

Genstart
DR
Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd.
DR's nyhedspodcast.
Tidens største og vigtigste nyhedshistorier.
Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
DR's nyhedspodcast.
Tidens største og vigtigste nyhedshistorier.
Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Episodes
Mentioned books

Oct 8, 2024 • 24min
Er der en læge til stede?
I sin lægepraksis på Nørrebro oplevede Anders Beich, at der oftere og oftere kom patienter, som havde mere brug for samtaleterapi, end for en læge. Samtidig er der langt mellem lægerne i de områder af Danmark, hvor de allersygeste danskere bor. Det var først, da han selv sad over for patienter i udkantsdanmark, der havde flere kroniske sygdomme som gigt og KOL og kræftdiagnoser i journalen, at han forstod den ulighed i sundhedsvæsenet, som regeringen, med en sundhedsreform, nu vil tage endeligt livtag med. Læge og tidligere formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich, fortæller i dagens Genstart om sin rejse fra Nørrebro til Nysted på Lolland.
Vært: Anna Ingrisch.
Program publiceret i DR Lyd d. 4. oktober 2024.

Oct 7, 2024 • 27min
I pæne hjem
Helle Malmvigs barndomshjem i Hellerup så pænt ud på facaden. Der var nylakerede gulve, opera og en bogreol fuld af fin litteratur. Men så man godt efter, så var der enkelte detaljer, der afslørede, at noget ikke var, som det skulle være. På indersiden af vinduet i hendes børneværelse hang der for eksempel en lille rød hængelås, der skulle forhindre hende i at flygte ud af vinduet. Helle blev udsat for voldsomme svigt i barndommen, og de minder trækker hun nu på i sin nye roman, der har fået titlen 'Glemmer jeg'. I dagens Genstart fortæller hun om, hvad det betyder, når voldsomme barndomssvigt bliver gemt væk bag høje paneler og tykke bøger.
Vært: Anna Ingrisch.
Program publiceret i DR Lyd d. 3. oktober 2024.

Oct 6, 2024 • 23min
En hovedløs milits
Krigen i Libanon eskalerer dag for dag og natten til tirsdag meldte flere medier ud, at israelske soldater nu er gået ind i det sydlige Libanon. Det er den foreløbige kulmination på de seneste ugers konflikt mellem Hizbollah og Israel. Det begyndte for alvor for to uger siden med eksploderende personsøgere og walkie-talkier. Så kom luft- og missilangrebene - endda et, der var i stand til at dræbe Hizbollahs mangeårige leder i sin underjordiske bunker. Og nu hævder Israel, at de har startet en landoffensiv i et forsøg på at udslette deres gamle ærkefjende, Hizbollah - verdens største milits, som nu igen trækker Libanon ind i en ødelæggende krig, uden at spørge folket først. I dag spørger Genstart DR's mellemøstkorrespondent, Puk Damsgård om, hvorfor Hizbollah er klar på at fortsætte kampen, selvom militsen har mistet størstedelen af sin ledelse.
Vært: Simon Stefanski.
Program publiceret i DR Lyd d. 2. oktober 2024.

Oct 4, 2024 • 30min
Diez og bedraget
Hun har skjult sig under sin kasket, når hun en sjælden gang har bevæget sig ud i offentligheden. Siden plagiat-sagen om hendes tekster for alvor begyndte at rulle i januar, fortæller tidligere klummeskribent og litteraturanmelder Katherine Diez, at hun er blevet bange for andre mennesker. Hun har i stedet levet om natten, hvor hun har skrevet på sin bog 'I egen barm'. Her åbner hun døren op på vid gab ind til sit og sine tidligere kæresters private liv. Ifølge hende selv for at fortælle den virkelige historie om, hvordan hendes liv så ud bag Instagram-facaden. Og for at søge svare på, hvordan hun endte et sted, hvor hun tog æren for andres arbejde og udgav sig for at være noget, hun ikke var. Så hvad har Katherine Diez fundet frem til? Det spørger vi hende om i dagens udsendelse.
Vært: Anna Ingrisch
Program publiceret i DR Lyd d. 1. oktober 2024.

Oct 3, 2024 • 28min
Det vilde vest
Det frisindede Californien hvor solen altid skinner. Den åbne sportsvogn, det løse hår i vinden og fødderne i sandet. Det er drømmen om Hollywood. Det er optimisme og frihed. Fremtidstroen på teknologien - på potentialet i det ubegrænsede menneske og ubegrænsede midler. Men også antiautoritære rebeller, der vil frisættes fra regulering, fra staten, fra selve institutionernes omklamrende hånd. Og uanset om det bliver Trump eller Harris, der bliver USA's næste præsident, så vil det være en præsident, der er formet af det Californien. Det mest amerikanske sted i Amerika - og så alligevel ikke. Hvad betyder det, når magten i USA flytter sig fra den kølige østkyst til det vilde vest? Forsker og forfatter, Vibeke Schou Tjalve fortæller om den mest magtfulde plet på kloden, The Golden State.
Vært: Anna Ingrisch.
Program publiceret i DR Lyd d. 30. september 2024.

