

Pilestræde
Berlingske
Berlingskes nyhedspodcast. Siden 1765 har avisen holdt til i Pilestræde, så lyden af Pilestræde er lyden af Berlingske. Her udfordrer værterne Kaare Svejstrup, Jacob Rosenkrands og Anne Sofie Allarp magt, viden og holdninger til aktuelle emner.
Episodes
Mentioned books

Dec 29, 2025 • 28min
Det store russiske bogtyveri
Sjældne russiske bøger til en samlet værdi af mange millioner er blevet stjålet i stor stil fra biblioteker rundt om i europæiske byer. Tyverierne tog for alvor fart, efter Rusland invaderede Ukraine i 2022. Den russiske stat anklages for at se stiltiende til og ignorere internationale regler. I Pilestræde dykker vi i dag ned i kampen om russisk kulturarv. Gæst: Emil Rottbøll, Ruslandskorrespondent, Berlingske Vært: Anne Sofie AllarpSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Dec 23, 2025 • 25min
Året, hvor revolutionen kom til Vesten
2025 blev året, hvor økonomiske, politiske og militære konflikter er startet og andre stoppet eller i det mindste sat på standby. Donald Trump og en mere velforberedt og hævngerrig Maga-bevægelse indtog igen Det Hvide Hus. I dag, knap et år senere, er vores verden afgørende forandret. Pilestræde ser tilbage på året, der er gået. Gæster: Birgitte Borup, Berlingskes internationale kommentator og Kristian Kjærholm Pedersen, udlandsredaktør på Berlingske. Vært: Anne Sofie Allarp See omnystudio.com/listener for privacy information.

Dec 22, 2025 • 29min
Et hæsblæsende år i dansk politik
2025 har på mange måder været et begivenhedsrigt år i dansk politik. For et år siden truede USAs nyvalgte præsident, Donald Trump, Grønland og udløste panik i regeringstoppen. Kommentatorer sagde tidligere, at ingen kunne true statsminister Mette Frederiksen. Men efter kommunalvalget står både hun og Socialdemokratiet og vakler. Nu tør de færreste udelukke et regeringssammenbrud og et snarligt Folketingsvalg. I dagens Pilestræde gør vi status over et vildt år i dansk politik. Gæster: Peter Burhøi, Berlingskes nyhedschef og Bent Winther, Berlingskes politiske kommentator Vært: Jacob RosenkrandsSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Dec 19, 2025 • 23min
Ny kritik rammer Balletskolen
De har brugt millioner af kroner på at gøre op med en giftig kultur. Men nu er en ny bunke klager landet hos Det Kongelige Teaters Balletskole. Det afslører Berlingske, som har fået indsigt i en række dokumenter. Hvad blev der af den kulturforandring, Balletskolen lovede eleverne og deres forældre for mere end et år siden? Gæst: Signe Westermann Kühn, kulturjournalist på Berlingske. Vært: Anne Sofie AllarpSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Dec 18, 2025 • 28min
Kold krig i Gaza
Der er ikke længere krig i Gaza, men der kommer heller ikke til at være fred. Og den palæstinensiske befolkning kommer stadig til at lide. Sådan lyder det fra Berlingskes mellemøstkorrespondent, Gunnar Willum, to måneder inde i våbenhvilen. Første fase af Trumps fredsplan for Gaza er stort set gennemført. Nu venter den svære anden fase, som parterne faktisk ikke er interesserede i. Gæst: Gunnar Willum, Berlingskes korrespondent i Mellemøsten. Vært: Anne Sofie Allarp. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Dec 17, 2025 • 21min
Gastronomiredaktørens Emma Gad for influencere
Berlingskes gastronomiredaktør, Søren Jacobsen Damm, færdes meget på Danmarks restaurationsscene. Og her har han lagt mærke til en adfærd, som han synes både er »underlig« og »egocentreret«. Adfærden kommer fra såkaldte »influencertyper«, der tror, at de skal have det hele gratis, og restaurantgæster, der først og fremmest er optaget af at få billeder til deres instagram-konto. Nu efterlyser han en fælles konduite og en portion civilcourage på restauranterne. Gæst: Søren Jacobsen Damm, Berlingskes gastronomiredaktør Vært: Anne Sofie AllarpSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Dec 16, 2025 • 21min
Malek Alranes kan være løsningen på regeringens store problem
Flere syriske flygtninge er begyndt at rejse frivilligt hjem.Stigningen kommer efter, at diktatoren Bashar al-Assads regime faldt i december sidste år og dermed satte punktum for en blodig borgerkrig, der havde raset siden 2011. Men de syriske flygtninge og flygtningekrisen kan have ændret dansk udlændingepolitik for altid. Gæst: Andreas Thorsen, journalist på Berlingske Vært: Anne Sofie AllarpSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Dec 15, 2025 • 22min
Medieombudsmand skal holde borgere i ørene
Den danske presse drog et lettelsens suk, da et politisk flertal præsenterede en aftale om oprettelsen af en ny, uafhængig medieombudsmand. Men er katastrofen afværget? Eller er statens skyts snarere blevet rettet mod nye aktører på mediemarkedet, heriblandt almindelige danskere, som nu skal holdes »i ørene« af staten? Gæst: Tom Jensen, Berlingskes ansvarshavende chefredaktør Vært: Anne Sofie Allarp See omnystudio.com/listener for privacy information.

Dec 12, 2025 • 24min
Mavepuster fra FE: En ny verdensorden
USA, Danmarks vigtigste allierede siden Anden Verdenskrig, optræder for første gang som en negativ faktor i den årlige trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste. En mavepuster, som skal vække os fra vores Tornerosesøvn, lyder analysen fra Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent, Simon Kruse. I lyset af den nye trusselsvurdering og Trumps nye nationale sikkerhedsstrategi, ser vi sammen med Simon Kruse på en ny, bekymrende verdensorden. Gæst: Simon Kruse, Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent. Vært: Anne Sofie Allarp.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Dec 11, 2025 • 27min
Kan Troels Lund lære at ligne en vinder?
»Smil. Bliv stående. Lign en vinder.« Sådan lød instruktionen i teleprompteren, da Venstres formand, Troels Lund Poulsen, rundede sin tale af på partiets landsmøde i efteråret. Og nu kan presset på ham for at ligne en vinder bliver endnu større, efter at han i weekenden kastede en håndgranat ind i regeringssamarbejdet med solomeldingen om et opgør med den europæiske konvention om statsborgerret. Men kan han overbevise vælgerne om, at han både er en vinder og Danmarks næste statsminister? Gæster: Bent Winther, Berlingskes politiske kommentator og Chris Kjær Jessen, Berlingskes politiske redaktør Vært: Jacob Rosenkrands See omnystudio.com/listener for privacy information.


