

Brinkmanns briks
DR
Vi mennesker er mystiske, mærkelige og forunderlige størrelser. Som professor i psykologi har jeg med undren og nysgerrighed undersøgt, hvorfor vi gør, som vi gør. I Brinkmanns briks zoomer jeg ind på tidens herskende tendenser og idéer. Er jeg god nok? Må jeg godt være bange for mørket? Findes der noget større end mig selv?
Vært: Svend Brinkmann.
Hør alle afsnit i DR Lyd
Vært: Svend Brinkmann.
Hør alle afsnit i DR Lyd
Episodes
Mentioned books

Mar 17, 2021 • 58min
Corona 4ever
Lige nu er samfundet i respirator. Virksomheder, skoleelever, studerende, kulturliv og mange flere får hjælp til at trække vejret i overført forstand. Min egen holdning er, at det ikke kan være en måde at leve på i længden. Men jeg har ingen algoritme for, hvornår kuren bliver værre end sygdommen. Derfor diskuterer vi det i dag.
Vært: Svend Brinkmann.
Gæster:
Lone Simonsen, professor ved Roskilde Universitetscenter i folkesundhed og forsker i pandemier.
Michael Bang Petersen, professor ved Aarhus Universitet i statskundskab og leder af HOPE-projektet.
Tor Nørretranders, forfatter til Karma Corona.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Mar 10, 2021 • 58min
Skilsmisselandet
Det er slut. Det skal ikke længere være os to. Kærligheden kan gøre ondt. Det kan skabe tvivl om hele ens eksistens. Skilsmissen er ikke desto mindre blevet en del af mange danskeres liv. Men hvordan kom vi hertil? Og hvordan kommer man videre efter bruddet?
Gæster:
Julie Ralund, Tv-producer.
Flemming Møldrup, reklamemand og livsstilsekspert.
Jan Kaa Kristensen, psykolog og forfatter til "Bliv Skilt - Uden at gå i stykker".
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
Vært: Svend Brinkmann.
(Sendt første gang 10. marts).

Mar 3, 2021 • 57min
Mobning
Det kan lyde utroligt, men faktisk mobber børn hinanden væsentligt sjældnere i dag, end de gjorde for 25 år siden. Desværre kan vi ikke sige det samme om de voksne. Mobning på arbejdspladsen er et alvorligt problem, der kan ende med alvorlige konsekvenser for den enkelte. Men hvis skyld er det, at vi ikke kan behandle hinanden med respekt og tillid? Det undersøger jeg i dag.
Gæster:
Psykolog og lektor i arbejds- og organisationspsykologi ved Syddansk Universitet, Eva Gemzøe Mikkelsen.
Tidligere virksomhedskonsulent i mobning, forfatter og i dag pensionist, Inger Lise Eriksen-Jensen.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
Vært: Svend Brinkmann.
(Sendt første gang 3. marts).

Feb 24, 2021 • 57min
Optimisterne
Der er næsten ingen grænser for alle de gode ting, der efter sigende følger af at være optimist. Optimister lever længere, er sundere og tjener flere penge. Alt sådan noget. Personligt foretrækker jeg tragediedigtere og bluesmusikere frem for optimist-coaches, men det kan være, jeg bliver omvendt til optimismen i dagens udgave af Brinkmanns briks. Det forholder jeg mig pessimistisk til, men jeg glæder mig alligevel til en hel times samtale om optimisme.
Vært: Svend Brinkmann.
Gæster: Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Birgitte Qvist-Sørensen og lektor i psykologi ved Aarhus Universitet Frans Ørsted Andersen.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
(Sendt første gang 24. februar).

Feb 17, 2021 • 56min
Integration forfra
BREAKING! Denne udsendelse er ikke en debat, selvom emnet er integration. Vi plejer at høre om os og dem. De forkerte og de rigtige. I to årtier har integration været et af de mest debatterede emner både i Folketinget, medierne og ved spisebordet i familierne. Men lige nu taler vi om klima og corona, måske er det chancen for at træde et skridt tilbage og se på den danske integration med friske øjne. Vi gør i hvert fald forsøget i dag.
Gæster:
Aydin Soei, forfatter, sociolog og debattør.
Rasmus Brygger, der er stifter af Danmarks Videnscenter for Integration.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
Vært: Svend Brinkmann.

Feb 10, 2021 • 57min
Den eneste ene
Ideen om den eneste ene kan være en af grundene til, at kærligheden er så svær at finde ud af. Vi fortsætter vores serie om parforhold ved at tale om forestillingerne, vi har til vores kærlighedsliv. Måske stammer de fra evolutionen, måske stammer de fra romantikken, måske forsøger vi at indrette os efter en umulig forestilling om den eneste ene.
Gæster:
Jill Byrnit, evolutionspsykolog, ph.d. i primotologi og videnskabsformidler.
Katrine Frøkjær Baunvig religionshistoriker og leder af Grundtvig Centeret ved Aarhus Universitet.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
Vært: Svend Brinkmann.

Feb 3, 2021 • 57min
De ubrugelige humanister
Dengang jeg læste filosofi i begyndelsen af mine 20'ere blev jeg ofte spurgt, hvad jeg kunne bruge det til. Faktisk endte jeg med at skifte til psykologifaget, fordi det var nemmere at se en fremtid i et fag, hvor uddannelsen endte med en titel, som jeg selv og min omverden kunne forstå. Men hvorfor har vi så svært ved at forstå, hvad de humanistiske fag kan bruges til? Jeg tror faktisk, vi overser et enormt potentiale hos de unge studerende på de "bløde" fag.
Vært: Svend Brinkmann.
Gæster: David Budtz Pedersen, professor mso ved Aalborg Universitet og Christian Madsbjerg, stifter af og direktør i ReD Associates.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Jan 27, 2021 • 57min
Ramt af lynet
Da Jonathan Richter blev ramt af lynet under en fodboldkamp, forandrede det hans liv totalt. Det blev en lang krise, der krævede et enormt mentalt arbejde, for at komme tilbage til et liv med mening. I dag taler vi om kriser, traumer og hvordan mennesket kommer igennem selv de mest voldsomme og uforklarlige situationer.
Gæster:
Jonathan Richter, tidligere fodboldspiller, pædagog og forfatter til Ramt af Lynet.
Anders Korsgaard, chefpsykolog og leder af afdelingen for krisepsykologi på Rigshospitalet.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
Vært: Svend Brinkmann.

Jan 20, 2021 • 58min
Peter Lund Madsen og coronastatus
Nu har vi sagt det mange gange til hinanden. Vi er trætte af nedlukning, sprit og coronavirus. Men hvad er status egentlig hos danskerne? Jeg har inviteret Peter Lund Madsen til en samtale om det seneste år, hvor vi begge har fulgt coronakrisen tæt fra hvert vores fag.
Vært: Svend Brinkmann.
Gæst: Peter Lund Madsen.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Jan 13, 2021 • 57min
Parforholdet
Noget tyder på, at danskerne ikke er så gode til at dyrke parforholdet. Vi er i toppen af skilsmisserekorderne, og mange børn oplever, at forældrene går fra hinanden. Men hvorfor er det så svært at leve i et parforhold? Og hvad skal man gøre, hvis der er knas i kærligheden? Det finder vi ud af i dag.
Vært: Svend Brinkmann.
Gæster:
Tea Trillingsgaard, lektor i psykologi og leder af forskningsenheden i par- og familieforskning ved Aarhus Universitet.
Mattias Stølen Due, psykolog og direktør i Center for familieudvikling.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.