabe forandring. Hun har tillid til, at de gamle institutioner kan bruges til at skabe positiv forandring, men hun har ikke tillid til, at de altid fungerer optimalt. I en tid, hvor den gamle verdensorden smuldrer, begræder mange naturligt alt det, der forsvinder og går i stykker, men man kan også vælge at se på de institutioner, tiltag og grupper, som bliver faktisk skabt. Her er Varsha Gandikota-Nellutla en enestående stemme, som det er værd at lytte til.

Rune Lykkeberg taler i denne uge med den amerikanske forfatter og fredsforsker David Cortright om muligheden for fred i en verden, hvor alle opruster og taler om krig --- Krigen rumler i baggrunden, imperativerne om oprustning er alle vegne, og statsministerens ’køb, køb, køb’ ligger som en højtaler hen over nationen. Men i Langsomme samtaler insisterer vi på at tale om mulighederne for fred og konfrontere de store trusler gennem fredsforskningens optik. I vores miniserie af ’Langsomme fredssamtaler’ taler Rune Lykkeberg i denne uge med amerikaneren David Cortright. Han har skrevet en af de bedste bøger om fredsbevægelsernes historie, Peace: A History of Movement and Ideas fra 2008. Men også hans personlige historie er vævet ind i fredsbevægelsen.  David Cortright blev færdig fra universitetet i 1968, samme år, som han blev indkaldt til militærtjeneste, og Vietnamkrigen var på sit højeste. Han tilhører en generation af soldater, som også blev fredsaktivister – og faktisk blev David Cortright ligefrem et ikon for fredsbevægelsen, da han poserede på en berømt anti-Vietnam-plakat af stjernefotografen Richard Avedon i uniform med en fredsdue i hånden. David Cortright har været aktiv i fredsbevægelsen i over et halvt århundrede og har vejledt regeringer, deltaget i fredsprocesser og lavet forsoningskommissioner. Han har oplevet fredsbevægelsernes storhedstid i 70’erne og 80’erne, men også deres nedgangsperiode. I løbet af samtalen diskuterer Rune Lykkeberg og David Cortright, hvordan man kan skabe momentum for fred i dag, og hvad man kan lære af fredsbevægelsernes fiaskoer. Og så taler de også om, hvordan man kan håndtere en krig som den i Ukraine: Hvad gør man som fredsforsker og fredsaktivist over for en krigsfører som Putin, der ikke vil freden og bruger krigen som sin metode? 

Rune Lykkeberg taler i denne uge med den amerikanske forfatter og historiker Timothy Snyder, som de sidste mange år har advaret mod det, vi nu ser udspille sig i USA --- For nylig holdt Donald Trump en tale for det amerikanske militær, hvor han talte om, at de skulle bruge de farligste byer i USA som træningsanlæg for at lære at blive gode til krig. Det var tydeligt at høre på talen, at Trump mente, at soldaterne skulle være loyale over for ham og ikke over for forfatningen. Den slags eksempler på noget, der ville være utænkeligt for 10 år siden, men som nu er blevet legitimt, har det seneste år med Donald Trump som præsident været rig på.  Timothy Snyder (f.1969) er en af de historikere og forfattere, der advarede om det fra begyndelsen. Han udgav i 2017 en enorm bestseller med titlen Om tyranni – 20 ting, vi kan lære af det 20. århundrede. Og hvad der måske dengang kunne opfattes en smule alarmistisk, har siden for det meste vist sig at være rigtigt. Timothy Snyders totalitarismeanalyse rummer alt fra de store politiske træk i samfundet, til fordelingen af økonomisk og politisk magt, til kontrol med institutionerne og helt ned til vores eget hverdagsliv. Han insisterer på, at det at hilse på folk, man ikke har mødt, at tale med fremmede, at knytte bånd, at kigge folk i øjnene, og at række hånden ud til mennesker, man ikke kender, alt sammen faktisk er en del af kampen for et frit samfund. At man skal forestille sig, at man i sit hverdagslige liv faktisk gør en politisk indsats, når man anstrenger sig for at lytte til, hvad andre mennesker har at sige. I denne uges langsomme samtale når Rune Lykkeberg og Timothy Snyder rundt om det hele – både om Trump, om magten, om pengene og om de store virksomheder, men også om de små broer, vi selv kan skabe imellem hinanden som et demokratisk forgrenet forsvarsværk for vores fælles politiske frihed.

