Genstart

DR
undefined
Jun 24, 2024 • 24min

Putins skyggeflåde

De udgør en livsvigtig åre i Putins økonomi og krig. De enorme, rustplettede olieskibe, der hver dag glider gennem Danmarks farvande, og som hjælper ham med at sno sig uden om Vestens sanktioner. Nu begynder flere eksperter at tale højt om frygten for, at Rusland vil bruge skibene til at udløse en miljøkatastrofe af dimensioner i Danmark. Kan Danmark stoppe Putins olieskibe? Det spørger vi undersøgende journalist på Danwatch Jakob Kjøgx Bohr om i dagens Genstart. Vært: Annika Wetterling.
undefined
Jun 23, 2024 • 25min

Kunstnerisk frihed

Til lyden af Sex Pistols og Oasis stormer kunstnergruppen Young British Artists frem i 90ernes Storbritannien. En af gruppens mest fremtrædende medlemmer er Damien Hirst, som i dag er blandt de rigeste og mest berømte kunstnere i verden. Han er berømt for at udstille hajer og køer nedsunket i konserveringsmidlet formaldehyd, for at masseproducere unikke prikkede værker og for et diamantdækket menneskekraniehoved. Men Damien Hirst er også hovedpersonen i en række afsløringer om forfalskning af datoer på hans kunst. Spørgsmålet er, om hans fiflen med årstal blot er et desperat forsøg på at holde sig relevant i verden, han er ved at vokse ud af. Det tænker kurator og leder af udstillingsstedet Tranen, Toke Lykkeberg. Vært: Simon Stefanski.
undefined
Jun 21, 2024 • 25min

Farligt fredsønske

Skældsord, opkastbevægelser og ophedede diskussioner flyver mod de krigskritiske demonstranter, som Nagieb Khaja følger. Genstart tager i dag med dokumentaristen til Israel og møder israelere, som er imod krigen i Gaza: Tre skæbner, der har mistet, er blevet kaldt upatriotiske og er blevet mødt med udstødelse. I dem alle tre lever et håb om fredelig sameksistens, men det står de ret alene med. Nu møder Benjamin Netanyahus regering kritik, medlemmer af krigskabinettet forlader det i protest og det samlende kabinet er blevet opløst. Så sker der også et skifte i folkestemningen, eller står de kritiske stemmer fortsat isoleret og alene? Vært. Simon Stefanski.
undefined
Jun 20, 2024 • 22min

Flugten fra forsorgen

I periferien af samfundet lever mennesker med alvorlige fysiske og psykiske handicap stille liv. De bor på et af velfærdsstatens mange botilbud, og nogle steder bliver de passet på i alle døgnets timer. Alligevel, så er tragiske hændelser det seneste halve år sivet ud af tilbuddene. En kvinde dør af skader fra ætsende rengøringsmidler. En mand mister livet, da et skoldhedt bad forbrænder hele hans krop. I dagens Genstart fortæller Ida Marie Mundt, lektor på Københavns Professionshøjskole, om hændelserne der får hende til at sætte spørgsmålstegn ved, om menneskesynet er, som det bør være på de bosteder, der tager vare på dem, der ikke kan tage vare på sig selv. Og om vigtigheden af at lægge stor afstand til menneskesynet i fortidens åndssvageforsorg. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 20. juni 2024.
undefined
Jun 19, 2024 • 25min

Modi Operandi

I lotusstilling og safranfarvet tøj, lukker han øjnene og mediterer sig gennem de sidste to døgn af Indiens valgkamp. Narendra Modi har længe præsenteret sig som en simpel tesælgers søn, der kan løfte befolkningen ud af fattigdom. Men da verdens mest folkerige nation endnu engang skal vælge dets premierminister og parlamentet, har han fundet en langt mere tungtvejende retorik frem - Modi går ikke bare til valg som inder, men som sendt af selveste Gud. Selvom han vinder valget, taber han sit absolutte flertal. Med antropolog og ph.d. Caroline Lillelund kortlægger vi Modis guddommelige armbevægelser og Indiens nye valgresultat. Vært: Annika Wetterling. Program publiceret i DR Lyd d. 19. juni 2024.
undefined
Jun 18, 2024 • 28min

