Genstart

DR
undefined
Jun 12, 2024 • 22min

Macronbund

Med tyk symbolik og drama - og en ukuelig optimisme for sit eget europæiske projekt - stormer Macron ind som Frankrigs yngste præsident for syv år siden. Altid flankeret af både nationens og unionens flag styrer han landet med måske FOR selvsikker hånd. For der er ét problem, han ikke kan løse: Franskmændene køber hverken hans drøm eller hans charme. Og efter et nederlag ved Europa-Parlamentsvalget udskriver han med velkendt sans for drama valg i Frankrig. Nu har han tre uger til at vende folkestemningen til sin fordel. Kan han nå det eller smider han det hele væk i overmod? DR's internationale korrespondent Stéphanie Surrugue går Macrons selvsikkerhed efter i sømmene. Vært: Annika Wetterling. Program publiceret i DR Lyd d. 12. juni 2024.
undefined
Jun 11, 2024 • 24min

Guess who's back

En ung kvinde går målrettet mod ham. I hånden har hun en McDonalds-kop, og koppens indhold kaster hun lige i hovedet på den kontroversielle og karismatiske politiker, Nigel Farage. Til lyden af Eminems superhit har han meldt sig ind som kandidat i den britiske valgkamp og bliver ved sit første borgermøde overhældt med milkshake. Mr. Brexit, som han også kaldes, forventes at fiske et hav af stemmer fra det konservative parti, og netop derfor bliver han kaldt Premierminister Rishi Sunaks værste mareridt. Han er samtidig en politiker, der slæber et spor af kaos efter sig, DRs korrespondent i Storbritannien Tinne Hjersing Knudsen fortæller om fænomenet Farage og hans rejse fra Brexit til den britiske valgkamp. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 11. juni 2024.
undefined
Jun 10, 2024 • 24min

Vidnesbyrd - Sexisme i musikbranchen

En række prominente og yngre kvindelige musikere frem og fortæller om den sexisme, som de mener gennemsyrer musikbranchen. Igennem en række konkrete vidnesbyrd fortæller kvinderne, hvordan sexisme har påvirket deres liv og karriere i en af de mest prestigefyldte, kunstneriske brancher. Program publiceret i DR Lyd d. 10. juni 2024.
undefined
Jun 9, 2024 • 26min

Den Ensomme Union

Valgstederne er åbne, og meget er på spil. Verden er i voldsom bevægelse, og den gamle orden er tilsyneladende på vej over bord. Gamle allierede og handelspartnere er ikke længere en sikker havn, og derfor står de store beslutninger i kø: Hvordan forsvarer vi os selv? Hvordan forsyner vi os selv? Hvordan beskytter vi jorden fra os selv? De EU-parlamentarikere, der bliver valgt i dag, skal vælge hvilken vej, vi går. Den vej kigger Genstart nedad i dag sammen med vores korrespondent Ole Ryborg. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 9. juni 2024.
undefined
Jun 7, 2024 • 27min

Svanemærket hvidvask

For TV2's rullende skjulte kameraer afsløres en umage kreds af karakterer. Et samarbejde om svindel pakket ind i nærmest normale, venskabelige, helt hyggelige snakke og møder. Et teater af kram, kyllingesandwiches og kriminalitet udspiller sig for øjnene af hele Danmark, der nu er på fornavn med folk fra bandemiljøet - og dem der hjælper dem. I rollerne som topadvokat, rocker, direktør, kriminel og jurist indtager den lille kreds skærmen, som var de castet til det. Journalist, podcastvært og forfatter Carsten Norton tager Genstart med ind i den større kreds i underverdenen - han fortæller om de sociale dynamikker og regler for tillid, der nu er blevet udfordret af en stikker - og hvad det kan forandre. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 7. juni 2024.
undefined
Jun 6, 2024 • 24min

