Langsomme samtaler

Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er den franske forfatter, intellektuelle og politiske stemme Édouard Louis (f. 1992). Han slog igennem som blot 23-årig med den selvbiografiske roman Færdig med Eddy Bellegueule, hvor han med radikal åbenhed beskrev sin opvækst i den franske arbejderklasse og sit brud med det miljø, han kom fra. Siden har han skrevet en række bøger, der med samme kompromisløse metode undersøger klasse, vold, skam, krop og social arv.   Anledningen til samtalen er hans seneste bog, Kollapset, en dybt personlig og rystende fortælling om to brødre. Den ene er Édouard Louis selv, der forlader barndomshjemmet i Amiens, bliver uddannet, skifter navn, sprog og livsbane og finder vej ind i den franske elite. Den anden er hans storebror, som bliver tilbage – et liv præget af sygdom, alkoholmisbrug og sociale nederlag, og som ender med at dø alt for tidligt i 30’erne. Kollapset er både en sorgfortælling og en nådesløs analyse af, hvordan klasse og livsvilkår former menneskers muligheder – og deres skæbner.   Édouard Louis’ forfatterskab er kendetegnet ved en særegen litterær form: en ekstremt ærlig, selvbiografisk skrivemåde, der kombinerer stor tilgængelighed med høj litterær og intellektuel præcision. Det er litteratur, der ikke blot fortæller et liv, men bruger livet som metode til at tænke samfundet, magten og uligheden på ny.   Samtalen kredser også om bogen Forvandlingens metode, hvor Louis beskriver den brutale proces, det var at transformere sig selv fra arbejderdrengen Eddie til forfatteren Édouard Louis – et opgør, der indebærer at skifte navn, sprog, krop, stil og identitet og i sidste ende blive et andet menneske.   Édouard Louis er samtidig en markant politisk stemme på den franske venstrefløj. Han har tætte forbindelser til sociologen Didier Eribon, har udtrykt støtte til De Gule Veste og til partiet La France Insoumise under Jean-Luc Mélenchon. For ham er litteratur og politik uløseligt forbundne: at skrive er også at tage stilling.   I samtalen med Rune Lykkeberg taler Édouard Louis om sorg og vrede, om klasse og vold, om flugt og forvandling – og om, hvad litteraturen kan, når den insisterer på at gøre de liv synlige, som ellers så let bliver knust i stilhed.   Det er en samtale om familie og tab, men også om samfund og ansvar. Og om hvordan man – med sproget som redskab – kan forsøge at forstå det, der kollapser.

Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er en af de mest markante – og mest misforståede – skikkelser i amerikansk offentlighed. Marianne Williamson (f. 1952) er forfatter, foredragsholder, åndelig vejleder og politisk aktivist. Hun voksede op i 1960’ernes modkultur og 1970’ernes progressive miljø og har siden båret en tradition videre, som i dag er næsten forsvundet: det sted, hvor radikal progressiv politik og åndelighed mødes. Marianne Williamson står på den ene side solidt placeret på den amerikanske venstrefløj. Hun er skarp kritiker af nyliberalismen og det militærindustrielle kompleks, har støttet Bernie Sanders og de demokratiske socialister og har to gange – i 2020 og 2024 – stillet op til det amerikanske præsidentvalg. På den anden side er hun en af USA’s mest indflydelsesrige åndelige vejledere, blandt andet kendt som mentor for Oprah Winfrey. Hendes store gennembrud kom i 1992 med bogen Return to Love, som Oprah Winfrey kaldte den mest bevægende bog, hun nogensinde havde læst. Bogen er siden blevet oversat til mere end 40 sprog og bygger på A Course in Miracles – et værk, som også bliver et centralt omdrejningspunkt i samtalen. Siden har Marianne Williamson skrevet en lang række bøger om kærlighed, Jesus, åndelighed og om at hele Amerikas sjæl – bøger, der alle kredser om, hvordan vi kan finde et fælles åndeligt sprog i en splittet verden. I samtalen med Rune Lykkeberg fortæller Marianne Williamson også sin egen historie: om et vildt og opslidende liv i 1970’erne, om mødet med A Course in Miracles og om, hvordan hun gradvist fandt frem til en livsholdning, hvor personlig forandring og politisk kamp ikke kan adskilles. Et centralt tema i samtalen er hendes kritik af den moderne venstrefløj: at den ofte har ret i teorien, på papiret og i de store ord – men mangler appel til hjertet, ånden og det, der virkelig bevæger mennesker. Marianne Williamsons projekt er netop at samle det progressive og det spirituelle og derigennem pege på et tredje spor i politikken. Samtalen bevæger sig fra amerikansk protestkultur og præsidentvalg til kærlighed, fællesskab og spørgsmålet om, hvor vi i det 21. århundrede kan finde inspiration til at skabe stærke, meningsfulde fællesskaber. Åbn jeres hjerter – og lyt til ugens Langsomme samtaler med Marianne Williamson.

Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er den enestående europæiske forsker, forfatter og intellektuel, Gerald Knaus (f. 1970), som i årevis har beskæftiget sig med migration og integration på et både konkret politisk og et teoretisk analytisk plan. Gerald Knaus er medstifter af European Stability Initiative og var i 2016 dybt involveret i udviklingen af den såkaldte flygtningepagt mellem Tyrkiet og EU. Han har desuden været udpeget af flere regeringer til at komme med sit bud på deres migrationspolitik. I 2020 skrev han bogen Welche Grenzen brauchen wir? (Hvilke grænser har vi brug for?), som handler om, hvordan vi i vores europæiske immigrationspolitik kan holde fast i, at hvert enkelt menneske er værdigt og skal beskyttes af rettigheder og samtidig opnå demokratisk opbakning til politikken. Netop dét spørgsmål – hvordan man får respekten for menneskerettigheder og demokratiet til at spille sammen – er et centralt omdrejningspunkt i Gerald Knaus’ arbejde. Og altså ikke mindst, når det kommer til spørgsmålet om migration og flygtninge, som er et af de området, det er allersværest for liberale humanister og socialister at nå til enighed om.  I løbet af denne uges samtale med Rune Lykkeberg kommer Gerald Knaus også ind på sin nye bog fra 2025, Welches Europa brauchen wir? (Hvilket Europa har vi brug for?). Han har skrevet bogen sammen med sin datter Francesca Knaus, og den rummer deres fælles bud på, hvordan den liberale midte i Europa kan svare igen på Trump, AfD, Farage, Le Pen og den øvrige revolutionære højrepopulismes immigrationspolitik på en måde, som ikke er teknokratisk, tør og kedelig, men både moralsk, overbevisende og lidenskabelig. 

Rune Lykkeberg taler i denne uge med den sorte amerikanske professor og forfatter Khalil Gibran Muhammad om forholdet mellem sorte og hvide i USA – og om vilkårene for akademisk ytringsfrihed under Trump. --- Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er den sorte amerikanske historiker, forfatter og intellektuelle Khalil Gibran Muhammad. Khalil Gibran Muhammad er professor ved Princeton University og har bl.a. skrevet en bog om fængslingen af de sorte, The Condemnation of Blackness: Race, Crime, and the Making of Modern Urban America, fra 2011. Den handler om, hvordan udskilningen og stigmatiseringen og udskamningen fortsatte efter ophævelsen af slaveriet i form af en kriminalisering af den sorte amerikanske befolkning – og bogen består både af kulturkritiske optegnelser og et omfattende datamateriale. Netop nu er Khalil Gibran Muhammad i gang med at skrive endnu en bog om, hvad der skete med de sorte efter borgerrettighedsprotesterne i 1960’erne, hvilket han også løfter lidt af sløret for i løbet af samtalen. Khalil Gibran Muhammad er vokset op i Chicago og er oldebarn til Elijah Muhammad (1897-1975), en stor sort leder i USA, som grundlagde Nation of Islam og i mange år fungerede som dens leder. Det var i hans bevægelse, at Malcolm X voksede sig stor, og det var under hans vinger, at Cassius Clay (som verdens bedste bokser tidligere hed) skiftede navn og blev til Muhammad Ali. I løbet af samtalen kommer Khalil Gibran Muhammad ind på det hele – og så får han lejlighed til at uddybe et citat, han tidligere har givet til Information, og som Rune Lykkeberg er så begejstret for, at han siden har brugt det i adskillige af sine egne artikler i avisen. Hør, hvad det alt sammen handler om – og hvad Khalil Gibran Muhammad i øvrigt mener om både Donald Trump, USA’s plads i verden og den mangelfulde støtte fra sine egne universitetskolleger – i løbet af denne uges Langsomme samtale.

