Kontrast

Mette Frederiksen er gået fra, at flere penge til EU er 'gakkelak' til at omfavne, at de opvoksende generationer af danskere skal hæfte for fælles EU-lån. Hvorfor denne kovending? Og kan politikerne tillade sig at tage et så stort skridt hen imod en EU-føderation uden en folkeafstemning? Lars Kaaber og Andreas Karker taler EU og har Anders Vistisen med som gæst.

Danske akademikere elsker fransk teori, men bare ikke lige, når den bliver brugt på islam og indvandringens konsekvenser. Så er den farlig og må granskes til mindste detalje. Dagens gæst Jakob Holtermann påpeger hykleriet hos toneangivende islamforskere i en samtale med de andre slyngler om videnskabelig praksis og Berlingskes kollaboration med godhedsindustrien.   Slyngelstuen er tilbage med et nyt afsnit, denne gang om noget så eksotisk som en tyk bog skrevet af en fransk antropolog. Sagen er nemlig den, at bogen er blevet midtpunkt i en strid om islam, indvandring og Berlingskes mistænkelige samarbejde med islamvenlige forskere. Bogen har den danske titel Broderismen - sådan undergraver islamister de vestlige samfund og er udkommet på forlaget Pressto. Forfatterens navn er Florence Bergeau-Blackler. Hendes to danske kritikere hedder Lene Kühle og Manni Crone fra hhv. Aarhus Universitet og DIIS, som med hjælp fra en gruppe studerende har udsendt en liste over bogens fejl og mangler. De er mestendels formelle og fjerner fokus fra bogens tese om islamiseringen af de vestlige landes myndigheder og institutioner. En tese, der ellers er nået helt igennem til Socialdemokratiet og Frederik Vad, der er inspireret af Florence Bergeau-Blackler. Kontrast har tidligere skrevet om bogen og sagen. I denne podcast går vi et spadestik dybere med hjælp fra Jakob V. Holtermann, som er lektor i retsfilosofi på Københavns Universitet, og de to slyngler Jannich Kofoed og Bent Blüdnikow. Slyngelstuens medvirkende er gengangere og skiftende gæster. Hvad der forener dem, er deres mod, ubestikkelighed og intelligens. Lyt med og mød en anden vinkel, end den du plejer at blive udsat for i konsensusmedierne.

Caroline Ruder har Jakob Brandenhoff Lind, som er forsvarsordfører for Konservativ Ungdom, i studiet til en snak om værnepligt og værneret, om kvinders plads - obligatorisk eller frivilligt - i militæret.

Stjernen fra Hadsund skinner stadig klart på den politiske himmel. Det går godt for Danmarksdemokraterne. Der er fremgang i målingerne og ro i partiet. Men hvad er meningen med partiet? Lars Kaaber og Andreas Karker taler med Danmarksdemokraternes politiske ordfører Susie Jessen

En podcast fra Konservativ Ungdom. Caroline Ruder har besøg af Wilhelm Thomsen til en samtale om, hvordan de sociale medier - eller de asociale medier, som Wilhelm Thomsen kalder dem - bruges af og påvirker unge i dag.  Du er kun social med dig selv, og din algoritme, sådan siger KUs Klimaordfører Wilhelm Thomsen, om de sociale medier i dagens afsnit, for er de egentlig sociale? Til det må det klare svar være nej. Sociale medier holder ungdommen fanget i en kunstig verden, hvor alt er poleret, perfekt og opsat, det skal vi tænke over, og tænke mere hvordan vi bruger de sociale medier.

Slyngelstuen drøfter her det nyeste kapitel af den arabisk-nederlandske krig og protesterne mod masseindvandring i Storbritannien. Det ene sted får muslimer lov til at gå amok i gaderne, det andet sted smides fredelige demonstranter i fængsel. Konsensusmedierne elsker det. Slyngelstuens slyngler hader deres dobbelte standarder.

