Radio Information

I denne uges Radio Information har vi fokus på de enorme pengetanke, som vores pensionskasser investerer – blandt andet i fossile brændstoffer og a-våben. Lige nu har de danske pensionsselskaber investeret 2,2 milliarder i aktier i virksomheder, der bidrager med materiel til fremstillingen af atomvåben. Det kan man læse i en ny serie, hvor Information i samarbejde med Danwatch undersøger de 17 største danske pensionsselskabers aktieinvesteringer. Journalist Sebastian Gjerding er i studiet. Og så skal vi tale om litteraturkritik. Og køn. En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser nemlig, at mænd får mere spalteplads og bliver mere positivt anmeldt end kvinder. De har undersøgt 24.000 anmeldelser, og trenden er klar: Danske aviser anmelder flere bøger, som er skrevet af mandlige forfattere, end de anmelder bøger skrevet af kvinder, der er et overtal af mænd, der bedriver litteraturkritik i aviserne, og mænd anmelder generelt mænd mere positivt, end de anmelder kvinder. Journalist Rebekka Bundgaard er dykket ned i tallene. Og så har Rune Lykkeberg en optur over en ny kapitalismekritisk studiekreds, som Information har grundlagt, og som han håber vil sprede sig ud over det ganske danske land og så videre ud i verden. Vil du være med til at fremtænke en bedre verden? Så tilmeld dig serien her.

»Vesten er igen engageret i en krig, som vi ikke er forberedt på, og som vi ingen strategi har for at afslutte. Det minder om den måde, vi de seneste 20 år er gået fra nederlag til nederlag på.« Sådan skrev Rune Lykkeberg i en leder i ugen, hvori han opfordrede til at tage en timeout og reflektere over læren af vores fiaskoer, og hvorfor vi på trods af militær og moralsk overlegenhed endte med at tabe i Afghanistan, Irak og Libyen. For krigen i Ukraine minder mere om dem end om Anden Verdenskrig. Han trækker en nedtur over den blindgyde, Vesten er på vej ind i. Ugens store historie i det danske var den regeringsnedsatte pensionskommission, der onsdag fremlagde sine anbefalinger, herunder en opfordring til, at pensionsalderen stiger i et mere moderat tempo, end hidtil. Og med den diskussion er vi lige midt i kampen mellem finansministeriets logikker og befolkningens forestillinger om det gode liv, skriver Sebastian Gerding og Martin Bahn. For: »Man kan sige, at pensionsalderen måske er det emne, hvor der er størst afstand mellem regnemodellernes økonomiske logik og folks forestillinger om deres alderdom.« De to er i studiet. Og så skal vi da vende ugens store kulturhistorie nemlig hærværket mod Asgar Jorns Den foruroligende ælling fra 1959. For da Ibi-Pippi Orup Hedegaard skrev sin signatur på et af Jorns hovedværker, var det udtryk for en klichéagtig opfattelse af Jorns metode. Den aktion handlede om Ibi-Pippi Orup Hedegaard selv. Jorns mission var netop at fjerne fokus fra kunstneren, fortæller Lise Benthin Præstgaard.

Hvis du ikke har set The Wire, så gør det. Har du dog tygget dig igennem de 342 episoder af Baltimore-krimi/dramaet, så kan du heldigvis kaste dig over serieskaberen David Simons nye miniserie We Own this City, der lige nu kan ses på HBO. For den er fremragende, siger Lone Nikolajsen. Som i The Wire foregår den i Baltimores politi, men denne gang har David Simon et dokumentarisk forlæg. We own this city handler om en virkelig korruptionsskandale i byens politikorps, som endte med, at samtlige ni medlemmer af den civilklædte eliteenhed Gun Trace Task Force i 2017 blev dømt. Lone Nikolajsen anmelder. Og vi skal naturligvis også tale om den seneste uges optrapning af konflikten mellem Vesten og Rusland. For mens NATO-lande sætter turbo på våbenhjælpen til Ukraine, er Rusland i stigende grad begyndt at tale om en regulær stedfortræderkrig og truer med/advarer mod, at det kan ende i en atomar konfrontation. Mathias Irminger Sonne er igennem fra Berlin. Og så får jeg besøg af chefredaktøren, der faktisk har en optur over, at Rusland lukker for gassen. For det må nødvendigvis få EU til at indse, at olien og gassen skal blive i jorden. Lyt med!