Rune Lykkeberg taler i denne uge med den costaricanske topdiplomat Christiana Figueres, der var chefarkitekten bag Paris-aftalen i 2015 og anses for en af de største ledere indenfor klimaforandringer og international forhandling --- Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er Christiana Figueres, som er en legende inden for klimakampen. Det var hende, som efter den mislykkede COP i København i 2009, fik til opgave af FN’s generalsekretær Ban Ki-moon at forberede den efterfølgende COP i Paris i 2015, der endte med Parisaftalen. Christiana Figueres er født i 1956 i San Jose på Costa Rica. Hendes far var præsident i tre perioder og regnes for det moderne Costa Ricas far. Hendes mor havde danske forældre, og Danmark har i det hele taget betydet meget for hende. Begge dele, både forholdet til hendes far og til hendes danske aner, kommer hun ind på i den følgende samtale. I dag har hun podcasten Outrage + Optimism sammen med Paul Dickinson og Tom Rivett-Carnac, som hun også har skrevet bogen The Future We Choose (2020) sammen med. Det er den bog, som er anledningen til, at Christiana Figueres er kommet til København. Hun er blevet inviteret af Det Kongelige Bibliotek, og interviewet finder sted fra scenen i Den Sorte Diamant foran et live-publikum. I løbet af samtalen tager Rune Lykkeberg og Christiana Figueres den store tur fra hendes opvækst over hendes forbindelse til Danmark til COP-skuffelsen i København, der stadig kalder tårerne frem, og hele vejen frem til det meget svære sted, som klimakampen står netop nu. Hvilke forventninger kan vi tillade os at have til COP30 i Belém i Brasilien? Også dét, kan du blive klogere på i denne uges episode med Christiana Figueres.

Ved israelerne godt, hvad der foregår i Gaza? Og hvis de gør, hvorfor vælger de så tilsyneladende at acceptere det? Det spørger Rune Lykkeberg den israelske forfatter og forsker Dahlia Scheindlin om i denne uges Langsomme samtaler   Når det store flertal af israelere ikke deltager i demonstrationer mod krigen i Gaza, skyldes det så, at de ikke ved, hvad der foregår? Eller skyldes det, at de accepterer, hvad der foregår? Og hvis de ved, hvad der foregår og accepterer det, hvordan kan det så være? Hvad er det for en virkelighed, der former dén accept? Det er spørgsmålene, som Rune Lykkeberg forsøger at få svar på i denne uges udgave af Langsomme samtaler med den israelske politiske konsulent, forfatter og forsker Dahlia Scheindlin. Dahlia Scheindlin ved en hel del om, hvad israelerne tænker. Hun har i 25 år forsket i, studeret og lavet undersøgelser af den israelske befolknings holdninger. Hun er både en akademisk autoritet, men også et politisk engageret menneske, der har deltaget i adskillige kampagner for partier på den israelske venstrefløj. Og så har hun skrevet en fantastisk bog, The Crooked Timber of Democracy in Israel (2023), der både er en historisk og kritisk gennemgang af, hvordan det israelske demokrati blev skabt, og en forklaring på, hvorfor israelerne ikke har en egentlig forfatning – samt en undersøgelse af, hvordan det palæstinensiske spørgsmål hele tiden har præget det israelske demokrati. Dahlia Scheindlin er født i Canada i 1972, vokset op i New York og har boet i Israel siden 1997, om end hun aktuelt sidder i Philadelphia, hvor hun har fået et forskningsstipendiat på University of Pennsylvania. Det kan være en god baggrundsinformation at have med her til samtalen, at hun altså både er israeler og kan se Israel ud fra – men samtidig har en forståelse af amerikanerne og USA’s position.

