Kongerækken

Sidst i 1800-tallet var tiden løbet fra Københavns gamle havnefaciliteter. Der var ikke dybt nok til de moderne fragtskibe, og området omkring havnen var ikke gearet til en varestrøm af den karakter, fremskridtet efterhånden kunne levere. Samtidig havde København udsigt til større konkurrence fra det fremadstormende Tyskland, der havde skabt en frihavn i Hamburg og gravede løs på den Kielerkanal, der ville lette adgangen mellem Nord- og Østersøen.Det stod klart, at Danmarks hovedstad måtte have en toldfri frihavn, der ville lette skibsfarten. Men én mand stod i vejen: Det københavnske handelsliv absolutte konge, C. F. Tietgen.Hør, hvordan slaget om frihavnen udspillede sig i dagens udsendelse.Podcastserien er produceret af Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum.Værter: Hans Erik Havsteen og Anders OllingKlip og lyddesign: Nikolaj Kirk

Dansk handel oplevede en et voldsomt opsving ad flere omgange i sidste halvdel af 1700-tallet, og det ses den dag i dag tydeligt rundt om i Københavns havn. For på Christianshavn og langs Toldbodgade ses enorme pakhuse, der blev opført for at håndtere de mange varer, der lagde vejen forbi København. Men det er ikke kun historien om foretagsomme købmænd med sans for gode forretninger. Det er også historien om et neutralt Danmark, der på opportunistisk vis spandt guld, mens stormagterne lå i krig med hinanden. Og det er også en fortælling om tidens slaveri og slavehandel, som Danmark aktivt tog del i.Podcastserien er produceret af Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum.Værter: Hans Erik Havsteen og Anders OllingKlip og lyddesign: Nikolaj Kirk(Obs! Anders får i udsendelsen sagt, at direktionslokalet, også kendt som kongeværelset, i Vestindisk Pakhus er udsmykket i rokokostil. Vi er siden optagelsen blevet gjort opmærksom på, at det såmænd er udført i nyklassicistisk stil. Fy skamme, Anders!)

I dagens episode gæster Kongerækken Middelgrundsfortet, som i 1890'erne blev bygget for at beskytte København mod en tysk invasion fra søsiden. Den tyske trussel var den altdominerende sikkerhedspolitiske udfordring for Danmark i tiden mellem 1864 og afslutningen på Første Verdenskrig, og den danske småstat frygtede simpelthen at blive opslugt af det Tyskland, der blev samlet i 1871.Mange rystede på hovedet over de store summer, der blev investeret i at beskytte sig mod overmagten, men tilsyneladende var der konsensus om at skærme den danske hovedstad mod angreb fra søsiden, og derfor kan man den dag i dag opleve søforterne i og omkring København.Podcastserien er produceret af Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum.Værter: Hans Erik Havsteen og Anders OllingKlip og lyddesign: Nikolaj Kirk

Vi kender Christianshavn som et hyggeligt, gammelt københavnerkvarter med fine bindingsværkshuse og hygge langs kanalen. Sådan har det imidlertid ikke altid været.Da Christian 4. satte sig for at tilføje byen en ny bydel i 1600-tallet, var det svært at få folk til at bosætte sig i det nye kvarter, og store dele af området stod hen som våde byggetomter. Og hvor man havde forestillet sig, at Christianshavn skulle bebos af rige købmænd, blev det mest fattigfolk, der slog sig ned.Men da nye konger for længst havde taget over, begyndte det at vende. Ikke mindst det succesfulde globale handelsforetagende Asiatisk Kompagni indvarslede en ny tid for Christianshavn.Podcastserien er produceret af Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum.Værter: Hans Erik Havsteen og Anders OllingKlip og lyddesign: Nikolaj Kirk(obs: Anders kommer i afsnittets afslutning til at kalde Jane Lytthans og Anders Bjørns bog om Christianhavn for 'Københavnerliv'. Den rette titel er naturligvis 'Christianshavnerliv', og Anders beklager)  

Et 90 meter højt tårn på Langelinie, en såkaldt hængefærgebro fra Nordre Toldbod over til Nyholm og - måske - et atomkraftværk i stedet for fortet Trekroner? Det er bare nogle af de vilde projekter for Københavns havn, der ikke blev til noget. I hvert fald ikke endnu. Lyt med! Et par af projekterne er virkelig skøre, mens andre nok kunne trænge til at blive taget op af skuffen for skrinlagte ideer.Podcastserien er produceret af Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum.Værter: Hans Erik Havsteen og Anders OllingKlip og lyddesign: Nikolaj Kirk