På søndag er der valg i Frankrig, og det er et valg mellem to meget forskellige visioner for landets forhold til Europa og den internationale orden: Marine Le Pen tror på en multipolær verdensorden og et farvel til de internationale regler. Macron ønsker at opretholde og styrke de multilaterale institutioner. »For Europa vil valget altså have vidtrækkende konsekvenser. Le Pen vil have, at national lovgivning skal stå over internationale traktater og EU’s fælles direktiver og forordninger. Le Pen vil være en tæt allieret af Ungarns Viktor Orbán og således en indre sabotør ved EU-topmøderne i Bruxelles. Marine Le Pen siger, belært af skade, at hun ikke vil trække Frankrig ud af EU, men i stedet omforme samarbejdet radikalt indefra,« skriver Tore Keller. Han er igennem fra Paris. Men alt tyder på en sejr til den siddende præsident Macron. Ham var chefredaktør Rune Lykkeberg vældig begejstret for, da han i 2016 meldte sig som kandidat. Deeet har ændret sig lidt i mellemtiden. Hør, hvad chefredaktøren i dag mener om den neoliberale *BIIIIIIIIIIIIB*. Og nu skal det ikke være Frankrig det hele. For mens Macron har skuffet på det grønne, og Le Pen vil nedlægge alle »de grimme« vindmøller(!), har det været en historisk uge i dansk klimapolitik med hele to store imponerende ambitiøse grønne udspil. De viser, hvad vi kan gøre, hvis krisen bare kradser, mener Jørgen Steen Nielsen. Men de viser også, at vi åbenbart ikke er klar til at spare på den energi, der er billigst, nemlig den vi ikke bruger.

I denne uges Radio Information skal vi tale om den hjemlige debat om krigen i Ukraine. For historisk har krige vist sig at polarisere den offentlige debat. Ukraine er ingen undtagelse Debatten om sanktioner, forsvars- og sikkerhedspolitik er blevet hårdere og har efterladt mindre plads til nuancer siden invasionen i Ukraine, mener både erhvervslivet og flere politikere. Louise Drivsholm og Martine Amalie Krogh har talt med nogle af dem, der har slået sig på debatten, fordi de ikke køber ind på den vedtagne konsensus. For der er store afgørende beslutninger, der skal træffes, og det skal helst gøres som følge af en debat, der ikke lukkes med moralske argumenter, men har plads til alle nuancerne. Fx spørgsmålet om, at sanktionere al russisk energi – også gas. Det bør Europa gøre, mener vores korrespondent i Tyskland Mathias Irminger Sonne - men vi skal bare være helt klar på, at det kan få alvorlige politiske konsekvenser i Europa, og måske virker det ikke engang efter hensigten i Rusland. Sidst men ikke mindst skal vi tale om det danske embedsværk. For er der krise i centraladministrationen? Det spørger Information om i en ny serie. For tilliden til embedsværket synes under pres i en tid, hvor kommissioner og en rigsretssag har blotlagt alvorlige fejl i centraladministrationen. Samtidig kritiseres regeringen for at politisere vores ellers politisk neutrale embedsværk. Er fagligheden, sagligheden og lovligheden truet dér, hvor de vigtigste beslutninger bliver truffet? Laura Fris Wang er i studiet.

Søndag aften blev en usædvanligt bitter nat for den ungarske opposition, hvor hele seks partier var gået sammen i forsøget på at vælte Viktor Orbán og hans højrenationale parti Fidesz. Omkring midnat stod det klart, at Viktor Orbán ikke bare har genvundet regeringsmagten i Ungarn, men kan gå ind i sin fjerde regeringsperiode med hele 135 sæder ud af de 199 i parlamentet. Men hvad vil han mon bruge dem til? Og hvad skal EU gøre ved det? Mathias Irminger Sonne har besøgt landet.  Og så skal vi tale om kultur i krig. For i Ukraine udspiller der sig lige nu en kulturel redningsaktion parallelt med krigen. Få er mere bevidste om vigtigheden af kulturarv som taktisk militært redskab end Vladimir Putin, og derfor holder man vejret i det vestlige Ukraine, mens man mobiliserer for at redde landets kulturarv. Kulturredaktionens William Sass har talt med nogle af dem, der lige nu gemmer malerier i kældre og pakker statuer ind i sandsække.  Jeg får også besøg af Indlandsredaktionens Laura Friis Wang til en snak om Reformkommissionens anbefalinger i forhold til de lange videregående uddannelser. For kan man overhovedet bruge uddannelsespolitik som et redskab til at øge produktiviteten i samfundet?  Sidst, men ikke mindst, har Rune Lykkeberg opsnuset noget, som de unge er begyndt at sige. Det rimer på Okay Boomer, men giver meget mere mening. 

