Forældreskabet

Ulla Dyrløv
undefined
Oct 2, 2023 • 1h

Gitte Isling

I denne episode af Forældreskabet taler jeg med Gitte Isling om at have hjemmebørn. Gitte skrev og opfordrede mig til at lave en episode om at have hjemmebørn – og vupti – en måned senere sad hun hos mig som gæst. Gitte og hendes kæreste Troels har sammen Alfred på 6 år og Stella på 3 år. Gitte fortæller om, hvordan hun og Troels ingen idé havde om, at de skulle have hjemmebørn, men at det alligevel blev sådan. Gitte startede med at søge deltid og fik afslag, dernæst søgte hun orlov og fik afslag, hvorefter hun sagde op. Kort tid efter blev hun ringet op af sin kommende chef, der tilbød hende en 30 timers fleksibel stilling. Gitte og Troels har aldrig været i tvivl om, at det var Gitte, der skulle være den der var hjemme med børnene. Vi hører også om, at det er svært at stå udenfor normerne og det sårbare i, at høre andre sige: ”Du har spildt din uddannelse”. Dog har Gitte aldrig rigtig tvivlet på at deres beslutning var rigtig for deres familie. De er blevet rigtig dygtige til at prioritere og sammen blive enige om, hvilke værdier deres familieliv skal bygges op omkring. Til sidst taler vi om det digitale og om at det er hårdt når børnene keder sig 😊 Lyddesign, Jingle og mix - Jonas Pørkcen Sørensen Tusind tak, Gitte for at komme og gøre os klogere på hjemmebørn. Det var en stor fornøjelse at tale med dig!  See omnystudio.com/listener for privacy information.
undefined
Sep 16, 2023 • 52min

Bonusepisode fra Skoletræt med René

René 13 år - anonymJeg har kendt René, siden han var 8 år gammel. René har haft skolevægring fra midt i 1. klasse til midt i 5. klasse, hvor han kom i en specialklasse. Men det endte desværre også i skolevægring.René har alderen til at gå i 7. klasse, men han er svært ordblind, så han har udviklet angst for bogstaver. Derfor kan René ikke læse, men sprogligt og i matematik fungerer han som en i 2. g. Det er naturligvis en meget svær kombination, som vores samtale handler en del om.Vi taler om at føle sig dum på grund af sin ordblindhed, men også om de andre kompetencer, man så udvikler – fx at skulle dufte sig frem til krydderier under madlavning og at bede om hjælp hos andre, der handler, for at finde de flåede tomater mellem alle de andre dåsetomater.René var meget urolig i skolen, og han lavede meget ’ballade’, fordi han så kom på kontoret og blev ringet hjem. Og han slutter af med et nogle rigtig gode råd til forældre – så lyt endelig med Tusind tak for at medvirke i en episode af Skoletræt, René, og endnu mere tak for al din tillid gennem årene!Lyddesign, Jingle og mix - Jonas Pørkcen Sørensen  See omnystudio.com/listener for privacy information.
undefined
Sep 11, 2023 • 54min

Anders Peter Sandberg

I denne episode taler jeg med Anders Peter Sandberg. Anders er skolelærer og har desuden været med i Nybyggerne 2022 sammen med sin kone Frederikke Stolbjerg. Sammen har de Magne på 11 år og Gertrud på 8 år og Frederikke har sønnen Lauge på 14 år fra sit tidligere forhold. Udover at være lærer spiller Anders guitar og renoverer. Han fortæller hvordan musikken har været det mest definerende for ham på et meget vigtigt tidspunkt i livet. Vi taler i episoden om at prioritere tid og nærvær i sit siv men også sammen med sine børn og hinanden, og om hvor svært det alligevel er, at få en følelse af at det er godt nok, det man gør som forælder. Anders fortæller om sin måde at være lærer på. Han underviser i håndværk og design og inddrager sløjdlokalet som AKT lærer (adfærd, kontakt og trivsel). Det er spændende at høre om, hvordan sløjdlokalet kan bruges til at arbejde med deres trivsel og kan give børnene oplevelser, der er med til at bygge dem op som mennesker. Det er tankevækkende at høre Anders fortælle, at selvom Anders elsker musik, er en dygtig lærer og også arbejder med de børn, der har det svært, så kan han stadig ikke holde til at undervise i skolefaget musik. Vi taler meget om mobiltelefonen, computerspil og hvordan alt det digitale siver ind gennem alle sprækker – både i skolen men også derhjemme. Tusind tak for besøget Anders, det var en fornøjelse at tale med dig 😊 Lyddesign, Jingle og mix - Jonas Pørkcen SørensenSee omnystudio.com/listener for privacy information.
undefined
Sep 2, 2023 • 54min

Bonusepisode fra podcasten: Skoletræt med Ingrid (anonym)

