

Langsomme samtaler
Dagbladet Information
Informations chefredaktør Rune Lykkeberg interviewer samtidens største tænkere og intellektuelle superstjerner om alt fra poesi, punk og popmusik til klima, økonomi og politik.
Episodes
Mentioned books

Apr 24, 2024 • 51min
David Runciman: Modernitet er historien om maskiner og monstre. Men vi har behov for dem for at være frie
David Runciman er ven af huset her på Information, og d. 26. april udkommer hans bog “Overdragelsen - Hvordan vi gav magten til stater, selskaber og kunstig intelligens” på Informations forlag. Det er netop den bog, der er omdrejningspunkt for denne uges langsomme samtale.
David Runciman er professor ved Cambridge University og har en helt unik evne til at kombinere sin historiske idéer med sin forståelse af samtiden. I sin nye store idébog forsøger han at tage filosoffen Thomas Hobbes’ tanker og overføre dem til nutiden med budskabet: mennesker kan ikke blive frie uden tænkende maskiner. Alligevel står vi nu over for en verden, vi ikke kan kontrollere - med et akut behov for netop kontrol. God fornøjelse!

Apr 17, 2024 • 45min
Jennie King: De gamle klimabenægtere har tabt. Men vi har fået farlige misinformationskampagner om klima i stedet
Jennie King er direktør for Climate Research and Policy i London. Her er hun en af verdens førende i at holde øje med den information, som spredes om klima. For nyligt udkom en rapport som gør rede for den mis- og disinformation, der i højere og højere grad bliver spredt om klimaet.
For selvom klimabenægterne gang på gang bliver modbevist er det alligevel som om, at helt grundlæggende spørgsmål og forhold omkring klimaet bliver genstand for strid - det skyldes i høj grad den misinformation, som florerer. Hvorfor det kan lade sig gøre, har Jennie King et kvalificeret svar på, som hun udlægger for Rune Lykkeberg i denne uges langsomme samtale.

Apr 10, 2024 • 53min
Asef Bayat: Revolutionernes tid i Mellemøsten er ikke forbi – men de ligner ikke de gamle oprør
Asef Bayat er opvokset i en lille by nord for Tehran med en far, som kunne læse og skrive. Efter den iranske revolution blev han flygtning og har boet forskellige steder i verden. Under det arabiske forår var han for eksempel professor i Kairo. I dag er han professor i USA og en af tidens vigtigste stemmer inden for revolutionsteori. Asef Bayat har skrevet flere bøger om mellemøsten, blandt andet “Revolutionary Life: the everyday of the arab spring”, som beskriver baggrunden for den iranske revolution, som Bayat argumenterer for stammer fra alle de omkringliggende omstændigheder af det egentlige oprør.

Apr 3, 2024 • 54min
Isabella Weber: Kina tog en unik vej fra kommunisme til markedsøkonomi
I den internationale debat er Isabella Weber blevet den nye progressive stjerne-økonom. Weber har udmærket sig ved både at skrive videnskabelige afhandlinger og blandet sig i den offentlige debat omkring bekæmpelse af inflationen.
I denne uges Langsomme Samtaler taler hun med Rune Lykkeberg om sin bog “How China Escaped Shock Therapy”, som handler om hvordan Kina tog en anden vej end chok-terapien, da de skulle væk fra kommunismen og over til en økonomi, der tager det bedste fra kapitalismen - og undgår det værste. Bogen baserer sig på empiriske samtaler og blotlægger både fordelene og risici ved den kinesiske vej. Rigtig god fornøjelse.

Mar 20, 2024 • 49min
Robert Pippin: Der er alligevel grænser for Hegel. Modernitetens sammenbrud kan forstås gennem Heidegger
Den amerikanske filosof Robert Pippin er en af de helt store fortolkere af Georg Wilhelm Friedrich Hegel. Faktisk har Pippin været af den overbevisning, at der ikke var nogle af verdens problemstillinger, som ikke kunne belyses ved hjælp af Hegels tænkning.
I sin nye bog “The Culmination” lufter Pippin dog tanken om, at Hegels filosofi er udfordret. Robert Pippin må erkende, at der grænser for, hvad man kan forstå ved hjælp af Hegel - moderne naturfænomener er nemlig svære at sætte ind under Hegels tankegang.
I den nye bog inddrager han derfor endnu en tysk filosof, Martin Heidegger, til at konfrontere Hegels tanker. Det udløser en eksistentiel samtale, som han udfolder sammen med Rune Lykkeberg i denne uges udgave af Langsomme Samtaler.

