Vestens forhold til Ukraine er i konflikt med sig selv: Vi støtter dem massivt moralsk, men vi svigter dem militært, fordi vi er blevet besatte af frygten for Vladimir Putin og den Tredje Verdenskrig. Det handler ikke om, at vi skal sætte vores egne soldater ind for at kæmpe med ukrainerne, men vi bør sende dem våben, som rækker så langt, at Ukraine kan ramme langt inde i Rusland. For man kan ikke vinde en krig, hvis man ikke kan skade sin fjende. Det forklarer den britiske-ukrainske forfatter, forsker og journalist Peter Pomerantsev, som er aktuel på dansk med bogen Vi kan kun være fjender i denne langsomme samtale, som er optaget ved Informations Festival i Aarhus.  

Det er egentlig ikke så svært at løse klimakrisen, forklarer den økonomiske antropolog Jason Hickel: Vi skal frigøre vores økonomi fra fossile brændstoffer og erstatte dem med vedvarende energi. Og så skal vi tage af konsekvensen det, de seneste fyrre år har lært os: Hvis målet for vores samfund er fortsat økonomisk vækst, vil vi blive ved med at forstærke klimaforandringer. Men det er blevet svært for os, fordi vi ifølge Hickel ikke vil tage det fundamentale opgør med vækst. Han udgav i 2021 Less is more: How Degrowth Will Save the World, som er blevet et hovedværk for den globale vækstkritik, men også i Financial Times blev den udnævnt til en af årets vigtigste bøger om økonomi. Jason Hickel fortæller i denne langsomme samtale, hvordan man forener social retfærdighed og grøn omstilling, bekæmper ulighed og klimaforandringer på samme tid.

Den amerikanske forfatter og aktivist Rebecca Solnit fortæller i denne langsomme samtale om det store momentum for venstrefløjens grønne bevægelser og klimaaktivismen, som i disse år finder sted i USA.

Coronapandemien og nedlukningerne var ifølge den italienske filosof Donatella di Cesare en enestående global begivenhed. For første gang var de mange ikke bare tilskuere til de fås lidelser. Vi var allesammen potentielle ofre på samme tid. Det åbnede for en ny solidaritet og genopdagelse af vores fælles evne til at stoppe hele den maskine, som ellers driver vores liv og bestemmer grænser for det. Det har di Cesare skrevet om i bogen Suveræn virus? Den kapitalistiske åndenød, som er udkommet på dansk dette efterår, og som er anledningen til denne langsomme samtale. Men coronanedlukningerne åbnede også for nogle autoritære politiske indgreb i vores liv, som ifølge di Cesare stadig præger vores tilværelse. Det er ikke tilfældigt, forklarer hun, at den nye autoritære, højrenationale regering i Italien kom til magten ved det første valg efter pandemien i Italien.

Klimabevægelsen er alt for præget af veluddannede liberale, som tror på, at videnskaben er vejen frem, og at vores forbrugskultur er problemet. Det forklarer den amerikanske forfatter og professor ved Syracuse University, Matt Huber, i denne langsomme samtale.

»Vi havde ingen idé om de ulykker, vi stod over for,« fortæller den 91-årige, verdensberømte canadiske filosof Charles Taylor om, hvordan klimaforandringerne er kommet fuldstændigt bag på den generation, som voksede op i det tyvende århundrede. Han har skrevet hovedværker om, hvorfor det moderne er en moralsk orden, og om hvordan vi i det moderne samfund tager mere hensyn til hinanden end nogensinde før. Men i denne udgave af Langsomme samtaler fortæller han også om sin frygt for, at mange i dag er ved at gøre sig fri af de forpligtelser, vi har over for hinanden, og hvordan reaktionen nu hævner sig på alle de moderne fremskridt. Alligevel frygter Taylor, der har skrevet hovedværker som Sources of the Self, Autenticitetens etik, Modernitetens ubehag og A Secular Age, ikke fremtiden.

I denne langsomme samtale fortæller filminstruktør Joachim Trier om Oslo-trilogien som en filmisk dannelsesroman og som en fortælling om en drømmende klasse, der endte med ensomhed, skilsmisser og fremmedgjorthed.

Klimaet er igen øverst på danskernes dagsorden op til folketingsvalget i næste måned. I denne særlige valgkampsudgave af Langsomme Samtaler har Rune Lykkeberg talt med dem, der var de grønne helte i sidste valgkamp, om hvad de vil gøre i den her valgkamp for at holde politikerne fast på at levere konkrete svar på klimaudfordringen. Foran et livepublikum i Den Grønne Ungdomsbevægelses hovedkvarter på Nørrebro fortæller Caroline Bessermann og Andreas Stokkendal om deres strategi i valgkampen, om den bevægelse, de begge er en del af, om deres egen vej ind i aktivisme, og om hvordan vi kan udvikle argumenter i fællesskab, der bevæger os alle frem mod den store grønne transformation.

Hvis man havde spurgt Financial Times’ legendariske kommentator, Martin Wolf, for 50 år siden, om han troede, vi ville kunne gennemføre en global grøn omstilling, ville han have svaret: Ja, hvis vi havde 200 år til det. I denne langsomme samtale forklarer han, hvordan han selv har skiftet opfattelse af klimakrisen, hvorfor han har valgt at engagere sig i klimadebatten. Han fortæller også, at han ikke er overrasket over, at vi har været dårlige til at løse problemerne.

Hver gang Vladimir Putin har eskaleret krigen i Ukraine, er han blevet svækket af det. Ukrainerne er blevet endnu mere villige til at forsvare sig, og europæerne er blevet endnu mere afklarede i deres opbakning. Den amerikanske historier Stephen Kotkin fortæller i denne langsomme samtale historien om Sovjetunionens kollaps, Putins præsidentperiode og Michel Foucault som inspiration.