Kongerækken

Ming måtte i 1644 afgive kejsermagten til Qing-dynastiet, som endte med at blive det sidste af en lang række kinesiske kejserdynastier. Faktisk var Qing en ikke-kinesisk familie fra Manchuriet, som udnyttede sitationen, da Ming anmodede om hjælp til at slå et oprør ned, og de endte med selv at tage magten i 1644.Under Qing begyndte Europa for alvor at interessere sig for at handle med kineserne, også danske købmænd spandt guld på kinesiske varer, som var i høj kurs på vores breddegrader.Men efter en perioden med fred og stabilitet begyndte især briterne at presse på for at få flere rettigheder i deres handel med Kina. Det endte med krig.Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’. Klip og redigering: Nikolaj Kirk

Mongolerne blev i 1368 fordrevet fra kejsertronen efter et stort bondeoprør, og i de kommende knap 300 år var det Ming, der sad på magten. Den første Ming-kejser var Zhu Yuanzhang, og han holdt på magten med brutale midler og slog hårdt ned på alle ansatser til oprør.Vi kender Ming-dynastiet fra de berømte vaser, men det var også under Ming, at den kinesiske mur fik den udformning, vi kender i dag. Men hvad er der ellers? Ikke så lidt! Lyt med.Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’. Klip og redigering: Nikolaj Kirk

Efter Tang-dynastiets fald i begyndelsen af 900-tallet gik Kina ind i periode kendt som de ‘De fem dynastier og ti kongedømmer’, inden Song-dynastiet samlede riget igen.Selvom tiden under Song bar præg af politisk ustabilitet, så regnes den i dag for at være et kulturelt højdepunkt i kinesisk historie. Dog blev presset fra de nordlige rytterfolk så stort, at hoffet først måtte rykke sydpå, og i 1200-tallet blev Song sat ud af spillet af mongolerne under Kubilai Khan. Hans dynasti, Yuandynastiet, satte sig nu på magten og skabte store forandringer i Kina. Blandt andet gjorde han en vis venetiansk rejsende ved navn Marco Polo til en af regimets embedsmænd.Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’. Klip og redigering: Nikolaj Kirk

Efter en lang periode med opløsning, blev Kina i 581 samlet under Sui-dynastiet, som dog snart blev offer for et oprør og ersattet af Tang-dynastiet i 618.Især i begyndelsen af Tang-kejsernes knap 300 år ved magten oplevede Kina en periode med stor velstandsstigning for mange kinesere, og der var også store teknologiske fremskridt i form af f.eks. udviklingen af bogtrykkerkunsten og opfindelsen af krudt.Men som så mange andre kinesiske kejserdynastier gik Tang ind i en periode med politisk uro og oprør, og dynastiet blev efter flere oprør udraderet i år 907.Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’. Klip og redigering: Nikolaj Kirk

Qindynastiet fik i 221 f.v.t. samlet Kina, men selv holdt det ikke længe. Snart blev det brutale styre væltet, og oprøreren Liu Bang fra slægten Han tog efter en blodig borgerkrig magten og blev siden kendt som kejser Gaozu.Handynastien sad på magten i knap 200 år, fra 202 f.v.t. til 220 e.v.t., mens Romerriget oplevede sin storhedstid. Men hvad vidste oldtidens romere og kinesere egentlig om hinanden? Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’. Klip og redigering: Nikolaj Kirk

Hvordan blev Kina til et kejserdømme og allerede i oldtiden en dominerende magt i Asien? I mere end to hundrede år, en periode kendt som de stridende staters periode, kæmpede og konkurrerede forskellige magter, indtil Qinstaten til sidst udraderede sine konkurrenter. Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’. Klip og redigering: Nikolaj Kirk

Fredsslutningen efter Den Fransk-tyske Krig i 1871 skabte et nyt Europa, der vra med til at kridte banen op for det følgende århundredes altødelæggende verdenskrige. Og så blev den definerende for den danske udenrigspolitik helt op til afslutningen på den tyske besættelse i 1945. 

Da Frankrig endelig kastede håndklædet i ringet, banede det vejen for proklamationen af det samlede tyske kejserrige. Men utilfredsheden med den nye franske regering lurede i Paris, og en opstand resulterede i den revolutionære Pariserkommune.Men hvad banede helt konkret vejen for et samlet Tyskland, og hvorfor blev nedkæmpelsen af det revolutionære Paris så brutal?

Egentlig burde krigen være slut, da Napoleon måtte overgive sig efter fra Slaget ved Sedan. Men en ny republikansk regering i Paris besluttede sig for at fortsætte kampen, og krigen fortsatte derfor ind den usædvanligt kolde vinter 1870-71.En dansk kaptajn ved navn Vilhelm Dinesen fik i særdeleshed kulden at føle, da han sluttede sig til den franske Østarmé, der begav sig ud på en umulig mission for at undsætte et fransk fort nær grænsen til Schweiz. Det blev både blodigt og koldt. Afsnittet rummer beskrivelser, der ikke er egnede for børn.

Få uger inde i krigen lykkedes det preusserne og deres allierede at isolere store dele af de franske styrker i fæstningsbyens Metz, og da kejser Napoleon 3. med en ny hær drog ud for at undsætte sine soldater endte det i et totalt nederlag ved Sedan. Kejseren måtte simpelthen gå i krigsfangenskab.Men betød det, at krigen var slut? Og hvordan forholdt man sig til krigen i Danmark?