Langsomme samtaler

Rune Lykkeberg interviews Peter Beinart, a Jewish author and professor, on the Israel-Palestine conflict. They discuss Jewish identity, Biden's approach, money in politics, and the one-state solution.

Silvia Federici, a prominent feminist thinker and researcher, joins Langsomme Samtaler to discuss her groundbreaking work on the historical relationship between women's oppression and capitalism. She explores the exploitation of women within the capitalist system, challenges traditional views on capitalism's progressiveness, and highlights the importance of communal rights and mass revolts. Federici also delves into the connection between the witch hunt and the heretic movement, as well as the damaging impact of capitalist aesthetics on women's liberation.

Politisk deltagelse nytter noget. De unge skal turde omfavne deres politiske stemme og iværksætte en fredelig politisk revolution, hvor den politiske deltagelsesform ændres, og hvor tilliden til politisk deltagelse genvækkes. Det fortæller journalist og podcastvært Alastair Campbell, som har skrevet en idealistisk bog But What Can I Do? henvendt til de unge om at tro på den politiske handlekraft, der er i fællesskabet, trods fortællinger om politisk kynisme og handlingslammelse. Alastair Campbell er mest kendt for at have været særlig rådgiver for den tidligere britiske premierminister Tony Blair og for at være en af de centrale bagmænd bag New Labour, som blev det centrale politiske koncept, som partier over hele Europa både til venstre og højre for midten lod sig inspirere af. Med sin nye bog går Campbell dog i rette med sin fortid og genfinder de solidariske principper, som han under New Labour-regimet blev heftigt kritiseret for at undergrave. 

Kina og USA er ikke to helt forskellige systemer, forklarer Yuen Yuen Ang, der er professor ved Johns Hopkins University i Baltimore. Vi skal forstå, at de blot har to forskellige strategier til at få det bedste ud af kapitalisme – og undgå det værste, forklarer hun i denne udgave af Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg. 

Nisreen Haj Ahmad er palæstinenser, men flygtede tidligt til Jordan, fordi hendes far var politisk aktivist. Hun uddannede sig til jurist, blev rådgiver for PLO, deltog i fredsforhandlingerne i slutningen af 1990´erne og arbejdede senere på det hold, som lavede anklageskriftet mod Israels sikkerhedsmur til Den Internationale Domstol i Haag. Hun er i dag direktør for organisationen Ahel i Jordan. I denne udgave af Langsomme Samtaler taler hun med Rune Lykkeberg om hendes modstand mod undetrykkelsen af det palæstinensiske folk, og hvad hun ser af mulige scenarier mellem Palæstina og Israel, oven på at konflikten er eskaleret efter Hamas' attentater mod Israel d. 7. oktober. 

Vi har ifølge den anerkendte historiker ved Peter Frankopan fortrængt naturen fra verdenshistorien. I denne uges udgave af Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg fortæller han, hvordan det har påvirket hans syn på klimakrisen at skrive naturforandringerne ind i den store historie. For Frankopans vedkommende har det blandt andet betydet, at klimaforandringer er ikke noget, vi står sammen over for som art. Læren af historien er, at den, der er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, dør, fortæller Oxford-professoren. 

Alle ikkevestlige samfund er præget af den samme konflikt: De vil være moderne, men de vil også være sig selv. På baggrund af dette dilemma den tyrkiske nobelprismodtager Orhan Pamuk skrevet sit nye storværk Pestnætter, som Rune Lykkeberg taler med den tyrkiske forfatter om i denne uges udgave af Langsomme Samtaler. 

Hvis vi skal kontrollere vor tids teknologi, står vi over for den største kamp om den sociale magt i 200 år, siger økonomen Daron Acemoglu, som netop har udgivet storværket ’Power and Progress’ sammen med sin kollega Simon Johnson. Bogen er et opråb mod det, forfatterne kalder for den blinde teknologioptimisme og den elitære fortælling om fremskridt: »Teknologi handler om kontrol,« skriver de: »ikke bare over naturen, men også ofte over andre mennesker.«. Forfatterne advarer derfor om at dyrke forestillingen om, at teknologiske fremskridt altid vil føre til fremskridt for samfundet. I stedet forklarer Acemoglu i denne uges udgave af Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg, at der er brug for en ny mere inkluderende forestilling om teknologi for at forhindre større ulighed rundt omkring i verden.

Økonomen Branko Milanovic fortæller i denne udgave af Langsomme Samtaler  om, hvordan vores ideer om ulighed har udviklet sig over 200 år. Og så forklarer han, hvorfor vækstkritikerne i hans optik tager fejl og overser de globale interessemodsætninger. Eksempelvis bryder sig ikke om vækstkritikernes ’vi’. Han kalder det for »vi-isme«, fordi han mener, det har karakter af en ideologi, når nogle, som selv har meget, hævder at tale på alles vegne, når de siger: »vi« skal tage et opgør med vækst og gå ned i forbrug. Som han siger: »Jeg arbejder med ulighed, jeg ser ikke et ’vi’.«

Den bulgarske forfatter og forsker Ivan Krastev fortæller i denne uges udgave af Langsomme Samtaler, hvordan krigen i Ukraine har forandret Europa og afsløret vores nye plads i periferien. Krastev lavede sammen med kollegerne Timothy Garton Ash og Mark Leonard tidligere på året en stor undersøgelse af de globale holdninger til krigen for European Council on Foreign Relations, hvor han sidder i bestyrelsen. Undersøgelsen afdækkede to forskellige holdninger til krigen i Vesten og resten af verden. Den dominerende indstilling i Vesten er, at krigen skal vindes af Ukraine, men i Kina, Indien og Tyrkiet er det et udbredt synspunkt, at krigen bør stoppe hurtigst muligt, selv hvis det betyder, at Ukraine skal afstå territorium til Rusland. I samtalen fortæller Krastev om, hvorfor han mener, at denne forskel fortæller en større historie om, at resten af verden ikke længere er af den opfattelse, at dens skæbne afgøres af, hvad der sker i Europa. Og så fortæller han også om, hvorfor han mener, at næste års valg rundt omkring i Europa og USA kan være med til at  afgøre udfaldet af krigen i Ukraine.