

Kontrast
Kontrast.dk
Danmarks borgerlige medie
Episodes
Mentioned books

Aug 10, 2024 • 1h 4min
Vestens fremtid afgøres i Legoland
Nogle har nydt stilheden. Andre har vansmægtet i fraværet. Efter en meget lang sommerpause er det faste Nej til nyt-panel tilbage med knivskarpe analyser og sandheder i metermål. Denne gang skal det handle om de helt store spørgsmål.
Hvorfor falder Storbritannien fra hinanden? Hvad skal vi stille op med det amerikanske præsidentvalg? Og endnu vigtigere: Hvad i alverden foregår der i Legoland? De sorgmuntre panelister tager os naturligvis også med ind i populærkulturen, hvor de forsvarer en ny woke Disney-produktion, postmodernisme og AI.
Vi er Nicolaj Bang, fast skribent ved aarsskriftet-critique.dk og rådmand for teknik og miljø for Det Konservative Folkeparti i Århus. Rasmus Ulstrup Larsen forfatter til bogen ”Tidens tegn” samt Christian Egander skov, redaktør ved Årsskriftet Critique og forfatter til bogen “Borgerlig krise”.

Aug 7, 2024 • 37min
Sådan overlever du en feminist
Vores modløber på Kontrast Jon Eirik Lundberg har skrevet en selvhjælpsbog til alle mænd og kvinder, som kommer i konflikt med tidens fashionable feminisme. I denne samtale øser han af sin viden om dette menneskeædende uhyre, som angriber mænd, kvinder, familie og traditioner og gør selv det private til politik og ideologi. Hør den, før du en skønne dag vågner op ved siden af det.

Jul 8, 2024 • 52min
Jeg har gode forklaringer på alle mine krumspring - men i dag er jeg bare et kristent menneske
I denne podcast fortæller Naser Khader om sin nye selvbiografiske bog "Vejen", der handler om hans rejse fra koranskole i Syrien over ateisme og demokratisme i dansk politik til hans vej ind i kristendommen og mødet med apostlen Paulus, som gav ham nyt blod på tanden.

Jul 4, 2024 • 36min
Rød Terror
Forfatteren Christian Ingemann Jensen har skrevet bogen Rød Terror, der genfortæller historierne om den yderste venstrefløjs ekstreme voldsparathed under Den Kolde Krig. En bog om vold, bombesprængninger, mord, bortførelser, flykapringer og likvideringer. Om hvordan kommunister og socialister i Vesten allierede sig med arabiske terrorister og blev finansieret af de kommunistiske diktaturer i øst.

Jun 8, 2024 • 34min
Hvorfor løser politikere ikke problemerne?
Lars Boje Mathiesen præsenterer et nyt politisk parti den 24. juni. I en podcast fra Kontrast taler Lars Kaaber med Lars Boje Mathiesen om politikernes højlydte forargelse over afsløringerne i ’Den Sorte Svane’ og om, hvorfor de lader som om, de er overraskede over den organiserede kriminalitet blandt indvandrere har infiltreret samfundet. Hvorfor har de ikke løst problemet?

May 20, 2024 • 1h 14min
Nej til nyt med Kaare Dybvad: Alt om kvinder, børn og bjørne
Nej til nyt er blevet budt til det fagre Roskilde af udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Beck. Hvordan kan det være, at kvinder ikke vil have børn? Hvorfor mener kvinder, at mænd ikke laver noget? Og hvorfor er kvinder mere bange for mænd end for bjørne. Hvem er bedre til at forklare dette end dagens raske panel.
Det skal også handle om populærkultur. Alt fra Cirkusrevyen og Bakken over forrygende flot og kedeligt japaneri og et epos om velfærdssvigt og rockerbander.

Apr 24, 2024 • 37min
Nikolaj Bøgh: Bendt Bendtsen fortjener større ære, end hans samtid gav ham
Det konservative Folkeparti i dag kunne lære meget af Bendt Bendtsens ’faste hånd på rattet’. Nikolaj Bøgh fortæller om partiets historie fra for 25 år siden og frem, da en ung Bendt Bendtsen i 1999 overtog lederskabet af et forslået parti uden selvtillid.

Apr 23, 2024 • 23min
Henrik Dahl: Storbytosser og luksusholdninger
Henrik Dahl ærgrer sig over, at begrebet ’Storbytosse’ er gået i glemmebogen. Stine Bosses nylige forslag om hvert år at importere 7.000 illegale migranter til Danmark giver god grund til at genoplive begrebet, mener han. Hør Henrik Dahl tale om ’storbytosser’ og luksusholdninger i denne podcast fra Kontrast.

Apr 21, 2024 • 55min
De progressives krampe i armene
De progressive får krampe i armene af glæde for tiden. Ikke alene er Børsen brændt ned og har efterladt en byggetomt for idéerne og fremskridtet, der er også kommet nye tal, som viser, at hvis man tvangsfordeler barsel i familierne, så tager mænd mere barsel.
Men gad vide, om alle disse forbavsende sejre er nok til at begejstre vores faste Nej til nyt panel? Det skal også handle om støtten til Ukraine, Israel og Taiwan – Vestens frontlinjestater – og så naturligvis populærkultur, computerspil, film og Netflix-serier.
Vi er Nicolaj Bang, fast skribent ved aarsskriftet-critique.dk og rådmand for teknik og miljø for Det Konservative Folkeparti i Århus. Rasmus Ulstrup Larsen, pressechef i Tænketanken Prospekt og forfatter til bogen ”Tidens tegn” samt Christian Egander skov, redaktør ved Årsskriftet Critique og forfatter til bogen “Borgerlig krise”.

Apr 9, 2024 • 49min
Tidsånden er bødlen, historien er offeret
I denne bogaktuelle podcast fortæller kunstmaler Thomas Kluge og forfatter Kasper Støvring til debatredaktør på Kontrast Mikael Jalving om deres nye bog "Det moderne er fortid". Bogen handler om, hvorfor moderne kunst ikke siger moderne mennesker noget som helst, og hvad vi har brug for at besinde os på i en progressiv krisetid, som har bildt mange ind, at vi hverken behøver nogen tro eller noget hjem - og at skønheden er dårlig smag.


