

Akkurat med Clement
DR
Hvad er ugens vigtigste nyheder - og hvorfor? En række aktuelle gæster diskuterer nyhedsbilledet i ind- og udland med Clement Kjersgaard.
Episodes
Mentioned books

Apr 14, 2024 • 1h 42min
Til kamp for demokratiet?
"Iran, Rusland og Kina bliver Vestens hovedmodstandere i de kommende 20-30 år, og vi skal gøre noget nu!". Sådan lyder opfordringen fra Morten Messerschmidt (DF), der mener, at de demokratiske lande må samle og forsvare sig, fordi EU er for lille til at stå alene. Vi må satse på partnerskaber - og ikke kun det med USA. " Vi bør lave en handelspagt à la NATO med alle frihandelsorienterede lande i Verden - også Sydkorea, Japan, Indonesien, Australien, New Zealand og selvfølgelig EU," siger Messerschmidt. Rundt om bordet står også Morten Løkkegaard (V), Trine Pertou Mach (EL), Tanja Nyrup Madsen, journalist og tidl. chefredaktør på Mandag Morgen og de to militæranalytikere ved Forsvarsakademiet: Anders Puck Nielsen og Jeanette Serritzlev. Desuden er mellemøstkorrespondent Puk Damsgaard med på en linje fra Beirut i Libanon om Irans missilangreb på Israel.
Vært: Clement Kjersgaard.

Apr 7, 2024 • 1h 42min
Lever Europa i en førkrigstid?
Det mener Polens premierminister Donald Tusk. Men er vælgerne overalt i Europa enige med ham? Marlene Wind er professor og særlig rådgiver for EU's udenrigschef Josep Borrell. Hun diskuterer emnet med Majbritt Birkholm, næstformand og europarlamentskandidat (DF), med Samuel Rachlin, journalist og forfatter, Pernille Vermund (LA), Pelle Dragsted (EL) og Bent Winther journalist fra Berlingske.
Vært: Clement Kjersgaard.

Mar 17, 2024 • 1h 42min
Er demokratiet i krise?
Og hvor store er protesterne mod Putin her på valgdagen. Det og andre vigtige spørgsmål bliver diskuteret i dagens Akkurat af de tre politikere Franciska Rosenkilde (ALT), Jan E. Jørgensen (V) og europaparlamentskandidat Barikan Ismaeeli Solecki (M). Vi får seneste nyt om valget i Rusland fra DRs korrespondent Matilde Kimer. Desuden medvirker Kristian Mouritzen journalist på Berlingske. I anden time vender vi krigsførelse via sociale medier og skærmenes negative indflydelse på vores liv med Peter Christian Bech-Nielsen RADAR og Camilla Mehlsen, ekspert i digitale medier og forfatter til bogen "Opmærksomhedstyveriet".
Vært: Clement Kjersgaard.

Mar 10, 2024 • 1h 42min
Hvem tager debatten om Gaza?
Og er det demokratisk at forhindre statsministeren i at tale, som Gaza-demonstranter gjorde på kvindernes kampdag på spillestedet Vega? Det er nogle af spørgsmålene som bliver diskuteret af: Manila Ghafuri, forperson fra organisationen Rapolitics, der sidste år modtog Menneskerettighedsprisen, Lars Kaaber, chefredaktør, Kontrast - Danmarks borgerlige medie, de to kandidater til Europa-Parlamentet Henrik Dahl (LA) og Christel Schaldemose MF (S). Med rundt om bordet er international analytiker, og ph.d. i internationale forhold, Frederikke Ingemann, Jakob Kaarsbo fra Tænketanken Europa samt Katherine Richardson, professor, tidl. formand for Klimakommissionen. Hun påpeger, at klimaforandringerne kan blive så store, at det ikke er muligt for menneskene at tilpasse os de nye vilkår på jorden.
Vært: Clement Kjersgaard.