I denne episode af taler jeg med ”Ingrid” der har ønsket at være anonym. Hun er 15 år og har netop afsluttet 9. kl. Vi taler om, at ”Ingrid” havde ondt i maven og angst for at kaste op – værst søndag aften og mandag morgen. ”Ingrid” fortæller lidt om, hvordan det var for hende at skulle leve som barn i en skilsmisse. Det var svært også selvom hendes forældre hele vejen igennem samarbejde på bedste vis. Corona var med til at lægge kimen til en spiseforstyrrelse, mens det at blive teenager gjorde det meget værre. Karakterer, sociale medier og udviklingen af seksualitet. I kan høre om ”Ingrids” oplevelse af at være på psykiatrisk afdeling og de sidste år af folkeskolen, der i høj grad handlede om at overleve, mens tanker som: Er min spiseforstyrrelse rigtig, er jeg syg nok, er min spiseforstyrrelse værdig. Om at være syg men ikke at ville ses på som syg. ”Ingrid” fortæller om at blive erklæret ikke uddannelsesparat mens hun havde det værst. Til sidst taler vi om gruppeeksamen i 9. kl. og de komplikationer der kan være i det. Tusind tak for samtalen og kæmpe tillykke med at have afsluttet folkeskolen og mest af alt med at være i bedring! Lyddesign, Jingle og mix - Jonas Pørkcen SørensenSee omnystudio.com/listener for privacy information.
undefined
Aug 26, 2023 • 52min

Jesper Hemmingsen

I denne episode taler jeg med Jesper Søndergaard Hemmingsen 38 år. Jesper er gift med Malene og sammen har de Fine på 7 år. Jesper er uddannet kulturgeograf og arbejder som konsulent i Rådet for sikker trafik. Desuden har han deltaget i 'Den store Bagedyst' i 2016 . Vi taler om at flytte fra Tårnby gennem 18 år og til et hus i Asserbo. Tankerne om at skabe noget mere balance mellem arbejdsliv, familieliv og alt det midt imellem. En del af vores samtale handler også om den hårde fertilitetsbehandling gennem tre år – med en abort og en graviditet udenfor livmoderen. Den ekstremt hårde mentale proces det er for begge parter og den fysisk hårde proces for Malene. Vigtigheden af at tage pauser undervejs og for Jesper og Malene at anskaffe sig en hund og i øvrigt huske at gøre noget godt for sig selv og hinanden. Under samtalen kommer vi omkring det at have et signalstærkt barn (læs: et barn med et tydeligt temperament 😊) og justere sig selv i forhold til det. Hvordan visuelt overblik hjælper Fine og det gode i at have en partner der er pædagog. Vrede, søvnpres og pandekager med is til aftensmad bliver også vendt i den dejlige samtale med Jesper. Tusind tak for at dele dine tanker i denne episode, Jesper, det var en fornøjelse. Lyddesign, Jingle og mix - Jonas Pørkcen SørensenSee omnystudio.com/listener for privacy information.
undefined
Aug 18, 2023 • 55min

Bonusepisode med Noa fra podcasten: "Skoletræt"

Bonusepisode fra min podcast: ”Skoletræt”. Lyt til de egentlige eksperter på det at være barn og ung!Jeg taler med Noa på 23 år. Jeg har kendt Noa siden hun var 16 år gammel og kom til mig med mange symptomer på stress i midten af 1.g.Vi taler først om folkeskolen, og hvor godt det var for hende, at hendes forældre besluttede hun skulle skifte skole, selvom Noa egentlig følte hun havde det okay. Hun kom til en skole med et højt fagligt niveau og kom ind til København med en større diversitet af mennesker.Efter folkeskolen startede Noa i gymnasiet, hvor hun hurtigt udviklede tegn på overbelastning. Der var puttefester, socialt hierarki og en meget stor mængde afleveringer.Jeg testede Noas intelligens og fandt en IQ på over 140. Gymnasiet var ikke en tid til hverken fordybelse eller at blive klogere. Det var for Noa én lang udholdenhedstest i afleveringer og arbejdspres, der periodevist førte til et stort alkoholindtag til festerne for at føle, der dog var noget ungdomsliv.Til slut taler vi om universitetet. Noa læser nu matematik og teknologi på DTU. Der er desværre også sparet en del undervisning og andre vigtige ting væk, hvilket vi selvfølgelig også drøfter.Tusind tak til dig Noa, for at deltage med alle dine spændende perspektiver – tak for dit mod!Lyddesign, Jingle og mix - Jonas Pørkcen SørensenSee omnystudio.com/listener for privacy information.
undefined
Aug 12, 2023 • 56min