Mar 13, 2024 • 56min
Saree Makdisi: Den amerikanske venstrefløj har forladt Israel og er blevet pro-palæstina
Æraen og løgnen om det godhjertede Israel er bristet, siger den amerikansk/libanesiske professor Saree Makdisi.
I denne uges Langsomme Samtale taler Rune Lykkeberg med Saree Makdisi som forklarer, hvordan Israel historisk set igennem propaganda har erobret den amerikanske venstrefløj. Nu er tingene ved at vende. For efter krigen i Gaza brød ud er der igangsat et holdningsskifte hos venstrefløjen i USA. I følge Saree Makdisi skyldes det, at krigens grusomheder gør det umuligt for Israel at kamuflere den systematisk undertrykkelse af det palæstinensiske folk.

Mar 6, 2024 • 55min
Jeremy Rifkin: Vores planet er ikke en ressource - det er en livskilde
I denne uges langsomme samtale taler Rune Lykkeberg med Jeremy Rifkin, der i et halvt århundrede har bidraget til samfundsdebatten på et hav af forskellige områder. Både økonomi, kapitalisme, demokrati og ikke mindst klimaudfordringerne er nogle af de emner, han tager sig af. Jeremy Rifkins arbejde har haft indflydelse på nogle af de mest centrale magtcentre i verden. Rifkins tanker om den grønne omstillinger har nemlig været omdrejningspunkt for diskussioner og beslutningstagen i såvel EU som det kinesiske kommunistparti.

Feb 28, 2024 • 46min
Hannah Ritchie: Klimakatastrofen venter os - men det er ikke verdens undergang
Da Hannah Ritchie voksede op, følte hun ikke, at der var nogen, som tog klimaforandringerne alvorligt. Det gjorde, at hun følte sig alene og isoleret fra både sine jævnaldrende og generationen over hende. I dag er den 31-årige dataforsker stadig bekymret og af den opfattelse, at klimaet er på katastrofal kurs - men hun opfordrer alligevel til, at man forsøger at se klimaudfordingerne fra en positiv vinkel, ved at flytte opmærksomheden hen på nogle af de ting, vi rent faktisk kan gøre noget ved.
Tidligere i år udkom Hannah Ritchies bog “Not the end of the world”, som er omdrejningspunktet i denne uges Langsomme samtale med Rune Lykkeberg.

Feb 21, 2024 • 53min
Yossi Klein Halevi: Israels krig er helt nødvendig - men jeg frygter hvad den gør ved mig
Yossi Klein Halevi oplevede Hamas’ angreb på Israel d. 07 oktober 2023 indefra Israel og er tilhænger af den krig, der i øjeblikket raser i Gaza. En holdning han deler med en meget stor del af den Israelske befolkning. I bogen “Breve til min palæstinensiske nabo” forsøger Yossi Klein Halevi at forklare sin position overfor sine palæstinensiske naboer for at komme frem til en fælles forståelse, som kunne blive grundlaget til en tostatsløsning.
I denne uges udgave af Langsomme samtaler taler Rune Lykkeberg med Yossi Klein Halevi og hører hans personlige fortælling om krigen i Gaza og angrebet d. 07 oktober.

Feb 7, 2024 • 45min
Camille Etienne: I fællesskabet finder klimakampen sin sande styrke og frihed
Efter at have vokset op i blandt franske bønder forstår Camille Etienne om nogen den vrede hos landbrugsbevægelsen, som i de her uger vokser sig mod den europæiske miljølovgivning. Som bare 18-årig blev Camille Etienne i 2018 frontfigur for den franske klimabevægelse On est pret og har siden vokset sig op som en markant skikkelse i den europæiske klima - og miljøbevægelse, hvor hun har gjort sig bemærket med aktivisme i både Europaparlamentet, Tyskland og i hendes eget hjemland. Den nu 25-årige miljøforkæmper udgav sidste år bogen Pour un soulevement écologique: Dépasser notre impusisance collective, som denne uges Langsomme Samtaler centrerer sig om. I samtalen fortæller Camille Etienne blandt andet om, hvordan hun ser klimabevægelsen tackle den stigende vrede fra europæiske landbrugsbevægelser, og hvordan vi i højere grad bør tænke frygt som en katalysator til handling.