I dag er Islands Brygge blevet et af Københavns mest populære badesteder, men for ikke så lang tid siden var kvarterets havnekaj domineret af bunker af koks og kul og ikke mindst den stinkende og sundhedsskadelige Dansk Sojakagefabrik.Områdets beboere var godt trætte af den ildelugtende og forurenende nabo, og en gigantisk eksplosion i fabriksanlægget blev i 1980 startskuddet til kvarterets forandring. Snart blev en del af kajen gjort til park, og da havnebadet blev indviet i 2002, blev Islands Brygge et fluepapir for badeglade københavnere.Men betyder det, at industrien helt er forsvundet fra Københavns havn? På ingen måde, den findes bare andre steder. Podcastserien er produceret af Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum.Værter: Hans Erik Havsteen og Anders OllingKlip og lyddesign: Nikolaj Kirk

Engang regnede man grundlæggelsen af biskop Absalons første borg i 1167 for Københavns fødsel. Både skriftlige kilder og arkæologiske fund har dog for længst vist, at der boede mennesker i København siden overgangen fra vikingetid til middelalder, og undersøgelser af den københavnske undergrund har i de sene årtier budt på interessante opdagelser af den allertidligste byddanelse.Men hvad med havnen? Den allertidligste havn er endnu ikke fundet, men der er ikke tvivl om, at København, eller bare 'Havn', som stedet først blev kaldt, skylder den attraktive naturhavn sin eksistens. Den er bare ikke blevet fundet endnu, og eventuelle landgangsbroer, som kunne være brugt af konger som Knud den Store, Magnus den Gode og Svend Estridsen, gemmer sig stadig under Københavns gader.Podcastserien er produceret af Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum.Værter: Hans Erik Havsteen og Anders OllingKlip og lyddesign: Nikolaj Kirk

En stærk flåde var en forudsætning for det dansk-norske dobbeltmonarkis sikkerhed og succes.Derfor blev der brugt enorme summer på flåden, og da Nyholm blev anlagt i Københavns havn i 1690, var det et led i et højteknologisk våbenkapløb med Østersøens øvrige magter. Nyholm tiltrak Danmarks allerdygtigste fagfolk, og flådebasen bredte sig i løbet af 1700-tallet ud over hele området nord for købmændenes Christianshavn.Og selvom Nyholms storhedstid sluttede, da englænderne i 1807 dukkede op ud af det blå og sejlede afsted med den danske flåde, så er det endnu i dag et område med flådeaktivitet, ligesom man kan bese gamle museumsskibe ved siden af den ikoniske mastekran.Hør også den dramatiske historie om flådens sænkning i 1943.Podcastserien er produceret af Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum.Værter: Hans Erik Havsteen og Anders OllingKlip og lyddesign: Nikolaj Kirk

Gennem tiden har mennesket formet havnen efter sine behov, og under opfyldning efter opfyldning er kystlinjen blevet rykket ud, hvor der engang var vand. Et godt eksempel er en kunstig ø fra slutningen af 1600-tallet, som i dag er kendt som Papirøen. Her har der igennem tiden været værft, det har været en del af enevældens flådebase og siden er det blevet et rekreativt område for badeglade københavnere med hang til street food.Vi taler også om andre af byens store inddæmningsprojekter, og så får du en meget lidt flatterende fortælling om en af Danmarks helt store søhelte. Podcastserien er produceret af Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum.Værter: Hans Erik Havsteen og Anders OllingKlip og lyddesign: Nikolaj Kirk

Hvad stiller et demokratisk samfund op med politiske aktivister, der ønsker at afvikle demokratiet? Spørgsmålet blev relevant i mellemkrigstiden, hvor militante politiske grupperinger på både højre- og venstefløjen kæmpede på gaden og gik til angreb på ministre.De såkaldte urolove fra 1934 skulle dæmme op for den politiske vold, men blev kritiseret for at bryde med grundlovssikrede rettigheder. Det blev meget værre under Besættelsen, hvor mange af samarbejdspolitikkens kompromisser var i direkte strid på grundloven, og efterkrigsårenes retsopgør er endnu et dystert kapitel om de dramatiske 1940'ere.Siden kom i 1953 en længe ønsket grundlovsændring. Her blev bl.a. Landstinget lagt i graven, og tronfølgeloven opdateret, så også kvinder kunne sætte sig på tronen.Serien laves i samarbejde med Folketinget.