Arbejdstitel

Euroman
undefined
Sep 28, 2023 • 51min

Med Thor Farlov

I dette afsnit af Arbejdstitel drikker de to værter Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst af ungdommens kilde. De har nemlig inviteret Thor Farlov med på optagelse, og det unge energibundt bringer veloplagt skyts med i programmet.  I afsnittet med Thor Farlov taler de to værter med ham om gennembruddet i X Factor, der mere eller mindre katapulterede ham ud af skolen og ind på natklubberne i en meget tidlig alder.  Der bliver også talt om Thor Farlovs dummeste køb efter den første store check (et par meget, meget dyre sko), om hans planer for at komme ned i gear over vinteren (det kommer ikke til at ske) og om den bedste italienske restaurant i Gentofte, som ingen kender.    Værter: Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst Gæst: Thor Farlov Producer: Mathias Frejdahl Marker Video: Johan Bregnballe Sylvest Musik: Asger Baden og Peder Pedersen
undefined
Sep 14, 2023 • 1h 6min

Om favoritter pt. II

Der er et helt nyt afsnit af Arbejdstitel klar i din æter. Den nye episode er en opfølger til den meget populære episode, de to værter udgav for nylig, der handlede om favoritter. Dem har de mange flere af, og derfor var det naturligvis oplagt at lave endnu et afsnit om alt det, de elsker at elske. De to værter kommer vidt omkring i en række af livets store og små favoritter. Lige fra hvilken frokostrestaurant, der gør dem bløde om hjertet, hvilken type pasta de foretrækker og hvilke løbesko, der er bedst. Der bliver også snakket morgenmad, favoritmuseum, sædevalg på fly og det bedste sted at people watche. Og så bliver de to værter meget hurtigt enige om, hvem der er den ultimative profil på Instagram at følge, hvis man har lyst til at få verificeret, at man lever et leverpostejsfarvet liv i Danmark.
undefined
Aug 31, 2023 • 1h 1min

Med Eva Ravnbøl

Det er ikke for meget at sige, at Eva Ravnbøl er Arbejdstitels uofficielle ambassadør i Rom. Her har hun boet i langt over halvdelen af sit liv, og som journalist for blandt andre TV 2 har hun gjort det til sit adelsmærke at formidle levende og begejstret om stort og småt fra landet, som alle elsker at elske. Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst møder Eva Ravnbøl på Italo Thai på Værnedamsvej i København, hvor snakken flyder om alt fra regler på italienske restauranter, forskellen mellem bella figura og brutta figura, og hvorfor kvaliteten på kuvertbrød i Italien (alarme rosso! alarme rosso!) er så fornærmende ringe. Eva Ravnbøl er gavmild med sine indsigter om italiensk kultur. Og hendes øje for italienernes vaner og opførsel, særligt i lyset af de danske ditto, er guld værd at lytte til. Værter: Kristoffer Dahy Ernst & Oliver Enné Producer: Mathias Frejdahl Marker
undefined
Aug 17, 2023 • 57min

Om idéer

I det nye afsnit af ’Arbejdstitel’ tages et banalt, men ikke desto mindre meget væsentligt emne under kærlig behandling: kunsten af få idéer. Både Kristoffer og Oliver får groft sagt deres løn for deres evne til at finde på idéer. Men hvordan gør man? Er det noget så simpelt som at cykle en ny rute på arbejde, der kan fremelske den næste gode idé? Og hvem skeler de to værter til, når der er lavvande i idébrønden? I dette afsnit vender Kristoffer og Oliver selvfølgelig også tilbage til det faste format Overvurderet/Undervurderet. Her kaster en af værterne sig, lettere overraskende, ud i et forsvar for at takke ja, når frisøren spørger, om man vil have voks i håret efter endt klipning. Værter: Kristoffer Dahy Ernst & Oliver Enné Producer: Mathias Frejdahl Marker
undefined
Aug 3, 2023 • 49min

Om alt det, man burde gøre noget oftere

Hvornår har du sidst sendt et postkort? Hvornår var sidste gang, du tog alene i biografen på en hverdag? Og går du egentlig ud i køkkenet og siger tak for mad, når du er ude at spise? Det er de små ting i livet, der gør det meget større. I det nye afsnit af ’Arbejdstitel’ er emnet alt det, man gør for sjældent, og burde gøre langt oftere. Værter: Kristoffer Dahy Ernst & Oliver Enné Producer: Mathias Frejdahl Marker
undefined
Jul 20, 2023 • 1h