Rune Lykkeberg taler i denne uge med den svenske fredsforsker Peter Wallensteen om en verden præget af krig og militarisering, som vi slet ikke er analytisk og intellektuelt forberedt på   Der kommer flere og flere bevæbnede konflikter, og vi bliver dårligere og dårligere til at løse dem. Vi bruger flere og flere penge på oprustning, og vores investeringer i fredskapaciteten svinder ind. Vi har en amerikansk præsident, der kritiserer krig, men som samtidig smadrer de institutioner, som kunne skabe fred. Det er problemet – men hvad er løsningen? De næste måneder forsøger vi her på Langsomme samtaler-redaktionen at undervise os selv og dermed jer lyttere i, hvordan vi bedst skaber mulighedsbetingelser for fred. Konkret vil vi her i efteråret – ikke hver gang, men hver anden gang, eller måske hver tredje gang – bringe samtaler med forskere, som kan hjælpe os med at tænke over krig og fred. Vi skal tale om krigens historie, fredens historie, krigens institutioner, fredens institutioner og finde nye perspektiver på fred og konflikthåndtering. Alt sammen for at se, om vi i fællesskab kan blive kloge nok til på én gang at være både kritiske og opbyggelige i den nye situation, vi står i. Den første gæst, som Rune Lykkeberg taler med, er den svenske forsker Peter Wallenstein. Han var den første Dag Hammarskjold-professor i fred- og konfliktforskning ved Uppsala Universitetet, og han har de sidste 60 år været en førende international stemme inden for fredsforskning samt en førende stemme inden for forskning i økonomiske sanktioner. Desuden har han skrevet bogen Understanding Conflict Resolution, som er blevet en moderne klassiker og en lærebog inden for fredsforskningen. Peter Wallenstein er født i 1945 i Stockholm, var studerende i 60’erne, besluttede sig for at blive fredsforsker og skrev en vigtig afhandling i 1968 om sanktioner, og så har han været med til at forme hele fredsforskningen på Uppsala Universitet, hvor han også har været leder af universitetets Center for Freds- og Konfliktforskning. Så vi starter altså denne nye fredserie i Langsomme samtaler med en erfaren mand, som kender hele historien og er villig til at dele sin viden og sine erfaringer med os.

Rune Lykkeberg taler i denne uge med den amerikanske journalist, forfatter og økonomiske analytiker Rana Foroohar om de første 9 måneder med Trump som præsident --- Rana Foroohar er en af de økonomiske analytikere, vi her på Langsomme samtaler-redaktionen sætter meget højt. Den amerikanske journalist og forfatter skriver bl.a. klummer for Financial Times og medvirker ofte i deres podcasts. Hun er redaktør for nyhedsbrevet Swamp Notes, og så er hun forfatter til en række fantastiske bøger om den globale økonomi. Hendes seneste bog, Homecoming – The Path to Prosperity in a Post-Global World er en sublim analyse af, hvordan Biden-regeringen forsøgte at gøre op med nyliberalismen. Hun har også skrevet en virkelig god bog om tech, der hedder Don't Be Evil – How Big Tech Betrayed Its Founding Principle and All of Us. Og så har hun lavet en meget fin analyse af finanskrisen, som hedder Make Us and Take Us – The Rise of Finance and the Fall of American Business. Rana Foroohar er med andre ord en forfatter, som har set direkte ind i dæmonerne i de amerikanske økonomiske strukturer og politiske institutioner og tilmed evner at formidle sine indsigter fra et progressivt perspektiv. I denne samtale med Rune Lykkeberg analyserer Rana Foroohar de første 9 måneder med Donald Trump som præsident og diskuterer hans politik og amerikansk økonomi. Rana Foroohar gæstede også Langsomme samtaler kort efter Donald Trumps valgsejr, hvor hun forudså, at venstrefløjen ville se radikale politikere og nye karismatiske skikkelser. En af dem er den amerikanske socialist og kandidat til borgmestervalget i New York for Demokraterne Zohran Mamdani, som Rana Foroohar også forholder sig til i løbet af samtalen. Både det håb, han repræsenterer, især for yngre vælgere – men også risikoen ved hans kandidatur.