Brinkmanns briks

I dag vil min gæst og jeg aflive ideen om, at generationer kan forklare, hvordan man er og opfører sig. Jeg kan afsløre, at vi begge tror, at den påstand er problematisk og kan være skadelig. Mine forældre blev født under krigen, jeg blev født i 1970'erne og mine børn er fra 00'erne. Tre forskellige generationer med forskellige værdier, drømme og opfattelser af alt fra kost, opdragelse, arbejde, mental trivsel, venskaber, penge, det gode liv, politik og helt sikkert forskellige vaner i forbrug af sociale medier. Så der er vel forskel generationerne imellem? Njah. For det første er det stærkt usandsynligt, at alle mennesker født indenfor enormt lange tidsperioder vil have fælles udgangspunkt i deres opførsel, tanker og vaner på grund af den dag de er født. Der er virkelig mange steder at anskue det ud fra såsom geografi, biologi, opdragelse, økonomi, klasse, seksuel orientering osv. Og det kan i øvrigt også være meget stigmatiserende at bruge den form for kassetænkning. For det andet er det moralsk anstødeligt at tro, at mennesker er på én bestemt måde, fordi de tilhører en kategori. Havde det været race, havde det været ulovligt. Lad os se på generationsmyten: Generation Alpha (2011-2024) kan ikke kende forskel på deres forældre og en skærm! Generation z (2000-2010) er mentalt skrøbelige! Millenials (født 1985-1999) vil kun have work life balance og skifter job hele tiden! Generation x (1965-1979) er kun glade, hvis de får en høj løn! Boomere (1946-1964) er kun interesserede i at flyve til Lanzarote efter at have arbejdet hårdt hele livet. Den stille generation (1928-1945) er de eneste kirkegængere og ingen går op i om de levende eller døde mere. Selvom det er vinklet satirisk, så håber jeg, du kan se, hvor snæver en ramme det er at anskue mennesker ud fra. Så lyt med og hør nuancerne. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

For en psykolog som mig er et af de vigtigste spørgsmål, hvad det er, der får mennesker til at ændre deres liv? Hvilke faktorer skal der til for, at man kan stoppe med at misbruge, selvskade, tænke dystre tanker, leve som kriminel og så videre? Det er ikke nemt at ændre sig og få livet på en radikalt anden kurs, men sommetider lykkes det faktisk for mennesker at skifte spor på en inspirerende måde. Den tidligere HA-rocker Rolf Eggert er i dag pædagog og psykoterapeut, hvordan lykkedes han med at skifte spor i livet for ham? Det interessante ved Rolf er, at han også hjælper andre med at finde vendepunktet i deres liv, så han har enormt kvalificerede bud på, hvad der skal til. Han ser ofte folk forsøge sig med at ændre livet, men når det bliver svært og tingene ikke går godt, kommer de til at falde tilbage i gamle vaner. Ikke fordi de vil, men fordi de ikke har fundet et solidt nyt ståsted endnu. Vært: Svend Brinkmann Gæst: Rolf Eggert, socialpædagog og psykoterapeut ved mønsterbryderakademiet, forfatter til Fra broderskab til mønsterbrud og vært på podcasten Fængsel. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Mikkel Thorup, professor i idéhistorie ved Aarhus Universitet, udforsker centrale emner omkring arbejde og meningen med livet. Han stiller spørgsmålstegn ved, hvordan samfundet vurderer arbejdstid og den moralske værdi af hårdt arbejde. Diskussionen berører også stress og presset fra arbejdsmarkedet samt vigtigheden af balance mellem arbejde og dovenskab. Thorup drager paralleller til historiske perspektiver og debat om lediggangens værdi, hvilket udfordrer nutidens fokus på konstant produktivitet.

Bliver man et dårligere menneske af at gå efter de store og krævende mål? Hvis alt handler om dig, din krop, dine tanker, dine resultater, hvordan kan man så nogensinde få et almindeligt liv igen, når du har nået det ypperste? Vært: Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Kasper Andersson og Christoffer Heide Høyer. Gæst: Tidligere verdensmester og OL-medaljetager i kano og coach Arne Nielsson.

Folk har det dårligere i byerne. Noget tyder på kuren er at flytte på landet. Men der sker ikke en skid i provinsen, tænker du, og ja, det er netop derfor, du skal flytte derud. Sælg lejligheden og køb lykken i provinsen. En hel del tyder nemlig på, at det simple liv også det gode liv. Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Kasper Støvring ph.d. i litteratur- og kulturstudier, forfatter til en stribe bøger om bl.a. sammenhængskraft og det gode liv og foredragsholder. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. (Sendt første gang 10. januar).

I foråret 2022 døde min ven Anders Petersen. Han tog sit eget liv. I dag taler jeg med hans kone Susanne Sehested Petersen om, hvad der skete for Anders. For det efterlader én med mange spørgsmål, når en mand, der har forsket i og har enorm viden om depression og sorg, kan ende sit liv på den måde. Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Susanne Sehested Petersen. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Vi taler ikke udelukkende om kriser. Gæster: professor ved Københavns Universitet og leder af center for information og boblestudier Vincent Hendricks og chefredaktør for netmediet Zetland og formand for Danmarks medie og journalisthøjskole Lea Korsgaard. Vært: Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Er det sværere at være menneske i dag end nogensinde? Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Forfatter Theis Ørntoft. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. (Sendt første gang 20. december).

Måske skal vi begynde ved, hvem man bliver forelsket i, hvad man bygger sin kærlighed på og hvordan man håndterer, at relationen forandrer sig. Og er Svend det skilsmisseresistente menneske? Gæst: Gert Martin Hald, professor i medicinsk psykologi ved Københavns Universitet. Vært: Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Faren flyttede fra strikdesigner Lærke Bagger og kom aldrig hjem igen. Først da han blev alvorligt syg forsøgte de at forsone sig. Det var aldrig let og lykkedes kun til dels. Som opfølger på vores program om, at strik kan hjælpe dig gennem livets store og små udfordringer, spørger vi i dag, kan man strikke sig gennem sorgen over sin fars død? Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Strikdesigner Lærke Bagger. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.