

Brinkmanns briks
DR
Vi mennesker er mystiske, mærkelige og forunderlige størrelser. Som professor i psykologi har jeg med undren og nysgerrighed undersøgt, hvorfor vi gør, som vi gør. I Brinkmanns briks zoomer jeg ind på tidens herskende tendenser og idéer. Er jeg god nok? Må jeg godt være bange for mørket? Findes der noget større end mig selv?
Vært: Svend Brinkmann.
Hør alle afsnit i DR Lyd
Vært: Svend Brinkmann.
Hør alle afsnit i DR Lyd
Episodes
Mentioned books

Oct 13, 2021 • 57min
Hvem er jeg nu?
Peter Øvig Knudsens barndom blev præget af en deprimeret mor, der aldrig talte om problemerne. Han har i sit eget liv oplevet flere alvorlige depressioner og nu talt offentligt om det i flere bøger. Men hvorfor? Jeg er interesseret i at finde ud af, hvor meget vores barndom betyder for os. Er det den historie, vi står på resten af livet, eller kan den forandres eller måske endda glemmes?
Vært: Svend Brinkmann.
Gæster: Forfatter Peter Øvig Knudsen og psykolog Sarah Daniel.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
(Sendt første gang 13. oktober 2021).

Oct 6, 2021 • 57min
Slut med at gå til psykolog, send din hjerne til scanning
Vi psykologer taler om, hvad der sker oppe i hovedet. Det er der flere og flere andre, som også gør. Det er biologer, læger og andre naturvidenskabelige typer, der kortlægger vores hjerne og gener. Vi får flere og flere svar på, hvad psykiske sygdomme kan skyldes, og bud på, hvordan vi kan hjælpe os af med dem. Men hvad skal psykologerne så lave, når hjerneforskerne, psykiaterne og medicinens verden kan forklare det meste? Bliver psykologerne simpelthen overflødige?
Vært: Svend Brinkmann.
Gæster:
Thomas Werge, professor ved Københavns Universitet, leder af Forskningsinstitut for Biologisk Psykiatri, Psykiatrisk Center Sct. Hans.
Leif Østergaard, professor ved Aarhus Universitet og leder af Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Sep 29, 2021 • 57min
Hvor er trylledrikken til det meningsfulde liv?
Mennesket har til alle tider været nysgerrige. Måske mest af alt på os selv og vores rolle i verden. Videnskaberne har efterhånden svaret på meget. Men har de mange opdagelser efterladt et menneske, der savner en fortryllet verden, hvor der er mere mellem himmel og jord? I hvert fald vinder spiritualiteten frem hos mange, og vi har en heks med i studiet i dag, der kan fortælle meget mere om, hvor man kan finde mening, når videnskab ikke giver den.
Vært: Svend Brinkmann.
Gæster: Forfatter og vølve, Andrea Hejlskov og lektor i historie ved SDU og forsker i hekse, Louise Nyholm Kallestrup.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Sep 22, 2021 • 57min
Hjælp! Hvad gør vi ved børnenes digitale verden?
Det er som om, der findes to vidt forskellige ideer om, hvad børn og unge må på deres computere, tablets og smartphones, som også er repræsenteret af to slags forskning: Den ene, der nærmest er alarmistisk, og som hævder, at det er slut med nærvær, empati og menneskelighed, når vi og vores børn lever stadig mere gennem skærmene. Og en anden, der glædes over de mange nye muligheder, der er kommet for at kommunikere, skabe relationer og fordybe sig i alskens emner via computeren og internettet. I dag leder vi efter den gyldne middelvej.
Vært: Svend Brinkmann.
Gæster: Kirsten Drotner, professor i medievidenskab ved Syddansk Universitet og Stine Liv Johansen, lektor ved Aarhus Universitet ved Center for Børnelitteratur og Medier og formand for Medierådet for børn og unge.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
(Sendt første gang 22. september 2021).

