Brinkmanns briks

DR
undefined
May 6, 2020 • 57min

Palle alene i verden

I disse dage oplever mange mennesker at være mere alene end normalt. Syge mennesker i karantæne, andre i selv-isolation. Men betyder det også, at man er ensom? Nogle mennesker vælger at leve livet helt alene, andre kan kun forestille sig at være omgivet af mennesker hele tiden. Jeg er fascineret af forskellen på ensomhed og alenehed - som er utroligt aktuelt i disse dage. Sammen med mine to gæster diskuterer jeg derfor, hvad ensomhed er. Og kigger på hvordan det faktisk nogle gange kan være en god ting, at være helt Palle alene i verden. Medvirkende: Mathias Kamp Lasgaard, seniorforsker ved Defactum. Niels Lyngsøe, forfatter. Vært: Svend Brinkmann, professor i psykologi. Producer: Søren Bjørn-Hansen.
undefined
Apr 29, 2020 • 57min

Det hele er en sammensværgelse

Corona-krisen er den perfekte grobund for konspirationsteorier. Du har måske hørt den om, at Corona slet er ikke et naturligt opstået virus, men i virkeligheden et værktøj for en skyggeregering, der vil overtage verden. Covid-19 er altså en kunstigt skabt sygdom, som måske oven i købet spredes via 5G-mobilmaster. Indrømmet, det lyder skørt i mine ører. Derfor zoomer jeg i dag ind på konspirationsteorierne og deres ophavsmænd. Hvem er konspirationsteoretikerne, og hvor kommer deres ideer egentlig fra? Og er vi lige nu i konspirationsteoriernes guldalder? Medvirkende: Rikke Alberg Peters, idéhistoriker og forfatter. Silas Marker, forsker ved Center for Information og Boblestudier. Vært: Svend Brinkmann, professor i psykologi. Producer: Søren Bjørn-Hansen.
undefined
Mar 11, 2020 • 56min

Svends livskloge panel

Vi er alt for fascinerede af ungdommen og tidens tendenser, mener jeg. Derfor har jeg samlet et panel af tre livskloge mennesker, der har erfaring, alder og solide holdninger til, hvordan samfundet har udviklet sig. Jeg vil gerne spørge Ritt Bjerregaard, Eva Smith og Ole Thyssen om, hvad der er sket med det samfund, de selv var med til at skabe, og som nu er givet videre til os yngre generationer. Er vi på rette vej, eller er vi ved at smide værdifuld viden ud, fordi vi er for optagede af vores egen nutid? Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Eks-politiker og forfatter Ritt Bjerregaard. Jura-professor emerita Eva Smith. Filosofi-professor emeritus Ole Thyssen. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. (Sendt første gang 11. marts).
undefined
Mar 4, 2020 • 57min

Lad os alle drømme

Drømmenes verden har altid fascineret psykologerne. Men i de senere år er Freuds teorier om drømmetydning blevet skubbet i baggrunden som noget uvidenskabeligt hokus pokus. Og det kan jeg til dels godt være enig i. Men måske er der noget, der er ubevidst, som kommer til syne i drømme, og som psykoanalysen kan hjælpe os med at forstå? I dag drømmer jeg i vågen tilstand for at søge svar på drømmenes betydning. Vært: Svend Brinkmann. Medvirkende: Judy Gammelgaard, psykoanalytiker. Lilian Munk Rösing, litteraturlektor ved Københavns Universitet. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
undefined
Feb 26, 2020 • 57min

Bo bedre

Omgivelserne præger os - måske mere end vi aner. Det påvirker os, om der er græs, lys og luft, der hvor vi bor, eller om vi er omringet af beton og mørke. Jeg er overbevist om, at arkitekturen er afgørende for mennesker og vores psykiske helbred. Derfor tester jeg i dag, hvor vigtig arkitekturen egentlig er for et godt liv. Gæster: Jan Gehl, arkitekt og medstifter af Gehl Architects. Kaya Roessler, professor i arkitekturpsykologi på Syddansk Universitet. Vært: Svend Brinkmann. (Sendt første gang 4. marts).
undefined
Feb 19, 2020 • 57min

Sex

Sex påvirker os på mange måder - både det der får dig til at sige Åh og Arhg... Men forståelsen af seksualitet er under forandring, og jeg har svært ved at følge med. Derfor vil jeg vide mere om vores sexliv. Hvad er vi for nogle, når vi kigger under dynen? Velkommen til en times seksualundervisning, hvor jeg strutter af spørgelyst til mine gæster. Vært: Svend Brinkmann: Gæster: Bo Møhl, professor i klinisk psykologi ved Aalborg Universitet. Astrid Højgaard, ledende overlæge ved sexologisk klinisk ved Aalborg Universitetshospital. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
undefined
Feb 12, 2020 • 57min

Du bliver alligevel aldrig stressfri

Stress er i mine øjne blevet stresset. Vi taler og taler om stress. Det er blevet en såkaldt folkesygdom; dermed opstår der en masse gode råd om, hvordan man bliver stressfri. I dag vil jeg afmystificere stress og fortælle dig, at du aldrig bliver stressfri, og det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Mette Vesterager, forfatter til forskningsartikler og bøger inden for eksistentiel filosofi, personlighedspsykologi, ledelse og stress. Bo Netterstrøm, seniorforsker, dr.med. tidligere ledende overlæge på bl.a. Stressklinkken i Hillerød. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. (Sendt første gang 12. februar).
undefined
Feb 5, 2020 • 57min

Lost in translation

Jeg har flere gange oplevet, at når vi oversætter, så forsvinder meningen. Lige fra de til tider forfærdelige undertekster på TV til nogle af mine egne bøger, der er blevet oversat. Vi er vores sprog, fordi vi forstår verden gennem de ord, vi skaber. Og jeg tror på, at hvis man forstår flere sprog, så ser man mere af verden. Men kan det nu passe? Oversættelse følger... Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Thomas Harder, forfatter og oversætter. Shekufe Tadayoni Heiberg, digter, oversætter og grundlægger af forlaget Uro. Tilrettelægger: Christoffer Heide. (Sendt første gang 5. februar).
undefined
Jan 29, 2020 • 56min

Fyr din psykolog

Et stigende antal danskere oplever psykiske lidelser. Mange af dem går til psykolog. Der er dog ingen garantier for, at samtalen med psykologen kurerer eller helbreder dig. Derfor er der opstået en kritik af psykologens metoder og arbejde. I dag inviterer jeg en kritiker, en ekspert og min egen faglighed på briksen for at undersøge, hvad psykoterapi egentlig kan gøre for et menneske. Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Anders Fogh Jensen, filosof og udbyder af filosofiske samtaler. Ole Karkov Østergaard, leder universitetsklinikken på Aalborg Universitet og forsker i effekten af psykoterapi. Tilrettelægger: Christoffer Heide.
undefined
Jan 22, 2020 • 57min

Jeg, mig og min personlighed

"Du skal bare være dig selv" er et af de råd, man får kastet velmenende i hovedet af forældre, venner og kolleger. Men hvem er jeg? Hvor sidder personligheden? Og hvor mange roller kan den tage form i? I dag hiver vi et af psykologiens helt store emner ind til undersøgelse sammen med skuespiller Thure Lindhardt og professor i psykologi Henrik Høgh-Olesen. Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Thure Lindhardt, skuespiller og Henrik Høgh-Olesen, professor i psykologi Aarhus Universitet. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. (Sendt første gang 22. januar).

The AI-powered Podcast Player

Save insights by tapping your headphones, chat with episodes, discover the best highlights - and more!
App store bannerPlay store banner
Get the app