Oct 2, 2024 • 24min
Det' for børn
Siden 1970'erne har den danske filmindustri spyttet den ene børneklassiker ud efter den anden. Gummi-Tarzan, Zappa, Vil du se min smukke navle? Publikum strømmer i biograferne og flere af filmene vinder internationale priser. Men det er fortid, for branchen er i krise, der bliver længere og længere mellem nye, danske børnefilm på det store lærred. I midten står Lotte Svendsen. Hun har brugt hele sit voksenliv på at instruere børnefilm og siden uddelt støttekroner til andre projekter - men nu bliver hun også selv kritiseret for at bruge børnepuljemidler på film til voksne. I dag spørger Genstart, hvad børnefilmene kan - og hvor de blev af.
Vært: Anna Ingrisch.
Program publiceret i DR Lyd d. 29. september 2024.

Oct 1, 2024 • 28min
Blodrødt og hvidt
En dansk soldat sætter forsigtigt sin fod på den afghanske jord, mens tanken om, at en mine kan gøre hvert eneste skridt til det sidste, brænder sig fast. Omringet af Taleban, vejsidebomber og miner skal de danske tropper med våben forsøge at bygge et fredeligt og demokratisk samfund op sten for sten. Fra talerstolen på Christiansborg lyder dundertalen, at den opbygning skrider hastigt frem. Men det er ikke den virkelighed, som soldaterne oplever på slagmarken. Faktisk oplever de, at der bliver tegnet et fordrejet og mere glansfuldt billede for befol kningen. Genstart tager i dag gennem Danmarks krige og taler med tidligere brigadegeneral og dekan ved Forsvarsakademiet Ole Kværnø om de mere end 40 års danske krige, som han har taget del i - og spørger ham, om befolkningen er blevet ført bag lyset.
Vært: Anna Ingrisch.
Program publiceret i DR Lyd d. 27. september 2024.

Sep 30, 2024 • 25min
Et dansk handicap
Det er som om, klappen går ned, da 32 danske embedsmænd skal svare på, hvad Danmark gør for at modvirke den bekymrende udvikling på handicapområdet. Der er helt stille. Og vi går fra eksamen hos FNs handicapkomité med bragende dumpekarakter. Danmark, der ellers bryster sig af at tage hånd om alle, tager, ifølge FN, rigtig dårligt hånd om mange danskere, der lever med et handicap. Der er for meget tvang i psykiatrien, for mange magtanvendelser på bosteder, for mange mennesker med handicap, der ikke trives i skoler og på arbejdspladser. I dagens Genstart fortæller Simon Toftgaard Jespersen, formand for Muskelsvindfonden, om den krasse kritik fra FN og hvad det betyder, når man ikke får den hjælp, man har brug for.
Vært: Anna Ingrisch.
Program publiceret i DR Lyd d. 26. september 2024.

Sep 29, 2024 • 25min
Maries kunstige krop
Marie Watson opdager, at der ligger manipulerede nøgenbilleder af hende i et meget mørkere fællesskab på internettet, end det hun selv dyrker. Hun har aldrig rigtig passet ind, men på streamingsiden Twitch åbner der sig en verden af fællesskab, venskaber og en gryende karrierevej. Da hun bliver et berømt ansigt i gamingverdenen, dukker manipulerede billeder op af hende på helt andre sider, hvor anonyme brugere deler både falske og ægte billeder af danske piger. I dagens Genstart fortæller Marie Watson om sin næsten umulige kamp mod deep fake porno.
Vært: Anna Ingrisch.
Program publiceret i DR Lyd d. 25. september 2024.

Sep 27, 2024 • 24min
Fluernes herre
På en uge æder svampen fluen op indefra og overtager dens hjerne. Zombiefluen stavrer rundt som en levende død, indtil den har bragt svampen det helt perfekte sted hen, hvor den forhekser andre fluer til at parre sig med den. Nu viser et nyt dansk forskningsprojekt, at det mystiske optrin måske kan hjælpe forskere med at udvikle medicin mod sindslidelser. I dagens Genstart fortæller Henrik de Fine Licht, lektor på Institut for plante- og miljøvidenskab på Københavns Universitet, hvad zombiefluen kan lære os om den menneskelige hjerne.
Vært: Simon Stefanski.
Program publiceret i DR Lyd d. 24. september 2024.


