

Arbejdstitel
Euroman
En podcast af Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné for det internationale, tænkende menneske.
Episodes
Mentioned books

Dec 29, 2025 • 1h 20min
Med Remee
Remee har bygget natklub, bureau og barbershop, men han ved godt selv, at hvis det kun handlede om penge, burde han bare skrive flere popsange. I dette afsnit af ’Arbejdstitel’ fortæller han om økonomisk gevinst ved sange, der er 25 år gamle, om at være til polterabend med 50 Cent og om hvordan kunstig intelligens kommer til at redde hans bagkatalog.

Dec 18, 2025 • 1h 3min
Med Ulla Terkelsen og Eva Ravnbøl i Milano
Mange drømmer om at kunne sige, at de har hele verden som deres arbejdsplads.Ulla Terkelsen er en af dem, der kan.Siden hun som nyudklækket journalist rejste fra Danmark, har hun ikke set sig tilbage. Hun har boet overalt i verden – fra swingin’ London i 1960’erne til Berlin efter Murens Fald og i Washington D.C. – og gennem alle årene har han arbejdet som korrespondent på TV 2 og utrætteligt rapporteret hjem fra alt fra præsidentvalg til OL-slutrunder.Der har ikke manglet store adresser eller byer med schwung på i hendes liv. Alligevel husker hun tiden som purung og meget lidt velhavende journalist i et meget fattigt Warszawa som en af de lykkeligste i sit liv. I hvert fald en af dem, der gav hende en livsoptimisme og en tro på, at intet kan få mennesker ned med nakken.Det fortæller hun i det nye afsnit af ’Arbejdstitel’. Her er hun gæst med sin veninde, Eva Ravnbøl, der som programmets Italien-korrespondent ikke er ukendt for lytterne. Og meget passende for de to verdensdamer – Ulla bor i dag i Cannes i Sydfrankrig, Eva i Rom – foregår optagelsen på en café i Milano.Dette afsnit af ’Arbejdstitel’ er sponsoreret af Campari. Og meget passende for både Campari og ’Arbejdstitel’ er afsnittet optaget i Camparis hjemby, Milano, som man ikke kan besøge uden samtidig at nyde en negroni eller to.

Dec 11, 2025 • 1h 4min
Om at spise power lunch (med Mette Østergaard, Bo Bech og Lars Thylander)
Det kan godt være, at det er i de store mødelokaler med udsigt, at de største aftaler bliver underskrevet. Men de ville aldrig være kommet i stand, hvis det ikke var for forretningsfrokosten – eller power lunch, som man ynder at kalde det der, hvor der virkelig er noget på spil. En power lunch er forretningsfrokostens veloplagte storebror. Det er til en power lunch, at forbindelser bliver etableret og senere plejet. Man kan ikke spise for mange power lunches. Og er man en mester udi disciplinen, er det et uundværligt redskab i det moderne menneskes netværkskasse. Men hvad er en power lunch egentlig på vores breddegrader? Og eksisterer den overhovedet i København?Det undersøger ’Arbejdstitel’ i dette afsnit, og til at hjælpe med den opgave ringer Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné til tre personer, der har spist flere forretningsfrokoster end de fleste. I afsnittet kan du høre, hvad Mette Østergaard, Lars Thylander og Bo Bech ved om at spise power lunch.

Nov 27, 2025 • 1h 14min
Med Bastian Emil Goldschmidt
Hvad giver man til manden, som har alt?Det spurgte Oliver sig selv om, da han for nylig skulle give Kristoffer fødselsdagsgave til hans 40-års fødselsdag. Og hvad det blev, kan du høre i dette afsnit af 'Arbejdstitel', hvor forfatter og cykelkommentator Bastian Emil Goldschmidt er gæst.Det er en kunst at give gaver. Og dette afsnit er spækket med anekdoter om gode gaver og dårlige gaver, om kunsten at gøre gaver højtidelige og at tage gaver med hjem fra rejser.Bastian Emil er en glimrende gæst, der levende fortæller om sit liv og sit syn på tilværelsen. For nylig har han både fået fastnettelefon og anskaffet sig en skrivemaskine, og det er noget af det, der lægger grund til det nye afsnit.I det faste format Overvurderet/Undervurderet diskuterer de to værter også med deres gæst, om champagnetårnet er overvurderet eller undervurderet, og hvordan det forholder sig med at gå over for rødt.Dette afsnit af ’Arbejdstitel’ er bragt i samarbejde med Bruun Rasmussen forud for de store live-auktioner den 11. december 2025. Ved auktionerne bliver der solgt ure, smykker, accessories og en helt særlig flaske champagne, som forventes at skabe stor opmærksomhed.

Nov 21, 2025 • 58min
Om at åbne en succesrestaurant
Da Jonathan Balsløw Sørensen i 2024 åbnede Graziano på Møllegade i København, blev den på rekordfart et stamsted for rigtig mange mennesker.Jonathan er vokset op i Toscana og har pomodoro i sine årer. Han tænker, drømmer og spiser italiensk, og efter succesen med både Graziano og hans kogebog er han nu klar med den svære restaurant nummer to på Værnedamsvej i København.I dette afsnit af ’Arbejdstitel’ fortæller Jonathan om at sælge folkeaktier for at kunne åbne sit sted, om at stykke det perfekte menukort sammen, og om retten som han elsker, men som ingen bestiller fra menuen.Dette afsnit af ’Arbejdstitel’ er bragt i samarbejde med Gastrotools. Gastrotools er blandt andet kendt for deres 5-ply serie, der er hjertet i Gastrotools’ kollektion – det er gryder og pander i professionel kvalitet, designet til at holde hele livet. “5-ply” betyder 5 lag stål og aluminium – det giver hurtig opvarmning, perfekt varmefordeling og fuld kontrol. De er produceret i Italien med over 130 års erfaring – bygget til at yde i verdens bedste køkkener, og selvfølgelig fri for PFAS og andre belægninger. Se mere på Gastrotools.dk

