Genstart

DR
undefined
Jul 23, 2024 • 23min

Kattens sidste liv

Han flytter sig fra sted til sted gennem tunneller under Gaza, gemmer sig blandt civile, og i mere end 30 år har han haft et israelsk sigtekorn på ryggen. I weekenden forsøgte Israel for 8. gang at få ram på Hamas-lederen Mohammed Deif. Landet sendte raketter ind over al-Mawasi-flygtningelejren i det sydlige Gaza. 90 civile mistede angiveligt livet, men ingen ved med sikkerhed om det lykkedes at ramme Mohammed Deif. I dagens Genstart fortæller mellemøstforsker Sune Haugbølle om manden, der bliver kaldt 'Katten', fordi han igen og igen undslipper de israelske attentater. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 19. juli 2024.
undefined
Jul 22, 2024 • 22min

I følelsernes vold

Vi monitorerer vores følelser som aldrig før - måler dem, snakker om dem, mærker efter. Hvis de er dårlige, eller verden rammer os hårdt, går vi i terapi eller til psykolog. Vi anerkender og konfronterer følelserne og søger hjælp til at håndtere dem. Men sådan har det ikke altid været. Engang skulle svære følelser og oplevelser hellere undertrykkes - pakkes væk. I dagens Genstart fortæller professor i følelseshistorie på Københavns Universitet Karen Vallgårda, hvordan vores syn på følelser former og forandrer vores samfund på både godt og ondt. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 18. juli 2024.
undefined
Jul 21, 2024 • 23min

Seks stjerner fra narkobaronen

Han giver to, tre, fire stjerner, uploader billeder og skriver anmeldelser om den lidt langsomme betjening, indretningen og den lækre morgenmadstallerken. Under pseudonymet Christopher Vincent skriver Christy Kinahan tusindvis af anmeldelser på Google, men bag alter-egoet gemmer sig én af verdens mest hårdkogte narkobaroner. Christy Kinahan er eftersøgt for handel med narkotika, våben og mord, og de amerikanske myndigheder har sat en millionstor dusør på ham og hans familie. Gemmer der sig en lidt dumdristig boomer i den ukronede narkokonge, eller føler han sig så hævet over loven, at han er ligeglad med at afsløre sig selv? I dagens Genstart fortæller antropolog og kriminolog Henrik Vigh om Europas ukronede narkokonge og hans anmeldertrang. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 17. juli 2024.
undefined
Jul 19, 2024 • 23min

Sort idyl

Hjemmedyrkede grøntsager pibler op, og naboer og byliv er helt uden for rækkevidde. Den buldrende klimakrise gør det nærmest intuitivt rigtigt selv at stikke fingrene i jorden og leve af og i naturen. Men selvom solsortens sang giver ro i sjælen, så er den landlige idyl langt fra bæredygtig. Dét, er til gengæld den golde regnearksby, hvor vi lever i lag på lag, deler ressourcer og kun har få kvadratmeter til os selv. Men i højhusenes skygge smiler de færreste af os særligt længe. Så hvordan bor vi bedst i fremtiden, hvis både vi og kloden skal trives? Det fortæller journalist og arkitekt Ane Cortzen i dagens Genstart. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 16. juli 2024.
undefined
Jul 18, 2024 • 24min

Skud mod Trump

En kugle fra en riffel rammer den tidligere præsident på højre øre. Den er centimeter fra at kunne slå ham ihjel, men Donald Trump når i dækning. Secret Service-agenter forsøger at få ham væk fra podiet, men han stopper dem. Og så knytter han næven ud mod folkemængden, mens blodet løber ned af hans kind og danner ordene "Fight, fight, fight" med sin mund. Attentatforsøget bekræfter, at politisk vold er blevet mere velkomment i USA, det er manifestationen af et demokrati under angreb. Men dagens gæst DR's internationale korrespondent Steffen Kretz er ikke overrasket over angrebet mod Donald Trump. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 15. juli 2024.
undefined
Jul 17, 2024 • 26min

Kommer den hjem?