Med Martin Kongstad og Frederik Bille Brahe

I det nye afsnit af ’Arbejdstitel’ er der fint besøg af ikke bare én, men to gæster: restauratør Frederik Bille Brahe og madanmelder og forfatter Martin Kongstad. I selskab med de faste værter Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné kommer de slutteligt forbi en omgang Overvurderet/Undervurderet, hvor særligt fænomenet nattøj skaber uenighed i det fire mand høje podcastselskab. Værter: Kristoffer Dahy Ernst & Oliver Enné Gæster: Martin Kongstad & Frederik Bille Brahe Producer: Mathias Frejdahl Marker
undefined
Jul 6, 2023 • 45min

Overvurderet/undervurderet

Et nyt afsnit af 'Arbejdstitel' har ramt din æter. Og denne gang er hele sendefladen dedikeret til det populære format Overvurderet/Undervurderet, hvor et sammensurium af læserbud og værternes egne forslag bliver vejet og vurderet. Er det overvurderet eller undervurderet at tage billeder af sin mad, når man er på restaurant? At holde ferie uden for skoleferierne? At insistere på at tale dansk til et møde med svenskere og nordmænd? Og hvad med køkkenudstyr som eksempelvis støbejernsgryder, som man ikke må vaske med sæbe – er det overvurderet eller undervurderet? Værterne Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné giver dig svarene i dette veloplagte afsnit af 'Arbejdstitel'. Producer: Mathias Frejdahl Marker
undefined
Jun 22, 2023 • 54min

Om dårlige vaner

Det nye afsnit af 'Arbejdstitel' handler om dårlige vaner. Vi gør alle sammen ting i hverdagen, vi ved, vi burde lade være med. Måske kigger vi for meget på vores skærm, spiser for mange chips eller kalder folk forkerte navne. Hvad kan man dog stille op i dette liv for at sætte sine dårlige vaner stolen for døren? Oliver og Kristoffer svinger selvfølgelig også forbi det skattede format Overvurderet/Undervurderet. Hvordan vurderer de to værter fx det fænomen at opkalde sit barn efter sig selv? Værter: Kristoffer Dahy Ernst & Oliver EnnéProducer: Mathias Frejdahl Marker Dette afsnit af ’Arbejdstitel’ er bragt i samarbejde med HelloFresh. HelloFresh er velsmagende og lækre måltidskasser, der gør din hverdag meget nemmere. Brug koden ARBEJDSTITEL og få 1.245 kr. i rabat på de første fem måltidskasser. Tilbuddet gælder, hvis du ikke har haft HelloFresh de seneste 12 måneder.
undefined
Jun 9, 2023 • 57min

Om favoritter

Det nye afsnit af ’Arbejdstitel’ handler om favoritter. Hvor finder man værternes foretrukne hemmelige sted, grøntsag, burger, streamingtjeneste, kaffe og meget, meget andet? Der bliver selvfølgelig også tid til en omgang Overvurderet/Undervurderet: Bør man fx fjerne hår fra andres tøj? Værter: Kristoffer Dahy Ernst & Oliver Enné Producer: Mathias Frejdahl Marker  Dette afsnit af Arbejdstitel er bragt i samarbejde med HelloFresh. HelloFresh er velsmagende og lækre måltidskasser, der gør din hverdag meget nemmere. Brug koden ARBEJDSTITEL og få 1.245 kr. rabat på de første fem måltidskasser.
undefined
May 25, 2023 • 53min

Med Magnus Millang

I det nye afsnit af 'Arbejdstitel' har de to faste værter fået selskab af en prominent gæst i skikkelse af skuespiller og komiker Magnus Millang. Her falder snakken på Catalonien, om at være den sjove mand i selskabet og meget andet. Der bliver selvfølgelig også tid til en runde Overvurderet/Undervurderet, hvor vægtige emner som øl-drinks, tandbørstning midt på dagen og navne på nummerplader bliver debatteret i bund. Værter: Kristoffer Dahy Ernst & Oliver Enné Producer: Mathias Frejdahl Marker

The AI-powered Podcast Player

Save insights by tapping your headphones, chat with episodes, discover the best highlights - and more!
App store bannerPlay store banner
Get the app