Nov 13, 2025 • 44min
Om lytternes upopulære holdninger
Fodboldkampe er for lange – de burde vare 70 minutter.Hvide strømper i loafers? Nej, bare nej.Og voksne mennesker, der spiller computer? Drop det.At have meninger i en moderne verden kan være tricky. Særligt hvis dine holdninger ikke følger flertallets. Nogle gange er det nemmere bare at tie stille for at undgå verbale øretæver.Men der er heldigvis andre, der tør. I dette afsnit af ’Arbejdstitel’ samler værterne Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné op på netop upopulære holdninger. Efter deres første afsnit om samme emne for et par måneder siden opfordrede de lytterne til at sende deres egne kontroversielle meninger ind. Og deres indbakker blev fuldstændig oversvømmet.__Dette afsnit af ’Arbejdstitel’ er bragt i samarbejde med den Mercedes-Benz, der netop har lanceret den nye CLA. Mercedes-Benz CLA er en elektrisk bil, der er som skabt til det moderne bymenneske. Rækkevidden er hele 792 km (WLTP), ligesom den lader fra 10%-80% på bare 22 minutter. Med sit sporty design, en helt ny drivlinje og den digitale MBUX Superscreen[1] markerer den helt nye elektriske CLA starten på en ny æra inden for Mercedes-Benz' elektrificerede verden. Det sportslige og aerodynamiske design fanger øjet og gør dig klar til alle slags eventyr. Med en længere akselafstand, korte udhæng og et muskuløst hækdesign er den elektriske CLA en sand atlet i den elektriske æra. Se mere på mercedes-benz.dk

Nov 6, 2025 • 1h 10min
Med Christian Puglisi
Christian Puglisi, siciliansk-født kok og restauratør med erfaring fra El Bulli og Noma, deler sin rejse fra restaurantverdenen til frihed efter salget af Bæst og Mirabelle. Han taler om detaljerne fra sin tid på El Bulli og Noma, herunder den intense energi og fokus på gæsteoplevelsen. Puglisi diskuterer også social dining, fordele ved delte retter og hvordan madfotografi kan forringe oplevelsen. Derudover afslører han sine favoritsteder og hvordan man kan påvirke gæsters valg gennem menudesign.

Oct 30, 2025 • 58min
Om at lære at elske Spanien
Der er forbavsende lidt indflydelse fra spansk kultur på Danmark. Ingen tør rigtig åbne en fuldtonet spansk restaurant. Meget få finder inspiration i spansk indretning, og Spanien har ikke været omgivet af samme coolness som Italien eller været tres chic som Frankrig, som har fyldt alt i Danmark de seneste mange år. Spanien er snarere den rustikke fætter, som man måske har glemt at holde af?Derfor er talen klar: Det er på tide, at vi for alvor får øjnene op for, at Spanien stadig rummer nogle af de bedste uopdagede egne og byer i Europa. Eller sat endnu mere på spidsen: At vi for alvor lærer at elske Spanien.For der er masser af omfavne. Og fordi Spanien ikke er repræsenteret så meget i hverken kulturtilbuddene eller vores udsyn som danskere, bliver landet langt mere eksotisk sted at rejse hen. Bevares, Barcelona og Mallorca er stadig ultrapopulære, men løfter man blikket en smule fra de kraftigste turistmagneter, er der ufatteligt meget at lade sig forføre af. Fodbold! Tapas! Landskaberne! Strandene, cava, cañas, jamon ibérico, solskin, og vi kunne blive ved. I det nye afsnit af ’Arbejdstitel’ forsøger Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné at lade sig forføre af Valencia og Spanien. God fornøjelse med afsnittet. Dette afsnit er bragt i samarbejde med Visit Valencia og Den Spanske Stats Turistbureau

Oct 25, 2025 • 54min
Med Mikkel Egelund på Pastis
Man kan rejse som almindelig turist, og så kan man rejse som Mikkel Egelund. Kokken og restauratøren fra Pastis har set det meste og spist det hele. Han er ikke uvant med ultrakorte ture drevet af begæret for at blive blæst bagover (som fx hans lyntur til Nomas pop-up i Mexico), ligesom hans trofaste rejsekammerat Bo Bech gang på gang har udvidet hans horisont for, hvor konceptuelt man kan angribe kunsten at spise i en anden by (fx: ”i dag skal vi kun spise store ting” eller ”hvordan kan vi spise and på tre forskellige måder i Paris”). Det er noget af det, han levende fortæller om i dette afsnit af ’Arbejdstitel’.Afsnittet er udgivet i samarbejde med Gastrotools, som netop har lanceret en ny serie af støbejernsgryder, der er produceret i Frankrig. En af gryderne er lavet i samarbejde med FrancisCardenau, der har farven ”Cardenau-rød.” Se det store udvalg på gastrotools.dk.

Oct 16, 2025 • 43min
Om vores hemmelige steder
Trænger du til en pause? I dette afsnit af ’Arbejdstitel’ taler Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné om, hvordan de i stigende grad passer på deres mentale helbred. De løfter også sløret for deres 'hemmelige' steder i og omkring København, hvor der ikke er for meget larm, fart på og masser af mennesker, men hvor de kan få en lille smule ro.Afsnittet er sponsoreret af Asics, der med deres nye initiativ ’The Everyday Escape’ vil opfordre dig til at bruge 15 minutter på bevægelse hver dag. Det kan nemlig have større effekt på humøret end en hel uge på et wellnessophold. Læs mere på asics.com.


