Kongerækken

Hans Erik Havsteen og Anders Olling
undefined
Aug 11, 2025 • 41min

Blindhedens historie 1: Stakkel eller geni?

I en serie på seks afsnit dykker Kongerækken ned i blindhedens historie - en kulturhistorie, som i den grad fortæller meget om samfundet og synet på marginaliserede grupper gennem tiden.Vi begynder i antikken, hvor blinde skikkelser spiller en rolle allerede i den allertidligste europæiske litteratur.Serien udgives i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks Nota-service.
undefined
Jul 31, 2025 • 32min

Korstogene 4: Korstog alle vegne

Korstogene forbinder vi ofte med Mellemøsten, men deres indflydelse strakte sig også til Østersøen og Spanien. Dannebros oprindelse som symbol for Danmarks rolle i korstogene udforskes, ligesom den religiøse og økonomiske motivation bag disse ekspeditioner. Podcasten zoomer ind på rekonkistaen på den iberiske halvø og de politiske forandringer i Europa. Desuden diskuteres de langvarige effekter af korstogene, herunder deres indflydelse på nutidens konflikter og repræsentation i kultur. Perfekt til historieentusiaster!
undefined
Jul 24, 2025 • 43min

Korstogene 3: Saladin og Richard Løvehjerte

I anden halvdel af 1100-tallet var korsfarerstaterne i Mellemøsten presset af en ny mægtig fjende, Saladin, der havde samlet den muslimske verden. Samtidig prægede indre splid magthaverne i Jerusalem og hjælpen fra Europa var ikke lige så stabil som tidligere. Alligevel rystede det hele den kristne verden, da Jerusalem blev erobret af Saladin i 1187. 
undefined
Jul 17, 2025 • 37min

Korstogene 2: Den retfærdigste krig

Med oprettelsen af de nye korsfarerstater i Mellemøsten havde muslimer fået en fælles fjende at bekæmpe. Så mens teorierne om retfærdig krig blev videreudviklet af Bernhard af Clairvaux i Vesteuropa begynder muslimerne at føre jihad mod korsfarerstaterne...
undefined
8 snips
Jul 10, 2025 • 40min

Korstogene 1: Prins Svend af Danmark omkom i en sky af pile på korstog til Jerusalem

I denne podcast dykker værterne ned i korstogenes fascinerende og komplekse verden. De udforsker prins Svend af Danmarks tragiske skæbne under det første korstog mod Jerusalem. Det belyses, hvordan religion, politik og sociale faktorer motiverede deltagelse i disse historiske militære ekspeditioner. Lytterne hører om de tidlige korsfareres kaotiske rejse, radikaliseringen af bevægelsen og de udfordringer, de stod overfor. Diskussionen om moralen bag erobringen af Jerusalem giver stof til eftertanke.
undefined
Jul 3, 2025 • 45min

Struensees tand 4: På hjul og stejle

Johann Friedrich Struensees voldsomme reformer i 1770-71 gjorde ham enormt upopulær, og en januarnat i 1772 slog den tilsidesatte enkedronning Juliane Marie til og førte an i et kup mod greven og hans støtter.Struensee og Enevold Brandt blev begge anholdt og sat bag lås og slå, og Caroline Mathilde sendt til Kronborg. Det hele endte som bekendt med dødsdomme for majestætsforbrydelse til de to grever, mens dronningen, der aldrig igen skulle se sine børn, blev sendt i eksil i tyske Celle.Men hvad med de to tænder? Vi søger denne gang hjælp hos retsodontologien samt retsgenetikken og forsøger at nærme os en konklusion.Medvirkende: Dorthe Arenholt Bindslev, professor emeritus og specialtandlæge, Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet samt Bo Thisted Simonsen, afdelingsleder på Retsgenetisk Afdeling under Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet.  Serien udgives i samarbejde med Medicinsk Museion og med støtte fra Carlsbergfondet.   
undefined
Jun 26, 2025 • 41min

Struensees tand 3: Drageblod på tandbørsten

I 1771 var Struensee på toppen. Hans forhold til dronning Caroline udmøntede sig i den lille prinsesse Louise Augusta, og samtidig havde han frie hænder til at reformere enevældens Danmark.Men mens han Struensee tog sig af rigets affærer og dyrkede sit forhold til dronningen, sørgede han også for at børste sine tænder. Og ved hjælp af den gamle recept er vi i dag i stand til at genskabe tandpastaen og vurdere dens kvalitet. For hvad i alverden laver en ingrediens som f.eks. drageblod i en tandpasta?Medvirkende: Mette Katrine Jensen, Dansk Farmacihistorisk samling.Serien udgives i samarbejde med Medicinsk Museion og med støtte fra Carlsbergfondet.
undefined
Jun 19, 2025 • 44min

Struensees tand 2: Magtkamp og tandpleje

Struensee skulle egentlig blot af været kongens livlæge, men der går ikke mange måneder efter hans ankomsten til København, før han bliver en central figur ved Christian 7.s hof. Han også indyndet sig hos den ellers skeptiske dronningen, og snart får han udmanøvreret den gamle magtelite, der må se sig kørt ud på et sidespor. Et radikalt reformarbejde tager sin begyndelse.Vi kigger også nærmere på tidens tandpleje, for vi ved, at Struensee passede godt på sine tænder, mens hans gradvist tilranede sig mere og mere magt. Og så ser vi nærmere på teksten, som er vedlagt de to tænder i den forgyldte ramme. Kan vi verificere, at det er M.W. Kall, der faktisk har skrevet den?Medvirkende: Per Andersen, skriftekspert og grafologBente Vinge Pedersen, museumsinspektørSerien udgives i samarbejde med Medicinsk Museion og med støtte fra Carlsbergfondet.
undefined
Jun 12, 2025 • 32min

Struensees tand 1: Mysteriet om de to tænder

I Medicinsk Museions samling i København findes en mystisk genstand: En forgyldt ramme med to tænder og en gammel håndskrevet seddel. På sedlen hævdes det, at tænderne har tilhørt ingen ringere end hoffolkene Johan Friedrich Struensee og Enevold Brandt, som i 1772 begge blev halshugget på Østre Fælled.  Men er det sandt?Medvirkende: Anne Bernth Jensen, kurator, Medicinsk Museion.Serien udgives i samarbejde med Medicinsk Museion og med støtte fra Carlsbergfondet.
undefined
May 29, 2025 • 44min

Historien om Tyskland 10: Porten til den nye verden

I denne episode skildrer vi Bremerhavens kometagtige succes i lyset af 1800-tallets udvikling i Tyskland med industrialisering, befolkningstilvækst og samlingen i 1871. Det var dog ikke alle tyskere, der nød godt af forandringerne, da Tyskland i løbet af 1800-tallet blev en stormagt. Bremerhaven var nemlig tyskernes foretrukne havn, hvis man ønskede at prøve lykken i den nye verden. Serien udgives i partnerskab med Rejselandet Tyskland.

The AI-powered Podcast Player

Save insights by tapping your headphones, chat with episodes, discover the best highlights - and more!
App store bannerPlay store banner
Get the app