Hvordan er det at være ung og borgerlig i en tid, hvor de venstreorienterede dominerer i kulturlivet og på uddannelsesinstitutionerne. Lyt med når Caroline Ruder og Jakob Brandenhoff Lind taler om livet som ung og konservativ i 2024. Podcasten er produceret af Konservativ Ungdom i samarbejde med Kontrast.

Hvad venstrefløjen og russerne ikke lykkedes med under Den Kolde Krig, har skiftende borgerlige og socialdemokratiske regeringer fuldbragt på 20 år: afviklet det danske territorialforsvar. Anklagen kommer fra journalist og forfatter Peter Ernstved Rasmussen, der i denne samtale sætter navne på de største skurke og forklarer, hvordan forsvaret gik fra at være en militær organisation til at være en politiseret civil organisation.   Peter Ernstved Rasmussen er uddannet i det danske forsvar. Men hans bog "Forsvarsløs - når den største trussel kommer indefra" (Lindhardt & Ringhof) er ikke bare en personlig skildring. Hans nye bog beskriver en strukturel, organisatorisk og politisk afvikling af det danske forsvar, som ikke længere har et luftværn, ikke længere har en hær, nogen ubåde, intet artilleri. Forsvaret er ifølge ham forvandlet til en civil organisation à la DJØF, Socialdemokratiet eller Folketinget. Læg dertil vennetjenester og korruption. Hvad Danmark i bedste fald står tilbage med er en milits, ikke et militær. I denne samtale sætter han navne på de største skurke i det aktive netværk mellem politikere, heraf flere borgerlige, højtstående embedsfolk og topofficerer, og ser frem mod, hvad det kræver, hvis Danmark igen skal have noget, der minder om et nationalt forsvar. Peter Ernstved Rasmussen er journalist, vært på programmet "Frontlinjen" på Radio IIII og driver forsvarsmediet OLFI, som Kontrast samarbejder med. Han er været udsendt til Bosnien og Irak.

Forhandlingerne om uddannelsesreformen, sundhedsreformen og ikke mindst den kæmpestore grønne trepart står i stampe og kommer ikke rigtig nogen vegne. Især den sidstnævnte – landbrugsreformen synket i kviksand. Konservative har allieret sig med venstrefløjen og kræver pisk over bøndernes skuldre. Venstres formand Troels Lund er en presset mand før partiets landsmøde i weekenden, og ikke mindst den grønne trepart truer med at gøre livet rigtig surt for en venstremand.  

Der var engang, hvor børn og unge skulle ses, men ikke høres. Nu skal de derimod ikke alene ses og høres, men også redde kloden og indfri FN's 117 verdensmål i en vis fart, før vi alle sammen går under i morgen. Hvad disse progressive forventninger betyder for børn og unges mentale velbefindende, er et af temaerne i ny debatbog. I denne podcast kan du møde forfatteren Birgitte Vesersø. Birgitte Vedersø var rektor på gymnasier i Sønderborg og København i 23 år. Nu tager hun bladet fra munden og advarer mod psykologiseringen og individualiseringen af skolevæsenet, hvor ungdommelig nervøsitet veksles til angst, travlhed til stress og stærke oplevelser automatisk omtales som traumer. Ansvaret for det dominerende kliniske diagnosesprog må placeres hos forældre og i skolens praksis, der har gjort "trivsel" til skolens formål og set stort på faglig bevidsthed og begejstring. Trivsel er vigtigt, men kan kun være et middel til faglig fremgang. Det er ikke et mål. Målet er at lære eleverne noget. I sin bog spørger forfatteren retorisk: "Hvornår blev det reaktionært eller borgerligt at stille krav til den unge, når vi nu ved, at man vokser ved at blive mødt med positive forventninger? Hvornår blev det uforeneligt med at være centrum-venstre-vælger at møde børn og unge med positive forventninger?" I podcasten giver Birgitte Vedersø sit svar. Kontrast har som det første medie anmeldt her.