Sep 15, 2021 • 57min
Gør en forskel - bliv alt andet end politiker
Hvem gør egentlig en forskel i Danmark? Politikerne er nok dem, vi oftest hører sige, at de sidder i Folketinget, fordi de vil gøre en forskel. Men kan de det? Er det ikke selvbedrag? Jeg hepper på politikerne, fordi de fleste faktisk gør, hvad de kan. Men nogle gange tror jeg simpelthen, de sidder på Christiansborg med snuden for langt nede i det politiske spil og glemmer os ude i virkeligheden.
Vært: Svend Brinkmann.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
Gæster: Karsten Lauritzen, gruppeformand i Venstre og forhenværende skatteminister og Sigge Winther Nielsen, vicedirektør i Djøf og forfatter til Entrepenørstaten.

Sep 8, 2021 • 58min
Ødelægger institutionerne vores børn?
Det er bestemt ikke nemt at sende sine børn afsted ud i verden. Vi sender de små i vuggestue, og derfra kan de se frem til at blive institutionsbørn. Sådan er det bare. Men der er kritik af de tilbud og vilkår, børnene vokser op i. Giver vi dem en ordentlig begyndelse på livet, når vi afleverer dem på dørtrinnet til en pædagog? Det finder jeg ud af i dag, og der er heldigvis håb for de små.
Vært: Svend Brinkmann.
Gæster: Grethe Kragh-Müller, lektor ved Danmarks institut for pædagogik og uddannelse ved Aarhus Universitet og Line Togsverd, docent ved UC Syd og forsker i barndomspædagogik.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
(Sendt første gang 8. september 2021).

Sep 1, 2021 • 57min
Skilsmissebørn
Skilsmissebørn klarer sig gennemsnitligt dårligere i skolen, har øget forekomst af angst og depression og har selv en højere risiko for at blive skilt, viser statistikker. Men skilsmisser er samtidig blevet forholdsvis normale, så kan det virkelig være så svært for børnene at se forældrene gå hver til sit?
Vært: Svend Brinkmann.
Gæster: Kim Fupz Aakeson forfatter og Bente Boserup senior konsulent Børns Vilkår.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Aug 25, 2021 • 57min
Gør dit bedste
Igen og igen har vi talt om den unge generation, der mistrives. Depression, angst, stress og spiseforstyrrelser er desværre en del af mange unges liv. Men hvad har vi egentlig gang i? Burde vi ikke tale de unge op, give dem en chance og lade være med at medynke over de triste fakta. Jo! Og vi begynder i dag.
Vært: Svend Brinkmann.
Gæster: Noemi Katznelson, leder af center for ungdomsforskning og professor ved Aalborg Universitet og Anders Petersen lektor i sociologi ved Aalborg Universitet.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Aug 18, 2021 • 56min
Drop den lykkelige barndom
Barndommen er fundamentet, vi skal stå på resten af vores dage. Men en dårlig barndom betyder ikke nødvendigvis et voksenliv i problemer. Den lige linje fra barnelivet til den voksne person er knap så tydelig, som man engang troede. Men efterlader det så forældrene med en ligegyldig opgave, når de skal opdrage deres børn? Det finder jeg ud af i dag, hvor vi begynder efterårets tema om børn og unge.
Vært: Svend Brinkmann.
Gæster: Mette Skovgaard Væver, professor ved Institut for psykologi ved Københavns Universitet og Dion Sommer, professor på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
(Sendt første gang 18. august 2021).

Aug 11, 2021 • 57min
Tænk mindre
En ny retning i psykologien vinder frem. Metakognitiv terapi der markedsfører sig under sloganet tænk mindre. Men hvad vil det sige at tænke mindre, slippe bekymringerne og leve uden den snigende angst, der kan gribe om sig. Det finder jeg ud af i dag, hvor vi skal høre om en helt anderledes måde at opfatte vores tanker på.
Vært: Svend Brinkmann.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
Gæster: Psykolog og metakognitiv terapeut Sisse Find Nielsen og psykolog og metakognitiv terapeut Pia Callesen.