

Genstart
DR
Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd.
DR's nyhedspodcast.
Tidens største og vigtigste nyhedshistorier.
Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
DR's nyhedspodcast.
Tidens største og vigtigste nyhedshistorier.
Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Episodes
Mentioned books

Feb 24, 2023 • 28min
Ukraines børn
Fra en øde gang på et børnehjem i Østukraine ringer tre børn hjem til deres mor. Storebroren lader telefonen gå på skift imellem dem, imens moren, der drikker for meget, lover snart at komme og besøge dem. Børnene er nogle af dem, som den danske instruktør Simon Lereng Wilmont har fulgt i sin film 'Et hus af splinter', imens krigen har buldret løs i Østukraine og tæret på befolkningen. Da Rusland invaderer hele landet for et år siden, ændrer Simons rolle sig og han begynder at undersøge, hvordan han kan hjælpe sine medvirkende i sikkerhed. Dagens Genstart handler om krigens sociale konsekvenser og de spor, den sætter i børn.
Vært: Anna Ingrisch.

Feb 23, 2023 • 26min
Universet på formel
Fjerne galakser, der ligger millioner lysår fra jorden. Stjerner, der støder sammen i altopslugende sorte huller. Vi ved meget lidt - ja nærmest ingenting - om det uendelige univers. Men der er en formel for det hele. Albert Sneppen har allerede fundet svar på komplekse spørgsmål om vores kosmos. Men der er ét mysterium, der nager og driver ham. I dagens Genstart fortæller han om smukke, matematiske formler, der kan forklare universets fødsel - og måske endda dets fremtid.
Vært: Anna Ingrisch.

Feb 22, 2023 • 25min
Stress på Borgen
Alle synes, de gør det dårligt, de er altid på, har aldrig fri, sover for lidt - hvis de overhovedet sover. Langt fra alle kan holde til det, og de knækker nakken på et fortravlet og brutalt arbejdsmiljø. Senest var det Venstres formand, forsvars- og vicestatsminister, Jakob Ellemann-Jensen, der måtte sygemelde sig fra Christiansborg. Politisk kommentator Søs Marie Serup fortæller, hvordan en usund kombination af sultne medier og politikerne selv har skabt en kultur, som kun de allerhårdeste magtmennesker kan holde til.
Vært: Anna Ingrisch.

Feb 21, 2023 • 26min
Sædceller savnes
På sit arbejde møder læge Martin Blomberg Jensen mænd, der bliver som skygger af sig selv, fordi de ikke kan gøre deres kærester gravide. For mænds sædkvalitet er styrtdykket i hele den vestlige verden - også i Danmark. Alligevel er dårlig sædkvalitet tabubelagt, og i mange år har fertilitetsbehandlingen udelukkende fokuseret på kvinden - også selvom det ofte er mandens sæd, der er problemet. Men på Rigshospitalet er Martin Blomberg Jensen og hans forskerhold nu i gang med at undersøge, hvordan man kan forbedre mænds sædkvalitet. I dagens Genstart fortæller han om sædkrisen, og om man kan redde danske mænds dårlige sæd.
Vært: Anna Ingrisch.

Feb 20, 2023 • 27min
Min knægt er i krig
Hver gang telefonen ringer, frygter Chaps mor, at hendes søn er faldet i kamp. Chap har altid, fra han var fire år, villet være soldat. Nu er han taget til fronten i Ukraine for at kæmpe mod russerne. Og i Danmark venter hans mor på det næste opkald - og livstegn fra sin søn. Hun bakker op om sønnens valg, det bliver hun nødt til, selvom hun ville ønske, at han blev hjemme. I dag taler Genstart med Chaps mor om at støtte sit barn, selvom han drager i krig og risikerer sit eget liv.
Vært: Anna Ingrisch.

Feb 17, 2023 • 23min
Shell i flammer
Klimaaktivister har i årtier råbt og skreget af olieindustrien udefra. Men nu spreder opgøret mod oliegiganterne sig til retssalene og bestyrelseslokalerne. Seneste har aktionærerne i Shell sagsøgt selskabets egen ledelse, fordi den grønne omstilling er alt for sløv. De mener, at det skader Shells fremtid og dermed også aktionærernes langsigtede økonomiske interesser. Ifølge erhvervskorrespondent i DR, Jakob Ussing, er sagen et nybrud, der potentielt kan få væsentlig betydning for den grønne omstilling.
Vært: Anna Ingrisch.

Feb 16, 2023 • 26min
Gourmet uden grænser
Danske gourmetrestauranter høster Michelin-stjerner og tiltrækker massevis af turister. Men nu fortæller flere om urimelige og grænseoverskridende arbejdsvilkår på Københavns finere restauranter. Et nyt internationalt studie beskriver, hvordan Michelin-kokkes succes afgøres af, hvor meget smerte de kan klare. Og Noma, verdens bedste restaurant, har meldt ud, at de lukker, fordi det ikke længere kan betale sig - økonomisk eller følelsesmæssigt - at drive forretning, som de hidtil har gjort. Tidligere tjener, Lisa Lind Dunbar, fortæller, hvorfor hun mener, at tiden er kommet til et opgør med fine dining.
Vært: Anna Ingrisch.

Feb 15, 2023 • 21min
Kvinder på kasernen
På trods af år med blodige vabler og hårde kommandoer, så er Anna Libak glad for sin tid i Forsvaret. Alligevel mener hun, at det er en rigtig dårlig idé at indføre værnepligt til kvinder, hvilket der ellers - for første gang - er politisk flertal for at gøre. Kvinder aftjener nemlig allerede en slags værnepligt ved at føde børn, mener hun. Og de betaler en høj pris for det.
Anna Libak, udlandsredaktør på Weekendavisen, om fødsler og forsvar for fædrelandet.
Vært: Thomas Tjaerandsen.

Feb 14, 2023 • 24min
En bismag af gift
Bierne forsvinder i et uhørt antal. Flere arter uddør, mens andre er tæt på. Hvor lyden af sommer engang var forbundet med en mangfoldig summen, så skal man i dag være heldig for overhovedet at møde en bi. Én af de største trusler mod bierne er de sprøjtegifte, der gennem årtier er blevet brugt flittigt på markerne. Men i et forsøg på at stoppe biernes massedød er et af de stoffer, der dræber allerflest bier, nu blevet totalt forbudt i hele EU. Seniorforsker på Aarhus Universitet, Beate Strandberg, der forsker i trusler mod bierne, fortæller hvorfor det er helt afgørende, at vi passer bedre på vores bier.
Vært: Thomas Tjaerandsen.

Feb 13, 2023 • 22min
Jorden ryster under Erdogan
En far går rundt i ruinerne med en pakke kiks i hånden. Dem skal hans børn have, når de bliver reddet ud af en sammenstyrtet bygning. Men børnene kommer aldrig ud.
Dødstallet efter de kraftige jordskælv i Tyrkiet og Syrien stiger hver dag. Og presset på Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, vokser. Tyrkiet var slet ikke forberedt på katastrofen, lyder kritikken. For to årtier siden var det ellers et massivt jordskælv - og en efterfølgende økonomisk krise - der hjalp Erdogan til magten. Nu gentager historien sig, men denne gang er ansvaret hans. Så kan jordskælvet vælte Erdogan? Journalist på DR's udlandsredaktion, Steen Nørskov, fortæller om Erdogans problemer forud for forårets præsidentvalg.
Vært: Thomas Tjaerandsen.