Rune Lykkeberg taler i denne uge den iransk-amerikanske forfatter og forsker Vali Nasr om, hvor Iran og det skandaleombruste præstestyre står her 46 år efter revolutionen --- Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er en af de bedste analytikere af et af de mest interessante og gådefulde regimer i vores tid, nemlig det iranske præstestyre.  Vali Nasr er født i Iran i 1960, han voksede op i en intellektuel familie, og hans far er den berømte religionsfilosof Seyyed Hossein Nasr, som også var relativt tæt på overklassen i det gamle Shah-dynasti. Som ung mand blev Vali Nasr sendt til England for at studere, og da den islamiske revolution kom i 1979, besluttede familien sig for at forlade Iran. Siden har Vali Nasr levet i eksil. Han er i dag professor ved Johns Hopkins University i Baltimore og en af de mest anerkendte forskere og stemmer, når det kommer til at forstå, hvad det er, der foregår i Iran. Vali Nasr udgav i foråret bogen Iran’s Grand Strategy, hvis grundtanke er, at der faktisk er en strategisk tanke bag præstestyret i Iran. Og at den strategiske tanke ikke bare er religiøs ideologi.  I løbet af samtalen med Rune Lykkeberg kommer Vali Nasr blandt andet ind på spørgsmål som: Hvor står Den islamiske Republik Iran og det skandaleombruste præstestyre her 46 år efter revolutionen? Hvilket aftryk har ’Kvinde, liv, frihed’-bevægelsen sat på det iranske samfund fire år efter kvindeoprøret? Og hvad har snart et halvt århundredes i krig med USA og Israel betydet for landet som helhed? Alt dét og meget mere kan du blive klogere på i denne langsomme samtale med den iransk-amerikanske forfatter og forsker, Vali Nasr.

Rune Lykkeberg taler i denne uge med den kinesiske bestsellerforfatter Jung Chang om hendes nye bog ’Flyv, vilde svaner’. Men der bliver også tid til at runde både Mao, Xi Jinping, det moderne Kina – og Nora fra ’Et dukkehjem’ --- Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er den kinesiske forfatter Jung Chang, der i 1991 udgav en bestsellerbog, som blev læst over hele verden og af tusinder af danskere. Vilde svaner er en gribende familiehistorie om tre generationer af kvinder, som kan læses både som en feministisk generationsfortælling om frigørelse og modstand og som en politisk fortælling om transformationen af Kina fra et landbrugsland til et industriland under formand Maos brutale kulturrevolution. En historisk begivenhed, som Jung Chang selv oplevede, da hun voksede op under den. Jung Chang er født i Sichuan-provinsen i Kina i 1952. Hun blev en verdensberømt forfatter efter udgivelsen af Vilde svaner, der gav hende adgang til topledere fra hele verden. Hun blev sådan en, man så op til og beundrede. Senere skrev hun også en fantastisk god biografi om Mao sammen med sin mand, Jon Halliday, med titlen: Mao – den ukendte historie. Nu har Jung Chang så skrevet en opfølger til Vilde svaner, som hedder Flyv, vilde svaner. Det er en fortælling om det moderne Kina, som stormer frem i verden med imponerende vækstrater – men det er samtidig en fortælling om Jung Changs egen mor og Kina under Xi Jinping. Bogen er for nylig udkommet på dansk, og i den anledning talte Rune Lykkeberg Jung Chang sammen over Zoom – om både Mao, Xi Jinping, det moderne Kina, feminisme, Vilde svaner og Flyv vilde svaner. Og så røber hun også, hvad Henrik Ibsen og skuespillet Et dukkehjem har betydet for hende personligt. 