Agnieszka - psykolog og leder af rådgivningen på Livslinien

I denne episode taler jeg med leder af rådgivningen på Livslinien, psykolog Agnieszka Storgaard Nielsen. Vi taler om vigtigheden af at kunne tale åbent om selvmordstanker og selvmord. Vi taler naturligvis også om Livsliniens arbejde - hvad henvender folk sig om og hvordan det typisk håndteres. Desværre taler vi også om, at de på Livslinien kun kan nå at besvare halvdelen af de henvendelser, de får fra mennesker med selvmordstanker eller i anden alvorlig livskrise. Tusind tak for den meget vigtige samtale, Agnieska. Lyddesign, Jingle og mix - Jonas Pørkcen Sørensen Hvis du går med selvmordstanker så ring til:Livslinien 70 201 201 (alle dage kl. 11-05)Din egen lægeAkuttelefonen 1813Alarm 112Psykiatriske akutmodtagelserSee omnystudio.com/listener for privacy information.
undefined
Aug 11, 2023 • 1h 2min

Mai Bakmand

Mai Bakmand Mai Bakmand er 51 år, gift med Kim og sammen har de børnene Simon på 24 år, Lea på 17 år og Martin, der tog sit eget liv som 16-årig, som ville have været 20 år i dag. Mai er kommunikationsmedarbejder og frivillig og næstforperson for foreningen ”Efterladte efter selvmord”. Desuden har Mai skrevet bogen ”Ude af denne verden” som blev udgivet i begyndelsen af 2023, der er en beskrivelse af det første år efter Martin tog sit eget liv.   Hør denne rørende og barske samtale med Mai omkring Martins svære mistrivsel og angst, der endte med, at han begik selvmord en uge før han skulle begynde i 10. klasse. Vi kommer bl.a. ind på Martins tidlige tegn på mistrivsel, om hans følelse af aldrig at blive forstået, hans lange vej i systemet hvor han blev undersøgt for fysiske og psykiske forklaringer på hans mistrivsel. Vi taler om at være i konflikt med sin intuition som mor og hvordan alle omkring Martin fokuserede på, at få Martin tilbage til ”normalen”. Tusind tak til Mai for at deltage i denne ærlige snak. Jeg føler med dig og er dybt berørt af din og din families tab! Lyddesign, Jingle og mix - Jonas Pørkcen Sørensen Hvis du går med selvmordstanker så ring til: Livslinien 70 201 201 (alle dage kl. 11-05) Din egen læge Akuttelefonen 1813 Alarm 112 Psykiatriske akutmodtagelserSee omnystudio.com/listener for privacy information.
undefined
Jun 30, 2023 • 54min

Børnefaglig konsulent ved Børnetelefonen - Ida Hilario Jønsson

Ida Hilario Jønsson Ida er børnefaglig konsulent på BørneTelefonen. Hun er 35 år, bor på Vesterbro med sin kæreste og deres to børn, Hans-Ali på 5 år og Umi på 1 år. Ida er netop vendt tilbage til sit arbejde efter barsel.  I denne samtale taler jeg med Ida om BørneTelefonen, hvor Ida har arbejdet i snart 11 år. Vi taler om hvilke emner der fylder hos de børn, der ringer ind om psykisk mistrivsel. Vi taler om hvor skadeligt mobning er samt hvordan børns problemer ofte bliver individualiseret og dermed kan give børnene en følelse af skyld og skam. Vi kommer desuden ind på Børns Vilkårs andre gratis anonyme rådgivningstjenester som: ForældreTelefonen og HØRT. Tusind tak til Ida og tak til BørneTelefonen for deres vigtige arbejde! BørneTelefonens telefonnummer er 116 111. Det er anonymt og gratis og har åbent hele døgnet.  Lyddesign, Jingle og mix - Jonas Pørkcen SørensenSee omnystudio.com/listener for privacy information.
undefined
Jun 22, 2023 • 49min

Maj-My

Maj-My Humaidan er 40 år og er journalist og forfatter. Maj-My bor på Ærø med sin mand Kristian Humaidan og deres fælles fire børn: Storm på 14 år, tvillingerne Ilja og Live på 11 år og Juno på 7 år. Maj-My har siden 2015 skrevet om sin families hverdag på Ærø og hvordan vores samfund er indrettet, hvor tilknytning, tid og nærvær er nedprioriteret. Maj-My har podcasten ”Livsmanifestet” og har netop udgivet sin bog i april 2023 ”Ærø Manifestet”, der omhandler valget om at leve på Ærø med hjemmeskoling, masser af tid og frihed, men også om at erkende hvor udfordrende det kan være at leve anderledes. Maj-My beskriver sig selv som en normkritisk og kærligt indstillet formidler med et vågent øje. I denne ærlige samtale med Maj-My taler vi blandt andet om, at turde skabe en hverdag, der passer til ens inderside. Vi taler om, at have tydelige børn, der sætter grænser og at skabe plads til dette. At have børnenes ryg og ikke blive pinlig over andre folks eller systemets forventninger. Vi kommer også ind på hvor hårdt og ensomt det kan være at være på barsel og håbet om et nyt skolesystem. Tak for din stemme og skarpe formidling Maj-My. Lyddesign, Jingle og mix - Jonas Pørkcen SørensenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

The AI-powered Podcast Player

Save insights by tapping your headphones, chat with episodes, discover the best highlights - and more!
App store bannerPlay store banner
Get the app