Beskeder fra Brygmann

Hans ørehængerhits, komiske roller og rammende parodier, har gjort Martin Brygmann til en af landets mest folkekære kulturpersonligheder. Nu drejer en række vidnesbyrd i en dokumentar om sexisme i musikbranchen sig om ham. Han er ikke nævnt ved navn, men en retssag og Facebookopdateringer brød med anonymiteten, der blandt andet skulle sikre, at dokumentaren handler mere om strukturerne end om enkelte personer. Men hvad sker der, når en historie om strukturel sexisme får et navn og et ansigt? DRs kulturkorrespondent Sandra Brovall fortæller om dilemmaet. Vært: Simon Stefanski. Rettelse: I den oprindelige udsendelse fremgår det, at dommeren i kendelsen i forbudssagen skulle have sagt, at dokumentaren overholder de presseetiske regler. Dette er ikke korrekt og det er nu blevet rettet. DR beklager fejlen. Program publiceret i DR Lyd d. 18. juni 2024.
undefined
Jun 17, 2024 • 29min

En kniv i hjertet

På en helt almindelig onsdag stiger 15-årige Elias ud af en bus i Husum sammen med sine venner, hvorefter han bliver stukket i hjertet med en kniv. Få timer før, fortalte han sin mor om fremtidsdrømme på vej til skole. Og mens hun sidder i forårssolen og snakker med sine veninder, modtager hun dét opkald, som alle forældre frygter mest. Ifølge politiet har en kun 14-årig dreng ført kniven. Et liv, som Anna Sørine har skabt, er på et øjeblik taget fra hende. Og blot en uge efter kan hun se landets statsminister tale om drabet fra Folketingets talerstol, mens hun advokerer for strengere straffe og mere udvisning. Men det er slet ikke det, som drabet på hendes søn handler om, lyder det fra Anna Sørine. Genstart taler i dag med hende om, hvad hun mener, at vi skal lære af det tragiske drab på hendes søn. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 17. juni 2024.
undefined
Jun 16, 2024 • 23min

Davids kamp mod tabere

David Nielsen er en fodboldtræner med kompromisløs vindermentalitet. Han er ikke bange for at sige, at vi i Danmark generelt er for uambitiøse - at vi er for bange for at sige, vi kan vinde. Men David Nielsen har samtidig selv fortalt om den kompromisløse vindermentalitets skyggesider; om at slå en holdkammerat ned under træning. Så i anledningen af, at EM nu fløjtes i gang har Genstart inviteret David Nielsen til en samtale om vindermentaliteten på det danske landshold - om landstræner Kasper Hjulmands bløde værdier - og ikke mindst om David Nielsens egne metoder til sejr. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 16. juni 2024.
undefined
Jun 14, 2024 • 27min

Viggos væddemål

Viggo Mortensen blev verdenskendt i rollen som Aragorn, der kæmper mod mørket i den ultimative fortælling om det gode og det onde. I virkelighedens verden taler han også højt om, hvad han synes, er rigtigt og forkert. Og nu - på et tidspunkt hvor det kommende amerikanske præsidentvalg kløver hele USA og hvor Hollywoods filmbranche får en del af skylden for splittelsen, udkommer han med en western, hvor bagtæppet er den amerikanske borgerkrig.'Til verdens ende' hedder filmen, og det er Viggo Mortensen selv, der har skrevet og instrueret den. I dagens Genstart fortæller han om helte og skurke - i virkeligheden og på film. Og han sætter to flasker snaps på højkant i et væddemål om det kommende amerikanske valg. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 14. juni 2024.
undefined
Jun 13, 2024 • 21min

Dialog i udu

De dukker op i tide og utide, og gør det umuligt at få et ord indført. Med slagord som 'free free Palestine', 'hold kæft' og 'morder' har især propalæstinensiske aktivister de seneste måneder igen og igen afbrudt politiske events og taler. Nu starter Folkemødet på Bornholm, og det skærper bekymringen for afbrydelser - og for vores fælles samtales ve og vel. Men hvem har egentlig monopol på den demokratiske samtale? Det spørger Genstart om i dag, hvor mangeårig forsker i demokratisk deltagelse og aktivisme Silas Harrebye fortæller om de gentagne, ophedede afbrydelser. Vært: Annika Wetterling. Program publiceret i DR Lyd d. 13. juni 2024.

The AI-powered Podcast Player

Save insights by tapping your headphones, chat with episodes, discover the best highlights - and more!
App store bannerPlay store banner
Get the app