Kongerækken

Få uger inde i krigen lykkedes det preusserne og deres allierede at isolere store dele af de franske styrker i fæstningsbyens Metz, og da kejser Napoleon 3. med en ny hær drog ud for at undsætte sine soldater endte det i et totalt nederlag ved Sedan. Kejseren måtte simpelthen gå i krigsfangenskab.Men betød det, at krigen var slut? Og hvordan forholdt man sig til krigen i Danmark?

Da krigen var erklæret tog de krigsførende parter fat på at mobilisere tropperne, og mens de tyske bestræbelser gik som smurt, gik det helt i ged for franskmændene. Allerede få dage inde i krigen så Napoleon 3. sig nødsaget til at improvisere, og da kamphandlingerne gik i gang, viste det sig, at Frankrig stod over for en stærkere modstander end først antaget.

I 1870-1871 røg Frankrig i totterne på en række tyske stater med Preussen i spidsen i en krig, der forandrede Europa og pegede frem mod det 20. århundredes verdenskrige. Men hvad udløste konflikten? Det er en besynderlig historie om et kandidatur til den spanske trone, en presset kejser med nyresten samt en preussisk ministerpræsident med lus i skindpelsen.

Under den kolde krig holdt Sovjetunionen længe trit med med sin store konkurrent USA, men rum- og våbenkapløb og et ønske om bedre levestandarder i det enorme imperium blev med tiden en stor belastning for økonomien.Først gik Sovjetunionen ind i periode med stagnation, siden begyndte krisen at kradse, og i 1980'erne slog Mikhail Gorbatjovs forsøg på at reformere det kommunistiske samfund fejl.Først forsøgte en flok kommunistiske hardlinere i sommeren 1991 at kuppe generalsekretæren, og sidst besluttede lederne af Rusland, Ukraine og Belarus at lægge Sovjetunionen i graven. En af verdens to supermagter var fortid.Serien er støttet af Carlsbergfondet Ekspert: Birgitte Beck PristedKlip: Nikolaj Kirk/Mia Brosbøl JensenMusik: Sovjetunionens Statshymne af Sergej Mikhalkov/Gabriel El-Registan/Aleksandr Aleksandrov.

Efter Lenins død blev Stalin efter en brutal magtkamp leder af Sovjetunionen, og russerne og unionens mange mindretal gik ind i en periode med udrensninger og sultkatastrofer. Alligevel nedkæmpede den martrede befolkning Nazityskland nuder Den Store Fædrelandskrig, hvor Sovjetunionen efter ufattelige lidelser stod tilbage som sejrherre.Men hvordan lykkedes det Stalin at holde på magten, når hans regeringstid bød på så store lidelser for befolkningen?Serien er støttet af Carlsbergfondet.Konsulent: Birgitte Beck PristedKlip: Nikolaj Kirk/Mia Brosbøl JensenMusik: Prokofiev: Krig og fred (1946).

Efter den sidste revolution i 1917 satte Lenins bolsjevikker sig på magten og gik straks i kødet på alle politiske modstandere. Og efter en blodig borgerkrig kunne bolsjevikkerne oprette Sovjetunionen i 1922.Obs: Grundet helt enorme mængder spændende stof er dette afsnit opdelt i to dele. Serien er støttet af Carlsbergfondet.Værter: Anders Olling og Hans Erik Havsteen  Klip/redigering: Nikolaj Kirk og Mia Brosbøl Jensen Konsulent/ekspert: Birgitte Beck Pristed

I dette afsnit skal vi ikke bare beskæftige os med en, men hele tre revolutioner. For mens den sidste tsar, Nikolaj 2., stædigt holdt holdt fast i sin autoritære stil, væltede læsset.Først måtte han give indrømmelser i 1905, da Rusland blev ydmyget under Den Russisk-japanske krig. Men det gik først helt galt, da Første Verdenskrig fremprovokerede ikke bare en, men to revolutioner i 1917.Exit Nikolaj, og sig velkommen til Lenin.Obs: Grundet helt enorme mængder spændende stof er dette afsnit opdelt i to dele. Serien er støttet af Carlsbergfondet.Værter: Anders Olling og Hans Erik Havsteen  Klip/redigering: Nikolaj Kirk og Mia Brosbøl Jensen Konsulent/ekspert: Birgitte Beck PristedMusik: Eugène Pottier 

I denne episode forsøger den nye mand på den russiske trone Alexander 2. at redde stumperne efter Ruslands ydmygende nederlag i Krimkrigen i 1856. Derfor indledte han sin tid som tsar med en række reformer, der skulle skubbe det russiske samfund ind i fremtiden. Mest berømt er afskaffelsen af livegenskabet, men den russiske bondestand blev fastholdt i fattigdom, mens den fremvoksende arbejderbefolkning i byerne levede under kummerlige forhold.Og netop som tsaren havde besluttet sig for at gøre demokratiske indrømmelser, blev han i 1881 dræbt af en bombekastende revolutionær i Sankt Petersborg. Serien er støttet af Carlsbergfondet  Værter: Anders Olling og Hans Erik Havsteen  Klip/redigering: Nikolaj Kirk og Mia Brosbøl Jensen Konsulent/ekspert: Tine Roesen  Musik: Nikolaj Rimskij-Korsakov: 'Scheherazade' (1888)

Mens Rusland under 1700-tals-tsaren Peter den Store imiterede de vesteuropæiske lande, vendte store dele af den russiske elite sig i 1800-tallet mod de traditionelle dyder, og pludselig blev det moderigtigt at indrette sit hjem med en ægte russisk bondestue.Men den reformmodvillige tsar Nikolaj 1. måtte sande, at Rusland var sakket bagud i forhold til Europa, da han kom på kant med Frankrig og Storbritannien. Krimkrigen i 1850'erne blev nemlig en total ydmygelse af det ellers så selvbevidste land.Klip og lyddesign: Mia Brosbøl Jensen og Nikolaj Kirk.Konsulent: Tine Roesen, ph.d. lektor på ToRS - Insitut for tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.Musik: 1812-ouverturen af Pjotr Ilitj Tjajkovskij.Serien er støttet af Carlsbergfondet

1812 blev et skælsættende år i russisk historie. Napoleons invasion af Rusland lagde store dele af landet øde, men den gav samtidig anledning til en hidtil uset national samling, som satte en ny kurs for det russiske imperium, der efter krigen stod tilbage som den helt store sejrherre.Men de mange officerer, der efter Napoleonskrigene vendte hjem til Rusland fra Europa havde også vestlige reformideer med i deres tornystre. Og nogle af dem var villige til at tage ekstreme midler i brug for at få dem gennemført.Klip og lyddesign: Mia Brosbøl Jensen og Nikolaj Kirk.Konsulent: Tine Roesen, ph.d. lektor på ToRS - Insitut for tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.Musik: 1812-ouverturen af Pjotr Ilitj Tjajkovskij.Serien er støttet af Carlsbergfondet