Kongerækken

Et 90 meter højt tårn på Langelinie, en såkaldt hængefærgebro fra Nordre Toldbod over til Nyholm og - måske - et atomkraftværk i stedet for fortet Trekroner? Det er bare nogle af de vilde projekter for Københavns havn, der ikke blev til noget. I hvert fald ikke endnu. Lyt med! Et par af projekterne er virkelig skøre, mens andre nok kunne trænge til at blive taget op af skuffen for skrinlagte ideer.Podcastserien er produceret af Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum.Værter: Hans Erik Havsteen og Anders OllingKlip og lyddesign: Nikolaj Kirk

I dag er Islands Brygge blevet et af Københavns mest populære badesteder, men for ikke så lang tid siden var kvarterets havnekaj domineret af bunker af koks og kul og ikke mindst den stinkende og sundhedsskadelige Dansk Sojakagefabrik.Områdets beboere var godt trætte af den ildelugtende og forurenende nabo, og en gigantisk eksplosion i fabriksanlægget blev i 1980 startskuddet til kvarterets forandring. Snart blev en del af kajen gjort til park, og da havnebadet blev indviet i 2002, blev Islands Brygge et fluepapir for badeglade københavnere.Men betyder det, at industrien helt er forsvundet fra Københavns havn? På ingen måde, den findes bare andre steder. Podcastserien er produceret af Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum.Værter: Hans Erik Havsteen og Anders OllingKlip og lyddesign: Nikolaj Kirk

Engang regnede man grundlæggelsen af biskop Absalons første borg i 1167 for Københavns fødsel. Både skriftlige kilder og arkæologiske fund har dog for længst vist, at der boede mennesker i København siden overgangen fra vikingetid til middelalder, og undersøgelser af den københavnske undergrund har i de sene årtier budt på interessante opdagelser af den allertidligste byddanelse.Men hvad med havnen? Den allertidligste havn er endnu ikke fundet, men der er ikke tvivl om, at København, eller bare 'Havn', som stedet først blev kaldt, skylder den attraktive naturhavn sin eksistens. Den er bare ikke blevet fundet endnu, og eventuelle landgangsbroer, som kunne være brugt af konger som Knud den Store, Magnus den Gode og Svend Estridsen, gemmer sig stadig under Københavns gader.Podcastserien er produceret af Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum.Værter: Hans Erik Havsteen og Anders OllingKlip og lyddesign: Nikolaj Kirk

En stærk flåde var en forudsætning for det dansk-norske dobbeltmonarkis sikkerhed og succes.Derfor blev der brugt enorme summer på flåden, og da Nyholm blev anlagt i Københavns havn i 1690, var det et led i et højteknologisk våbenkapløb med Østersøens øvrige magter. Nyholm tiltrak Danmarks allerdygtigste fagfolk, og flådebasen bredte sig i løbet af 1700-tallet ud over hele området nord for købmændenes Christianshavn.Og selvom Nyholms storhedstid sluttede, da englænderne i 1807 dukkede op ud af det blå og sejlede afsted med den danske flåde, så er det endnu i dag et område med flådeaktivitet, ligesom man kan bese gamle museumsskibe ved siden af den ikoniske mastekran.Hør også den dramatiske historie om flådens sænkning i 1943.Podcastserien er produceret af Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum.Værter: Hans Erik Havsteen og Anders OllingKlip og lyddesign: Nikolaj Kirk

Gennem tiden har mennesket formet havnen efter sine behov, og under opfyldning efter opfyldning er kystlinjen blevet rykket ud, hvor der engang var vand. Et godt eksempel er en kunstig ø fra slutningen af 1600-tallet, som i dag er kendt som Papirøen. Her har der igennem tiden været værft, det har været en del af enevældens flådebase og siden er det blevet et rekreativt område for badeglade københavnere med hang til street food.Vi taler også om andre af byens store inddæmningsprojekter, og så får du en meget lidt flatterende fortælling om en af Danmarks helt store søhelte. Podcastserien er produceret af Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum.Værter: Hans Erik Havsteen og Anders OllingKlip og lyddesign: Nikolaj Kirk

Hvad stiller et demokratisk samfund op med politiske aktivister, der ønsker at afvikle demokratiet? Spørgsmålet blev relevant i mellemkrigstiden, hvor militante politiske grupperinger på både højre- og venstefløjen kæmpede på gaden og gik til angreb på ministre.De såkaldte urolove fra 1934 skulle dæmme op for den politiske vold, men blev kritiseret for at bryde med grundlovssikrede rettigheder. Det blev meget værre under Besættelsen, hvor mange af samarbejdspolitikkens kompromisser var i direkte strid på grundloven, og efterkrigsårenes retsopgør er endnu et dystert kapitel om de dramatiske 1940'ere.Siden kom i 1953 en længe ønsket grundlovsændring. Her blev bl.a. Landstinget lagt i graven, og tronfølgeloven opdateret, så også kvinder kunne sætte sig på tronen.Serien laves i samarbejde med Folketinget. 

Den første kvinde, der talte på Folketingets talerstol, måtte snyde sig til det. For Mary Bess Westenholz kunne hverken stemme eller blive valgt til Rigsdagen, da hun tog ordet i Folketinget og gav de mandlige tilhørere en opsang. I årtier havde kvindesagsforkæmpere arbejdet for den lige og almindelige valgret, men den kom først med grundlovsændringen i 1915, altså 66 år efter vedtagelsen af Junigrundloven.Det var et stort demokratisk fremskridt, men Påskekrisen i 1920 skulle vise, at kongen ikke var færdig med at blande sig i politik. Serien laves i samarbejde med Folketinget.

Hvem skal bestemme, hvem der kan danne regering? Er det kongens ret, eller skal Folketingets flertal bestemme? Spørgsmålet bragte Danmark på oprørets rand i 1800-tallets sidste årtier, hvor godsejeren Estrup ledte en regering uden opbakning fra vælgerne. For i grundloven lød det, at kongen havde ret til at udpege sine ministre, og det tog tog den konservative Christian 9. meget bogstaveligt.Striden kulminerede i 1885, hvor oppositionslederen Chresten Berg blev kastet i fængsel, mens konseilspræsident J.B.S. Estrup blev udsat for skudattentat.Serien produceres i samarbejde med Folketinget.

Orla Lehmann og nationalliberale kæmpede for en fri forfatning i Danmark i 1848. Trods deres ønsker om enevældens afskaffelse viste de sig at have modstand mod almindelig valgret. Podcasten diskuterer deres alliance med radikale, frygt for oprør, og udfordringerne med at implementere grundloven fra 1849.

I 1830'erne var der politisk røre i Europa, og Frederik 6.forsøgte at imødekomme udviklingen med de fire såkaldte rådgivende stænderforsamlinger rundt om i den danske helstat. Egentlig havde forsamlingerne ingen formel indflydelse, og de eksisterede heller ikke i ret mange år, men de blev alligevel en vigtig trædesten på vej mod den frie forfatning.Serien laves i samarbejde med Folketinget.