Donalds dom

Anklageskriftet mod Donald Trump bliver læst nærmest rytmisk remset op: 'Anklage nummer ét: skyldig, anklage to: skyldig, anklage tre: skyldig....' Det står klart, at USA's tidligere præsident er kendt skyldig i alle 34 anklager, der har været rejst mod ham under retssagen i New York. Ifølge kendelsen, så har han forfalsket dokumenter og forsøgt at dække over tystys-penge han har betalt pornoskuespillerinden Stormy Daniels tilbage i 2016. Dommen lander i et miskmask af splittelse. Selv hævder Trump nærmest selvfølgeligt, at dommen er udtryk for et ødelagt, politiseret system, og han anker den med det samme. I dagens Genstart udlægger Rune Lykkeberg konsekvenserne for præsidentkandidaten - og kampen om den sandhed, som det amerikanske retssystem er blevet en del af. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 6. juni 2024.
undefined
Jun 5, 2024 • 20min

Tøjkrise

I Atacama-ørkenen strækker kilometer af sandbanker sig dækket af farvestrålende tøj. Meget af det er helt nyt, ubrugt og kasseret. I Danmark køber vi billigt nyt tøj, som aldrig før for at være med på den nyeste mode. Men vores hurtigt producerede tøj bliver smidt lige så hurtigt ud, hvorefter det ender på en langsommelig jordomsejling til tøjkirkegårde som i Chile. DR's korrespondent i Sydamerika, Kristian Almblad, er rejst til ørkenen for at spørge, hvorfor vores plastiktøj ligger i Chile og kvæler ørkenen? Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 2. juni 2024.
undefined
Jun 5, 2024 • 26min

Intet klikker som Kirkerup

Neongule overskrifter, endeløse true-crime magasiner og lange køer til retssalene. Over foråret har Kirkerup og Mia-sagen kørt parallelt, mens hver en sten bliver vendt i medierne. Og folk elsker det. Lytter- og seertallene er massive, når det kommer til de mest gruopvækkende sager. Men midt i mediestormen, bliver spørgsmålet rejst: Bliver vi egentlig klogere af det? Er det nødvendigt med liveblogs, podcasts og referater, der udpensler detaljer om overgreb og drab? Burde vi egentlig klikke væk? Genstart taler i dag med journalist Esben Bjerre, der er gået til angreb på hele presseparnasset. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 5. juni 2024.
undefined
Jun 4, 2024 • 24min

Dårlige Mette-målinger

Hun var usårlig, da hun for bare fire år siden indtog Statsministeriet. Badet i sit livs popularitet styrede hun Danmark gennem Coronakrisen. Men siden da er det kun gået en vej for Mette Frederiksens popularitet. Under en tredjedel vil i dag stemme på hendes regering. Socialdemokratiet står til sit dårligste valg i 120 år. Og nu er hun personligt blevet kåret som regeringens mindst populære minister. I dagens Genstart fortæller Mette Frederiksens tidligere partifælle og nuværende chefredaktør på Børsen, Bjarne Corydon om, hvordan det er at ligge i bunden af de politiske meningsmålinger, og hvad der skal til for at blive så upopulær. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 31. maj 2024.
undefined
Jun 4, 2024 • 27min

I samme båd

Nu er 52 mænd samlet på redningsskibet Geo Barents dæk. Fra Marokko, Bangladesh, Syrien, Egypten. I ens sorte træningsdragter kommer de til hægterne med morgengymnastik og griber om hinanden: De klarede den. Efter 15 timer på Middelhavets rullende bølger får de mad, et brusebad, en cigaret. Men rejsen mod Italien er begyndt. Her går de af borde til en ny politisk virkelighed: Et EU, der ikke vil have flere migranter, og slet ikke dem. Et EU der skal til valg, hvor migranternes tilstedeværelse og fravær er et hovedtema. Antropolog Sine Plambech tager os med på anden del af rejsen - den håbefulde sejlads ind til Italien. Men hvad er det for et liv, der venter dem i Europa? Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 4. juni 2024.

The AI-powered Podcast Player

Save insights by tapping your headphones, chat with episodes, discover the best highlights - and more!
App store bannerPlay store banner
Get the app