Unge intellektuelle, nye embedsfolk og USA’s præsident har ifølge Financial Times-journalisten og forfatteren Rana Foroohar indledt det, der kan blive det største økonomiske paradigmeskifte i 75 år. Det er et opgør med den gamle kapitalisme, fortæller hun i denne udgave af Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg.  »Det er virkelig første gang i min levetid, at vi har en amerikansk regering, som siger: Lad os nu tænke på noget andet end aktionærer og forbrugere.«

Feministisk teori har brug for en revolution. For den er blevet så abstrakt og generaliserende, at den er kommet alt for langt væk fra kvinders konkrete erfaringer. Det siger den norske litterat, feminist og forfatter Toril Moi i denne uges udgave af Langsomme samtaler. Hun mener, at den feministiske tænkning ofte bliver skrevet i koder, der er så indforståede, at den bliver utilgængelig for de kvinder, som den skulle være skrevet til og for. Derfor vil hun gøre os fri af de alt for store avancerede og kritiske teorier, som vil forklare det hele. 

Den amerikanske verdensordens tid er forbi, siger Ben Rhodes, der i otte år var national sikkerhedsrådgiver og taleskriver for præsident Barack Obama. I denne langsomme samtale med Rune Lykkeberg forklarer han, hvorfor amerikanerne selv tabte det hele på gulvet, fordi de byggede en økonomi, hvor profit, national sikkerhed og ny teknologi altid stod over demokratiske principper.

Den spanske filosof Marina Garcés fører kamp mod den magtinstitution, som hun mener universiteterne i de vestlige samfund er blevet til. Ifølge hende burde det sted, hvor der produceres viden og skabes ideer, nemlig vende sig mod verden, løfte samfundets samtaler og gøre folk i stand til at genopfinde sig selv og fællesskabet. For fem år siden udgav Garcés bogen 'Ny radikal oplysning', der giver væsentlige oplysningstanker videre til samtiden i et alment sprog, som aktivister på gaden kan forstå og tilegne sig. Med bogen, der blev en internationale bestseller, ønsker Garcés at gøre filosofien væsentlig for omverdenen igen. I denne Langsomme samtale taler chefredaktør Rune Lykkeberg med Marina Garcés om det, hun beskriver som en »modstandskamp for frie steder i ideernes og videns besatte land.«

Den verdensberømte amerikanske filosof Michael Sandel udgav for 25 år siden sit hovedværk, Democracy’s Discontent, som var en analyse af det demokratiske forfald. Nu har Sandel skrevet en ny udgave af sin bog – som i mellemtiden er blevet til en klassiker – for at opdatere den til det, han kalder »vores farlige tider«.     I denne udgave af Langsomme samtaler med Rune Lykkeberg fortæller han om fejlene i den markedsdrevne tænkning om økonomi, politik og demokrati, som er kulmineret inden for de seneste ti år. Men også om de tendenser han ser til, at demokratiet slår igen og kræver en økonomi, som bygger stærke fællesskaber

Alle taler efterhånden om geopolitik. Men ifølge den tysk-italienske sikkerhedsforsker Stefano Guzzini skal vi være opmærksomme på, hvad det gør ved vores forestillinger om sikkerhed og politik. Og hvad det mobiliserer i Vestens egne befolkninger, hvis krigen betragtes som en slags normaltilstand. I denne udgave af Langsomme samtaler drøfter Rune Lykkeberg og Stefano Guzzini geopolitikkens genkomst som forskningsfelt og geopolitikkens betydning, brug og effekter i lyset af Ruslands invasion af Ukraine og den fælles kamp mod klimaforandringer.

Den canadiske forfatter og techjournalist Paris Marx voksede op med troen på, at de nye digitale teknologier ville skabe en bedre verden. At vi ville komme til at bo i ’intelligente byer’, hvor selvkørende biler betød, at ingen ville blive dræbt i trafikken. »Men ligesom så mange andre vågnede jeg op til virkeligheden. Det stod klart, at alt det, der blev lovet, aldrig rigtig blev til noget,« siger Paris Marx, som blandt andet står bag en af de mest populære techkritiske podcasts, nemlig ’Tech Won’t Save Us’, i denne sæsondebut af Langsomme samtaler. I løbet af samtalen fortæller Marx, hvordan techvirksomhederne gjorde deres indtog, udkonkurrerede de små og erobrede hele markeder. Hvordan deres forretningsmodel blev gjort mulig, hvordan de tiltrak masser af kapital fra folk, som troede på deres løfter for fremtiden, destruerede den gamle infrastruktur, kreerede store formuer til investorerne og opnåede så stor magt, at man ikke uden videre gør op med den.

Laurence Tubiana har spillet en hovedrolle i de sidste tredive års globale klimaaftaler. Hun var chefrådgiver for den franske premierminister, da Kyoto-aftalen blev underskrevet i 1997, hun var med ved COP15 i København, og hun bliver regnet for arkitekten bag Parisaftalen fra 2015. I denne langsomme samtale fortæller hun om, hvad det betød for hende at vokse op i Algeriet, hvordan hun blev formet af ungdomsoprøret i Paris, hvad sociale bevægelser har betydet for klimapolitikken, og hvad man kan bruge intellektuelle ideer til, når man deltager i magtudøvelse på det højeste niveau. Tubiana er i dag direktør for European Climate Foundation, professor ved Sciences Po i Paris og forfatter til bogen Earth at Risk.

Den iranske filminstruktør Maziar Bahari troede for tyve år siden på, at reformbevægelsen i den islamiske republik kunne føre til fremskridt og forbedringer for iranerne. Han troede ikke på revolution som metode til forandring af det iranske samfund, efter først hans far havde været fængslet som systemkritiker under shahen, og hans søster senere led samme skæbne under det islamiske regime. Bahari lavede dokumentarfilm, som var regimekritiske, men som også pegede på kompleksiteten og alt det andet, som var på spil i Iran. I 2009 blev han selv fængslet for at dække den Grønne Revolution og blev det, han i dag kalder for »modvillig aktivist«. Han skrev bogen Then They Came for Me om hele forløbet, som efterfølgende med Jon Stewart som instruktør blev til spillefilmen Rosewater. I denne langsomme samtale fortæller Bahari om sine oplevelser af Iran gennem de seneste tyve år, om fængslingen, om oprøret i sit hjemland i dag, og hvorfor han ser den islamiske republik som en patient på sit dødsleje.

Maryam al-Khawaja fortæller i denne langsomme samtale om at være aktivist i eksil. Om kampen for løsladelsen af sin far, der er dansk statsborger og siden 2011 har siddet som politisk fange og været udsat for tortur i Bahrain. Om sine egne kampe, om læren af det arabiske forår og om, hvad Vesten kan gøre – og lade være med at gøre – for alle dem, der kæmper for menneskerettigheder i diktaturstatur. Hun fortæller også om at komme til Danmark som flygtning og vende tilbage til Bahrain. Om skyldfølelsen over at være i sikkerhed, mens dem, der kæmper hendes sag, sætter deres liv på spil i Golfen og om, hvordan hun ikke kan tale for dem, men ser sig selv som deres højttaler i resten af verden.