
Brinkmanns briks
Vi mennesker er mystiske, mærkelige og forunderlige størrelser. Som professor i psykologi har jeg med undren og nysgerrighed undersøgt, hvorfor vi gør, som vi gør. I Brinkmanns briks zoomer jeg ind på tidens herskende tendenser og idéer. Er jeg god nok? Må jeg godt være bange for mørket? Findes der noget større end mig selv?
Vært: Svend Brinkmann.
Hør alle afsnit i DR Lyd
Latest episodes

Sep 20, 2023 • 56min
Det bliver i familien
Kæmpe studie viser: Langt de fleste vil aldrig opleve alvorlige psykiske lidelser. Den dårlige nyhed: Dem, der allerede har sygdommene inde på livet, fordi lidelserne er i familien, har større risiko for selv at blive syge.
Vært: Svend Brinmann.
Gæst: Anne Thorup, professor i børne- og ungdomspsykiatri med særlig fokus på forebyggelse.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Sep 13, 2023 • 57min
Bliver man bedre af at være en mangfoldighedstype?
Jagten på at være mangfoldig er sat ind, også i DR. Derfor spørger vi i dag om to ting. Er Brinkmanns Briks mangfoldige og virker det at dyrke mangfoldigheden eller er det bare en trend, der er ved at overtage dagsorden?
Vært: Svend Brinkmann.
Gæst: Heidi Sivebæk Mangfoldigheds- og tilgængelighedsredaktør i DR.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Sep 6, 2023 • 57min
Styrer tarmen din psyke?
Jeg hører oftere og oftere, der kunne være en sammenhæng mellem, hvad der foregår i vores tarmsystem og vores mentale sundhed, men kan det virkelig passe? Og betyder det så, at man bliver, hvad man spiser? Jeg har inviteret en ekspert i tarme for at finde svar.
Vært: Svend Brinkmann.
Gæst: Christian Lodberg Hvas, overlæge på afdelingen for lever-, mave- og tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital og klinisk lektor på institut for klinisk medicin på Aarhus Universitet.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Aug 30, 2023 • 57min
Nutidens forældre forventer alt for meget af dem selv
Den gode mor og far går rundt i joggingtøj, sætter ramasjang på TV'et, rister nogle krydderboller og sætter sig ned i sofaen sammen med børnene. Den store ambition for resten af dagen er en tur i haven. Og det er godt nok.
Vært: Svend Brinkmann.
Gæst: Lene Tanggaard professor i psykologi Aalborg Universitet og rektor Designskolen Kolding.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Aug 23, 2023 • 57min
Børn som ikke kommer i skole
Der står mandag morgen folk fra kommunen og forsøger at få døren op til et børneværelse, hvor der sidder et barn, som ikke har været i skole i flere år. Hvordan kommer man tilbage til skolen, hvis det er det sidste sted, man vil være? Dagens gæst har svaret.
Vært: Svend Brinkmann.
Gæst: Mai Juul Andersen, Psykolog og teamleder Ustart Hvidovre Kommune.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Aug 16, 2023 • 57min
Jeg er pessimistisk over fremtiden, og det er en god ting!
Dagens gæst har begivet sig ud på en utrolig svær opgave, nemlig at definere den tid vi lever i. Den pessimistiske tidsånd kalder han den. Det lyder i første omgang trist, hvilket klimakrise, krig, energikrise, mental mistrivsel og så videre, da også er, men måske er det også med til at skabe en ny og nødvendig udvikling af både samfund og mennesker. Vi får se.
Vært: Svend Brinkmann.
Gæst: Christian Bennike, journalist Weekendavisen og forfatter til Engang troede vi på fremtiden.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Aug 9, 2023 • 57min
Glem børnene
Hvis jeg fik børn i dag, ville jeg slet ikke kunne overskue alle de forventninger, man placerer hos forældrene. Måske skal mor og far til at slappe lidt af med at leve op til ideen om, at man er altafgørende for barnets trivsel.
Vært: Svend Brinkmann.
Gæst: Henrik Hvenegaard Mikkelsen, antropolog, forfatter til Børnevælde og museumsinspektør Moesgaard Museum.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Jun 28, 2023 • 57min
Når lytterne ikke gider lytte til Brinkmanns Briks
Vi har været til statusmøde. Vi bløder lyttere. Vi er i krisetilstand. Svend er ikke noget uden jeres anerkendelse. Derfor møder vi jer lyttere gennem jeres spørgsmål. Et spinkelt håb om at genbekræfte kontakten til jer. Vi håber, vi høres ved.
Vært: Svend Brinkmann.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Jun 21, 2023 • 57min
I dag skal du møde din gerningsmand
Vi straffer hårdere, længere, de danske fængsler er propfyldte og desværre kommer rigtig mange igen og igen tilbage. Skal vi begynde at straffe kriminelle på andre måder end fængsel? Det mener dagens gæster, vi skal til at se nærmere på.
Vært: Svend Brinkmann.
Gæster: Linda Kjær Minke, professor ved SDU og leder af forskningsgruppen Retten i samfundet, og Christian Gade, lektor ved Aarhus Universitet i human security og konfliktrådsmægler for østjyllands politi.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Jun 14, 2023 • 55min
Vidner husker alt for dårligt
Vidner spiller en afgørende rolle i retssager, men så vidt jeg ved fra forskning i hukommelse, er det langt fra sikkert, vi husker korrekt om ret mange ting. Hvad gør vi med den dårlige hukommelse, når menneskers skæbne står på spil?
Gæst: Psykolog og seniorforsker ved center for selvbiografisk hukommelsesforskning ved Aarhus Universitet og særligt interesseret i vidnepsykologi Trine Sonne.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
Vært: Svend Brinkmann.