

Brinkmanns briks
DR
Vi mennesker er mystiske, mærkelige og forunderlige størrelser. Som professor i psykologi har jeg med undren og nysgerrighed undersøgt, hvorfor vi gør, som vi gør. I Brinkmanns briks zoomer jeg ind på tidens herskende tendenser og idéer. Er jeg god nok? Må jeg godt være bange for mørket? Findes der noget større end mig selv?
Vært: Svend Brinkmann.
Hør alle afsnit i DR Lyd
Vært: Svend Brinkmann.
Hør alle afsnit i DR Lyd
Episodes
Mentioned books

May 26, 2021 • 58min
Sportsstjerner på grænsen
I sportens verden skal man være den bedste udgave af sig selv og løbende forbedre sig. Jeg har kritiseret tidens konstante stræben efter selvoptimering. Derfor er jeg spændt på at dykke ned i den konkurrencebetonede sportsverden i dag og undersøge, hvad den evige stræben efter "hurtigere, højere, stærkere" gør ved udøverne. Har det en pris at leve på denne måde? Og er der noget, alle vi andre kan lære af sportsstjernerne, der er så dedikerede til forbedring og konkurrence - på både godt og ondt?
Vært: Svend Brinkmann.
Gæster: OL-sølvvinder og 400 meter hækkeløber Sara Slott Petersen og mentaltræner Carsten Oldengaard.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

May 19, 2021 • 56min
Single med vilje
Det bliver mere og mere normalt at leve som single. Men er det, fordi singlerne ikke kan finde sammen i par, eller er det, fordi det er bedre at leve som single og slippe for parforholdet? Jeg må indrømme, at jeg ikke kender til singlelivet efter årtiers parforhold. I dag bliver jeg klogere.
Vært: Svend Brinkmann.
Gæster: Jytte Vikkelsø, Ph.d. i social psykologi med speciale i proces-orienteret psykologi, forfatter og medvært i podcasten Hjerteflimmer og John Mortensen psykolog, imagoterapeut og ekstern lektor på Københavns universitet.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

May 12, 2021 • 57min
Penge er aldrig kun papir
Penge er bare papir, siger nogen, og det er nok omtrent så forkert, som det kan blive. For i det samfundssystem, vi har - det kapitalistiske, spiller penge en rolle for næsten alting. Og alligevel er der en berøringsangst over for at tale om penge, og måske også over for at studere pengenes indflydelse på vores liv. I dag kigger jeg på pengenes betydning for vores mentale helbred.
Vært: Svend Brinkmann.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
Gæster: Forbrugerøkonom hos Nordea Ann Lehmann og professor i antropologi på Københavns Universitet Pernille Hohnen.

May 5, 2021 • 57min
Drop sundheden og lev det gode liv
Det ser sort ud for menneskekroppen. Noget tyder på, at vi ikke kan finde ud af at kombinere det moderne liv med en sund krop. Sundheden halter, mens vi arbejder derudaf. Men måske burde vi lade være med at slå os selv i hovedet med den manglende motion. Måske kan vi finde frem til, at det er sjovt at komme op af sofaen, det er faktisk en del af det gode liv. I dag er jeg i bevægelse.
Vært: Svend Brinkmann.
Gæster: Læge med speciale i almen medicin, stifter af lægerne Jugenhuset i Varde og foredragsholder Charlotte Bøving og forfatter, foredragsholder og humanfysiolog Chris MacDonald.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Apr 28, 2021 • 57min
Det gode menneske
Man kan hurtigt komme i tvivl, om mennesket egentlig vil det gode. Vil vi, når alt kommer til alt, hjælpe hinanden i nød, opføre os ordentligt og give mere end vi får tilbage? Det gode menneske kan være svært at finde - især efter vores seneste program om ondskab. I dag finder jeg ud af, om mennesket er godt nok inderst inde. Det håber jeg virkelig.
Vært: Svend Brinkmann.
Gæster: Anne-Marie Søndergaard Christensen, professor i filosofi ved SDU og Kristoffer Albris, adjunkt i antropologi ved Københavns Universitet.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
Vært: Svend Brinkmann.

Apr 21, 2021 • 58min
Det onde menneske
Anders Breivik og Adolf Hitler er onde. Det er ganske ukontroversielt at sige. Deres gerninger står tilbage som noget af det værste, mennesker har gjort. Men hvis de kunne gøre noget så grusomt, så kan vi andre vel også? I dag har jeg inviteret to gæster, der har undersøgt ondskaben, til at tale om, hvordan den ser ud. og hvad vi gør ved, at nogle mennesker simpelthen er onde.
Vært: Svend Brinkmann.
Gæster:
Florence McLean, psykolog med speciale i psykoterapi og børneneuropsykologi og forfatter.
Carsten Jensen, forfatter.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Apr 14, 2021 • 58min
En rigtig ven
En god ven er også en kærlighedsrelation. Vennerne er den familie, man selv har valgt, og det kan være nemmere at have et livslangt forhold til venner end en kæreste. Måske er venner det perfekte mix af lyst og pligt, man kan trække sig uden problemer og vælge til, når man lige præcis trænger til at se den person, som får dig i det rigtige humør den dag. I dag taler vi med to livslange venner, der tror på, at venskaber giver mening i tilværelsen.
Vært: Svend Brinkmann.
Gæster: Simon Kvamm, sanger og aktuel skuespiller og manuskriptforfatter med serien Guru.
Brian Lykke, skuespiller og komiker.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Apr 7, 2021 • 57min
Skriv dit liv
Jeg er fascineret af mennesker og historier. Især når mennesker evner at fortælle om deres liv på en måde, der gør det indlevende og til noget man kan spejle sig i. Måske kan vi alle lære noget af at skrive vores historie ned, det tror jeg faktisk.
Vært: Svend Brinkmann.
Gæster: Forfatter Katrine Marie Guldager og forfatter og psykolog Glenn Bech.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Mar 31, 2021 • 56min
Sexlysten
Det er onsdag. Det betyder gang i soveværelset. Sex i system. Nogle vil kalde det trist, andre vil kalde det praktisk. Måske sætter det dilemmaet om vores sexlyst godt op. Hvordan passer min seksuelle lyst ind i omverdenen, kan jeg gøre, som jeg har lyst til, eller skal jeg tilpasse mig? I dag undersøger vi sexlysten, der tilsyneladende betyder mere og mere for danskernes identitet og velvære.
Vært: Svend Brinkmann.
Gæster:
Parterapeut, klinisk sexolog og klummeskribent, Maj Wismann.
Professor ved Københavns Universitet og overlæge ved Sexologisk Klinik, Annamaria Giraldi.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Mar 24, 2021 • 57min
De døde filosoffers klub om kærlighed
Kærlighedslivet er fyldt med dilemmaer. Elsker - elsker ikke? Findes den eneste ene? Skal mine lyster eller min fornuft styre mig? Kan jeg egentlig bare vælge kærligheden fra?
I dag spørger vi Platon, Kierkegaard og Freud til råds, når de døde filosoffers klub genopstår i et særligt kærlighedstema.
Gæster:
Pia Søltoft, sognepræst, forfatter og indehaver af Coaching-Kierkegaard.
Henrik Jøker Bjerre, lektor ved Center for Anvendt Filosofi, Aalborg Universitet.
Ivar Gjørup, tegneserieskaber og forfatter til Platons Gåde - den levende skrift.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
Vært: Svend Brinkmann.