Det var dem der opfandt spillet og det er her guldet har hjemme. Der er bare det, at det engelske fodboldlandshold ikke har vundet guld siden VM i 1966. Det er nu 58 år siden, og alle forsøg siden da har været enten pinlige eller skuffende. Igen og igen er de gået efter sejren, men hver evig eneste gang står de lamslåede tilbage som taberne. Nederlagene har været brutale - særligt for den britiske selvforståelse. Men nu lever håbet på ny. England er i EM-finalen, og endnu engang tror de i hvert fald selv på, at det er i aften, at guldet kommer hjem. Fodboldkommentator på TV2 og fan af engelsk fodbold Morten Bruun fortæller om den lange lidelseshistorie, der måske slutter her. Vært: Anna Ingrisch . Program publiceret i DR Lyd d. 14. juli 2024.
undefined
Jul 16, 2024 • 25min

Konservative ruiner

Tider er skiftet, nye politiske vinde er blæst gennem Europa, blå regeringer er blevet skiftet ud med røde og omvendt. Men i Storbritannien er det som om de omskiftelige vinde aldrig rigtigt har nået kysten. Det konservative parti har regeret næsten uafbrudt i årevis og sat sit uudslettelige præg på den engelske folkesjæl. Men efter 14 års politisk kaos med skiftende ministre, skandalesager og skærende kontraster mellem samfundets top og bund, led det Konservative parti i sidste uge et syngende nederlag til det røde Labour. Spørgsmålet er, om det blot er det gamle parti, der ligger i ruiner, eller om det er hele den konservative britiske sjæl, der er under forandring. Det reflekterer journalist på Dagbladet Information, Mathias Sindberg, over i dagens Genstart. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 12. juli 2024.
undefined
Jul 15, 2024 • 22min

Dagens vandmand

Den består stort set kun af vand, og er måske derfor let at afskrive som en ubetydelig skabning. Hvis goplen endelig er noget, så er den træls. En slimet sovs af vandmænd, der ødelægger sommerens badetur. En sviende smerte efter mødet med brandmandens tentakler. Og så er der dræbergoplen. En ny trussel i vores i forvejen skrøbelige hav. En invasiv art, der formerer sig i et væk, og æder alt på sin vej. Nu er den her og umulig at komme af med. Men goplen er også et helt enestående væsen i evolutionen. I dagens Genstart fortæller neurobiolog fra Københavns Universitet Sofie Katrine Dam Nielsen hvad vi kan lære om os selv, når vi studerer den. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 11. juli 2024.
undefined
Jul 14, 2024 • 23min

Alt er ved det gamle

Forklaringerne er mange. Joe Biden har døjet med en forkølelse, jetlag, det var bare en dårlig aften. Præsidentens inderkreds og loyale topfolk har fået utroligt travlt med at retfærdiggøre, hvorfor deres han snublede sig gennem et trafikuheld af en TV-debat mod hans udfordrer, Donald Trump. En ulykke, der fik alle til at diskutere, hvad alternativerne til den affældige Joe Biden er. Alle undtagen ham selv. Så nu er der udbrudt total panik hos Demokraterne, og måske afslører det en endnu dybere krise end en svag og aldrende præsident. Chefredaktør på Altinget Jakob Nielsen fortæller, hvorfor det stadig er Joe Biden, der er demokraternes kandidat til efterårets valg. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 10. juli 2024.
undefined
Jul 12, 2024 • 24min

Forbandede Randers

Det begynder med visionen om et smukt erhvervseventyr for Kronjyllands hovedstad, Randers. Nordic Waste skal være en bæredygtig virksomhed med arbejdspladser og innovation. Men så går mareridtet i gang. I en slags brutal slowmotion sætter tonsvis af giftig jord sig i bevægelse med retning mod den lokale landsby Ølst og den naturskønne Alling Å. Randers Kommune sætter alt ind for at afværge katastrofen. Men selvom den giftige jord bliver stoppet inden den ødelægger åløb og fjorden, skriver den sig ind i en række af uheld og uheldige historier, der igen og igen har ramt byen. Mads Otte, der er bysbarn og lokalreporter i Randers for TV2 Østjylland, udlægger hvad det er for en træls fortælling om en ellers stolt og smuk gammel by, som Nordic Waste nu igen har sat skub i. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 9. juli 2024.

The AI-powered Podcast Player

Save insights by tapping your headphones, chat with episodes, discover the best highlights - and more!
App store bannerPlay store banner
Get the app