

Arbejdstitel
Euroman
En podcast af Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné for det internationale, tænkende menneske.
Episodes
Mentioned books

Feb 2, 2022 • 41min
Om maskulinitet
Den nye episode er dedikeret til moderne maskulinitet og handler om alt fra kønsidealer, skønhedsrutiner og kunsten af dele en dessert. Som altid bliver der diskuteret holdninger i Overvurderet/Undervurderet, der blandt andet indeholder emner som regimentstribede slips, Taylor Swift og high-end paraplyer.

Sep 12, 2019 • 1h 3min
Om London
Mediabranchens svar på Section Boyz® er tilbage for at tale om 'all things' London. Vi vender alt fra fish & chips til Chiltern Firehouse, og får i samme ombæring diskuteret uddannelse, karriere, magasinet Monocle og meget, meget mere.

Aug 29, 2019 • 45min
Om musik
Hvilken musiker har den bedste frisure, er The Rolling Stones bedre end The Beatles og er 'penny loafers' overvurderede eller undervurderede? Det blot et par spørgsmål, vi diskuterer i den nye episode, som er dedikeret til musik. Vi ringer også til vores ven Peder, der har lavet vores titelmusik for at stille ham et par hurtige spørgsmål.

Aug 15, 2019 • 40min
Om italiensk mad
Ny sæson, ny samarbejdspartner. Vi er hjemvendt fra sommerferie og udgiver nu programmet i samarbejde med Euroman. Programmet er dog det samme som altid. I denne udgave taler vi om italiensk mad inden- og udenfor landets grænser, nye begyndelser, Nicklas Bendtner og meget mere.

Jun 14, 2019 • 53min
Om indretning
Hvem laver den bedste spisebordsstol, hvad er værd at investere i og er John Mayer overvurderet eller undervurderet? Det er blot nogle af emnerne i vores nyeste episode, der handler om indretning. Vores nye temamusik er komponeret af vores ven Peder.

May 31, 2019 • 1h 11min
Om Paris (med Frederik Lentz Andersen)
Der er ingen ende på Paris, som en klog mand engang formulerede det. I denne episode vender vi middage på Caviar Kaspia, de bedste vintagebutikker og hvordan man pakker til modeugen med vores ven Frederik Lentz Andersen, der er moderedaktør for Euroman og Eurowoman.

May 9, 2019 • 48min
Om velvære
En hel episode dedikeret til kunsten at have det godt. Fra løbeture sent om aftenen til meditation og sund (og nogenlunde) varieret kost. Hør med og få det bedre.

Apr 24, 2019 • 46min
Om New York
Vi er tilbage fra udlandet. Kristoffer har været i Milano, mens Oliver netop er hjemvendt fra New York. I den anledning er denne episode dedikeret til de steder, vi kan lide at bo, spise og købe ind i NYC.

Apr 12, 2019 • 51min
Om at forberede en rejse
En episode dedikeret til kunsten at forberede en rejse. Fra transport til lufthavnen til de bedste pladser på flyet til antallet af bukser man skal pakke til tre dage i Paris. Dét plus meget andet diskuteres i denne episode om alt det, der sker, før man rammer sin destination.

Mar 28, 2019 • 54min
Om at shoppe online
Hvor høj skal fragten være, før den er for høj? Hvad er de uskrevne regler, når man er i budkrig på eBay? Og er Virgil Abloh overvurderet eller undervurderet? Det er spørgsmål, der stilles og besvares i vores nye episode dedikeret til kunsten at handle tøj, kunst, reoler og alt derimellem på nettet.