Vi må gøre os umage for at være nogle gode forfædre. Det er budskabet i dokumentarfilmen River, en cinematisk verdensomrejse ad verdens floder baseret på den store britiske naturforfatter Robert Macfarlanes fortælling om forholdet mellem floder og menneskeheden. Den er én af flere dokumentarfilm om naturen og menneskets forhold, som er blevet vist på den danske dokumentarfilmfestival CPH:DOX. Lone Nikolajsen er i studiet for at give tre anbefalinger. Fra fredag kan man nemlig købe turpas til hele 90 film i CPH:DOX onlinefestival – og du må love Lone, at én af dem bliver Fire of love om det muntre franske vulkanologpar Katia og Maurice Krafft – og have en lille sofafest med virkeligheden under kunstnerisk behandling. Og det kan man næsten også have med den ukrainske præsidents taler til verdens lande. Et stykke effektivt teater, hvor Zelenskyj fortæller eventyr om Vesten til Vesten, som Vesten selv var holdt op med at tro på, siger chefredaktør Rune Lykkeberg efter Volodymyr Zelenskyjs virtuelle statsbesøg i Danmark i denne uge. Optur, men ikke uden problemer. Lidt sværere har det været for den franske præsident, Emmanuel Macron, at bakse et show sammen, som folk gider at se. Lørdag skal han tale på et stadion med plads til 40.000 mennesker, men det sker på et bagtæppe af udfordringer fra både højre og venstre. Den venstreorienterede modkandidat Jean-Luc Mélenchon rider lige nu – 11 dage før første valgrunde – på en bølge af gode meningsmålinger, og den hårde højrefløjskandidat Marine Le Pen har også pludselig vind i sejlene. Tore Keller er igennem fra Paris om en valgkamp, der faktisk er blevet spændende. Lyt med.

I denne uges Radio Information taler Rune Lykkeberg om den klemme, som Vesten paradoksalt er endt i, efter at det viste sig, at Rusland ikke bare sådan kunne indtage Ukraine. Og for at blive klogere har han spurgt den britiske historiker Adam Tooze. Ulrik Dahlin er også dykket ned i historien. I dette tilfælde er det vores egen her på avisen. For hvordan har Dagbladet Information egentlig forholdt sig til Danmarks medlemskab af NATO. Dahlin gik i arkiverne, og det bragte faktisk et par overraskelser med sig. Blandt andet er dette det tætteste, avisen på lederplads nogensinde har været på at anbefale en udmelding af NATO: »Det er trist, at man end ikke overvejer en diskussion om fortsat NATO-medlemskab. For Portugal. Eller for Danmark.« 1970’erne skuffer lidt her, er vi enige om.  Sidst, men ikke mindst, så er det natten mellem søndag og mandag dansk tid at årets oscarstatuetter uddeles. Filmredaktør Christian Monggaard er på besøg til en snak om en pris i krise – og så vover han igen pelsen og forudser et par af vinderne.

Bombardementerne af Kyiv blev intensiveret i denne uge, og situationen i havnebyen Mariupol beskrives som en humanitær katastrofe. Imens meldte avisen Financial Times fremskridt i fredsforhandlingerne, og flere eksperter mener, at der er grund til optimisme. Rune Lykkeberg er i studiet til en snak om alle de dilemmaer, der opstår, når man skal søge et kompromis med en modstander som Vladimir Putin. Og så har filmredaktør Christian Monggaard set en film om en mand, der kender Putins skrupelløshed alt for godt: den russiske systemkritiker og oppositionspolitiker Alexej Navalnyj. Dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX begynder i næste uge, og en af de film, de viser, er den nye dokumentarfilm af Daniel Rohers ’Navalny’. Manden, der troede, at man kunne blive så kendt, at man var i en slags sikkerhed. Det viste sig at være helt forkert, erkender han med et skævt smil. I kan også høre journalist Louise Drivsholm kommentere på regeringens længe ventede sundhedsreform. Den når vældig vidt omkring, men forsømmer en af de vigtigste udfordringer for sundhedstilstanden i Danmark: den stigende sociale ulighed i sundhed.

I denne uges Radio Information vender vi blikket lidt hjem og ser på et par af de afledte effekter som krigen i Europa har haft i den danske debat. Noget forbløffende er sket i dansk politik: Et bredt flertal i Folketinget annoncerer nu, at Danmark hjertens gerne tager imod flygtninge – når der tale om ukrainere på flugt fra den russiske invasion. Og det er godt. Kun godt. Men hvorfor efterlader det så alligevel en lille bismag af smykkelov og børneliv på Sjælsmark i munden på mange af os? Indlandsredaktør Anton Geist er i studiet. Og vi bliver ved de store hjemlige skred, der er sket i halen på den russiske invasion. For pludselig må virksomhederne navigere i en offentlig opinion, der ikke længere accepterer, at man må adskille forretning og politik. Og de lytter efter. For eksempel må vi have os en optur over, at Jysk har lukket sine butikker, men fortsætter med at give deres russiske ansatte løn. Sidst, men virkelig ikke mindst, har jeg besøg af min kloge kollega Anita Brask Rasmussen, der i ugen har anmeldt hele to kulturgreb på den danske besættelse. Filmen ’Hvidstengruppen II’ og niende sæson af ’Badehotellet’. Begge bidrager de faktisk til noget nyt i den proces, der følger en krig, hvor eftertiden skal sætte brikkerne sammen. Og så får du en lille bid af en ny serie, vi starter i litteraturtillæget, hvor forfatteren Yevgenia Belorusets de næste uger vil skrive dagbog fra et hverdagsliv i Kyiv.