Mar 3, 2024 • 1h 45min
Vil europæerne sende soldater i krig for Ukraine?
I Danmark kan vi ikke forestille os at sende vores sønner i krig Ukraine, lyder det fra Anne Sofie Allarp - kronikredaktør, Berlingske. Og Tyskland vil heller ikke sende soldater afsted, lyder meldingen rundt om bordet, hvor formand for De Radikale Martin Lidegaard står sammen med politikerne Frederik Vad (S), Anders Vistisen, medlem af Europa-Parlamentet for DF og Julie Hassing Nielsen, kandidat til EP, (V). Med ved bordet er også DRs udenrigskorrespondent Matilde Kimer samt fhv. ambassadør og direktør i Udenrigsministeriet Friis Arne Petersen.
Vært: Clement Kjersgaard.

Feb 25, 2024 • 1h 42min
Står Europa alene med Ukraine?
Det spørgsmål bliver diskuteret af de to kandidater til Europa-Parlamentet Morten Løkkegaard (V) og Anne Sophie Callesen (R) samt Morten Messerschmidt (DF), Mikkel Andersson (LA), Sinem Demir (EL) og Weekendavisens Europakorrespondent med base i Budapest, Jeppe Bentzen.
Vært: Clement Kjersgaard.

Feb 18, 2024 • 1h 42min
Vil Rusland teste Nato?
Bliver der brug for artikel 5, hvor et angreb på ét medlemsland betragtes som et angreb på alle? Det spørgsmål bliver diskuteret af militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Anders Puck Nielsen, kommentator Tanja Nyrup Madsen, medlem af Folketinget Theresa Scavenius, debattør Claes Kirkeby Theilgaard, Kristoffer Storm, EP-kandidat for (DD) samt journalist med speciale i Kina Christina Boutrup som siger, at Europa både er afhængig af, og halter bagefter Kina i den grønne omstilling.
Vært: Clement Kjersgaard.

Jan 28, 2024 • 1h 42min
Er mediernes tid forbi?
"Danske medier er tæt på døden" lyder den dystre forudsigelse fra Lars Trier Mogensen kendt fra bl.a. Information, Føljeton og P1. Samme mørke blik på medierne har Michael Ehrenreich fhv. chefredaktør på Kristeligt Dagblad, tidl. Berlingske og hofmarskal, han mener, at medier stadig kan fremme samtalen mellem mennesker, men at det er blevet meget svært i branchen. Med om bordet er også Ida Auken (S), Marcus Knuth (K), fhv. folketingsmedlem, Niels Th. Dahl, kommentator JP og til sidst om, hvor vi står med kunstig intelligens: Stine Bjerre Herdel, ledelsesredaktør på Mandag Morgen.
Vært: Clement Kjersgaard.

Jan 21, 2024 • 1h 42min
Har vælgerne mistet troen på politikerne?
Det mener Martin Henriksen, som dagen forinden spillede en hovedrolle ved 'genopstandelsen' af Nye Borgerlige på en kro i Nordsjælland. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, er uenig, og med om bordet er også Bo Lidegaard, fhv. diplomat og fhv. chefredaktør, Sigrid Friis, EP-kandidat for Radikale Venstre. I programmet er også Kristian Mouritzen, journalist Berlingske, som peger på sprængfarlige tendenser i Mellemøsten, og Signe Normand, professor i biologi ved Aarhus Universitet, som ser Nordic Waste-skandalen som et foruroligende tegn på vores tilgang til naturen i Danmark.

Jan 14, 2024 • 45min
Den sidste konge af Danmark?
Det mytiske ved kongehuset er gået fløjten ved abdikationen, og Frederik den tiende vil blive husket som Frederik den sidste. Det mener Per Nyholm, Jyllands Posten, og han diskuterer det med dagens panel bestående af Kristian Thulesen Dahl, direktør i Aalborg Havn, Anne Sofie Allarp, kronikredaktør ved Berlingske, Lawand Hiwa Namo, chef for Politik & Analyse ved Friday, samt Sascha Faxe, MF, Alternativet. I programmet er også Jacob Kaarsbo, senioranalytiker ved Tænketanken Europa, som ikke forudser en regional konflikt på tværs af Mellemøsten nu og her.