Rune Lykkeberg og Bo Lidegaard giver i denne særudgave af Langsomme samtaler en status på et dramatisk år med Trump ved magten. De taler både om konsekvenserne for klimaet, situationen i Mellemøsten, forholdet mellem USA og Kina og troen på den frie verden --- Det er et år siden, Trump blev valgt til sin anden embedsperiode, og i denne særudgave af Langsomme samtaler gør Rune Lykkeberg status over verdenssituationen med Trump i Det Hvide Hus sammen med sin gamle ven og mentor Bo Lidegaard. Bo Lidegaard er historiker, forfatter og journalist. Han har haft en betydelig indflydelse på dansk politik og spillet en vigtig rolle i den offentlige debat som tidligere ansvarshavende chefredaktør på Politiken. Det meste af sin karriere har han brugt til at forstå og formidle de centrale linjer i global politik og Danmarks plads i verdenshistorien. I denne særlige udgave af programmet taler han og Rune Lykkeberg om det første år med Trump ved magten. De gør status på klimaet, på Grønland, på Kina, på Mellemøsten, på Danmarks forhold til USA og meget andet. Hvad stiller en småstat som Danmark overhovedet op i den nye verdenssituation? Samtalen er optaget foran et live-publikum i Nørrebro Teater, hvor 600 mennesker en kold novemberaften søgte halvanden times åndelig tilflugt fra den tilstand af diskret, men desperat panik, som hersker derude. Bogen, som der bliver talt om undervejs, Rune Lykkebergs Farvel til den frie verden, kan købes på butik.information.dk med rabat, hvis du er abonnent. Er du ikke, kan du måske overveje at blive det.

Rune Lykkeberg taler i denne uge med den amerikanske forfatter og fredsforskningslegende John Paul Lederach om mulighederne for fred i en verden med krig. Og om hvorfor man i fredsforskningen altid skal være åben for det usandsynlige --- Der var engang en stor tradition for fredsforskning i Danmark, men den er forsvundet, fordi vi troede, at vi havde ’civiliseret’ os væk fra krigen. Nu står vi med en krig midt i Europa og mangler viden om, hvordan vi skaber fred. I vores miniserie ’Langsomme fredssamtaler’ taler Rune Lykkeberg i denne uge med amerikaneren John Paul Lederach. Han er en sand legende inden for sit felt og ofte bliver kaldt ’fredsforskningens pave’, ikke alene på grund af sit pavelige fornavn, John Paul, men også på grund af sin enorme indflydelse på forståelsen af, hvordan man går fra konflikt til fred og skaber nye koalitionspartnere ud af gamle fjender. John Paul Lederach er født i 1955 og har en baggrund i et religiøst kristent lokalsamfund i USA. Han har arbejdet med fredsforskning i årtier og har udviklet nogle grundlæggende principper for, hvordan man kan skabe fred. Det første, han siger, er, at kompleksiteten er en gave. Det betyder nemlig, at der er mange veje til fred. Hvis man tror, at man for at løse en konflikt, skal reducere den til nogle helt grundlæggende krav og interesser, så kommer man altså til at save den gren over, som fredens fugl skal lande på. Det andet, John Paul Lederach siger, er, at fred tager lang tid. Han vil ikke engagere sig i fredsprocesser, hvor folk ikke er villige til at investere mindst et årti. Det tredje, han siger, er, at konflikter ikke er noget negativt. Det at lave fred handler ikke om at ophæve eller fjerne konflikterne. Det handler om at transformere konflikterne. Og så forsikrer han os for det fjerde om, at det usandsynlige altid kan finde sted. Sagt med andre ord: Bare fordi det er usandsynligt, betyder det ikke, at det er umuligt. I denne samtale med Rune Lykkeberg kommer John Paul Lederach rundt om det hele – og hvis du hænger på helt til slut, kan du også få at vide, hvorfor det ikke er størrelsen på vores våben, men kvaliteten af vores relationer, der i sidste ende sætter rammerne for vores sikkerhed.

Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er den franske intellektuelle forfatter, filosof og historiker Didier Eribon, som er født i 1953 i byen Reims og i dag bor i Paris. Eribon har levet et intellektuelt interessant liv. Han lærte i 1970’erne Michel Foucault at kende og blev gode venner med en anden af de helt store franske sociologer, Pierre Bourdieu. I dag er han tillige en god ven og en slags mentor for succesforfatteren Édouard Louis. Eribon voksede op i en arbejderklassefamilie i Reims, hvor hans forældre var kommunister. Selv var han homoseksuel og levede et hemmeligt liv omkring byens teater. Der var med andre ord to skabe for ham at komme ud af, og det var arbejderklasseskabet, der voldte flest problemer. Eribon forlod Reims og realiserede sig selv gennem en brutal dannelsesproces i Paris, hvor han ikke bare ændrede sin måde at tale på, men også sin personlige stil og smag. Det skriver han om i erindringsbogen Tilbage til Reims, der netop er udkommet på dansk. Bogen er en personlig beretning om hans opvækst og forvandling fra arbejderklasse i Reims til intellektuel i Paris. Men den er også en politisk historie, der beskriver arbejderklassevælgernes transformation fra kommunister til tilhængere af det yderste højre. Og så er den en sociologisk historie, der handler om, hvordan man kan have en teori om arbejderklassen og rejse til Paris og dyrke proletariatet som den store helt i den sociale virkelighed og alligevel foragte sin egen arbejderklasseoprindelse. Alt det taler Rune Lykkeberg med Didier Eribon om i denne udgave af Langsomme samtaler, der er optaget foran et stort og entusiastisk publikum på Bogform i Bella Centeret i København. 

Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er den amerikanske forfatter, journalist og aktivist Bill McKibben – en legende inden for både klimabevægelsen og Dagbladet Information. McKibben udgav allerede som sidst i 20’erne bogen The End of Nature (1989), der regnes for den første store bog om klimaforandringer. Med en blanding af indignation, klarsyn og håb viste han dengang, hvordan klimakrisen ikke er noget, der sker langt væk, men noget, der udspringer af vores egen måde at leve på.   Siden har han været en uophørlig kraft i klimakampen. Han stiftede organisationen 350.org, som mobiliserede millioner verden over, og senere Third Act, et netværk af ældre amerikanere, der bruger deres økonomiske magt og erfaring til at presse den finansielle sektor væk fra fossile investeringer og mod vedvarende energi.   Bill McKibben har altid været kendt for sin mørke realisme – for at skrive om, hvor alvorlig krisen er. Men i sin nye bog Here Comes the Sun vender han blikket mod håbet. Han viser, at solenergi nu er blevet så billig, at vi faktisk står med løsningen på energiproblemet – hvis vi tør handle hurtigt og acceptere kompromiser undervejs. Klimapolitik, siger han, er også socialpolitik, og det er for sent at vente på det perfekte.   I en tid, hvor verdens ledere vakler, og hvor pessimismen truer, insisterer Bill McKibben på, at der stadig er en vej frem – gennem fællesskab, tempo og tro på forandring. Han er en af de stemmer, der har været længst i kampen for klimaet, og som stadig kan lære os, hvordan man bevarer håbet, mens man kæmper. ... Bill McKibbens Substack: https://billmckibben.substack.com/