Hvordan ved vi det?

Tidevand, flimrende kyster og et landskab, der aldrig står stille. Vores kystlandskab er i dag under pres både udefra og indefra, og det efterlader meget lidt plads til et hav, som af natur kommer og går. Med 9000 km kystlinje og byer bygget helt ud til havet gør stigende havvand og stormfloder os sårbare. Men hvad nu hvis vi i stedet for at bygge højere diger begyndte at tænke anderledes om vand, vådhed og kystliv?Med udgangspunkt i antikke havmyter og nutidig klimalitteratur taler litteraturprofessor Søren Frank og landskabsarkitekt Mette Juhl Jessen om, hvordan vi kan bruge litteraturen til at gentænke vores forhold til havet. Vi besøger bl.a. Mandø – en lille, tidevandsomkranset ø i Vadehavet – og spørger: Skal vi holde havet ude, flytte os for det eller lære at leve med det?Lyt med til en samtale om blå humaniora, poetiske havbreve og nye måder at designe fremtidens kystlandskaber på. ___Gæster: Søren Frank, professor i nordisk litteratur på Københavns Universitet, og Mette Juhl Jessen, ph.d.-stipendiat i landskabsarkitektur og planlægning på Københavns Universitet.Vært: Torben SangildRedaktion og tilrettelægning: Torben Sangild og Tina Dransfeldt ChristensenProducer: Lars Hartmann”Hvordan ved vi det?” er en podcast fra Videnskabernes Selskab og Det Unge Akademi. Podcasten er en del af Videnskabernes Selskabs store formidlingssatsning VidenSkaber, som støttes af Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden og Carlsbergfondet.

Da Danmarks tronstol stod færdig i 1671, hed det sig, at den var lavet af enhjørningehorn. Men sandheden viste sig at komme fra det blå dyb. For hornet stammede fra et dyr, som næsten ingen havde set: narhvalen. I denne episode dykker vi ned under isen i Arktis sammen med professor i havbiologi Mads Peter Heide-Jørgensen og professor i statistik Susanne Ditlevsen. Hør, om narhvalens skjulte liv, dens følsomhed over for menneskelig støj og dens mystiske stødtand. Med matematiske modeller aflæser forskerne narhvalens livshistorie tandring for tandring og lærer på den måde mere om den klimahistorie, som narhvalen er del af. Mød et af verdens mest gådefulde dyr og to af de forskere, der prøver at forstå det. ___Gæster: Susanne Ditlevsen, professor i statistik på Københavns Universitet og præsident for Videnskabernes Selskab, og Mads Peter Heide-Jørgensen, professor i havbiologi ved Grønlands Naturinstitut.Vært: Torben SangildRedaktion og tilrettelægning: Torben Sangild og Tina Dransfeldt Christensen Producer: Lars Hartmann”Hvordan ved vi det?” er en podcast fra Videnskabernes Selskab og Det Unge Akademi. Podcasten er en del af Videnskabernes Selskabs store formidlingssatsning VidenSkaber, som støttes af Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden og Carlsbergfondet.

Hvordan blev Mærsk en verdenssucces – og hvorfor er Danmark stadig en sværvægter til søs?Vi jagter svarene ombord på den første danske handelsflåde, der i 1618 stævnede ud mod Asien. En dramatisk rejse, udfordret af skørbug, søslanger og sømandsmyter – og starten på Danmarks rolle som søfartsnation i en globaliseret og kapitalistisk verden.Sammen med historiker Benjamin Asmussen og professor i international handel Martin Jes Iversen rejser vi gennem 400 års handel til søs – fra de første farefulde færd med sejlskib til de største containerskibe i dag. En fortælling om afsavn, fascinationen af Østen og om, hvorfor Danmark stadig sejler med i front.___Gæster: Benjamin Asmussen, historiker og seniorforsker på Nationalmuseet, og Martin Jes Iversen, lektor og prodekan for international uddannelse på CBS og professor ved Singapore Management University Vært: Torben Sangild Redaktion og tilrettelægning: Torben Sangild og Tina Dransfeldt Christensen Producer: Lars Hartmann ”Hvordan ved vi det?” er en podcast fra Videnskabernes Selskab og Det Unge Akademi. Podcasten er en del af Videnskabernes Selskabs store formidlingssatsning VidenSkaber, som støttes af Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden og Carlsbergfondet.

Når vi tænker på havet, ser de fleste af os fisk, tang og koraller for os. Men under overfladen gemmer sig en verden, vi sjældent tænker på: mikroorganismer. Faktisk udgør bakterier og virus over 90 % af havets biomasse, og de spiller en afgørende rolle for økosystemet og rummer måske løsningen på den antibiotikaresistenskrise, som lurer.I denne episode samtaler mikrobiologerne Lone Gram og Mathias Middelboe om havets mikroskopiske liv – om alt fra bakterier, der nedbryder organisk stof og producerer ilt, til virus, der både dræber og samarbejder med bakterierne.Tag med på bakterie- og virusjagt – fra Galatea 3-ekspeditionen til Jyllinge Havn og helt ind i elektronmikroskopets verden, hvor en enkelt bakteriecelle fanges i det øjeblik, den sprænges af virus. ___Gæster: Lone Gram, professor i mikrobiologi på Danmarks Tekniske Universitet, og Mathias Middelboe, professor i marin mikrobiologi ved Københavns Universitet.Vært: Torben Sangild Redaktion og tilrettelægning: Torben Sangild og Tina Dransfeldt Christensen Producer: Lars Hartmann ”Hvordan ved vi det?” er en podcast fra Videnskabernes Selskab og Det Unge Akademi. Podcasten er en del af Videnskabernes Selskabs store formidlingssatsning VidenSkaber, som støttes af Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden og Carlsbergfondet.

Kæmpe tanglopper på 11 km’s dybde. Hvaler, der græsser på sletter 4-5 km under havoverfladen.Engang troede man, at det voldsomme tryk og de vanvittige livsbetingelser i dybhavet betød, at der var helt dødt. Men nyere forskning og avanceret robotteknologi har vist, at der findes både overraskende meget liv og værdifulde ressourcer i havets dybeste grave og mørkeste afkroge. Desværre findes der også menneskeskabt affald. Sammen med professor i biogeokemi Ronnie Glud og lektor i geologi Kristoffer Szilas dykker vi ned i det dybhav, som vi kun lige er begyndt at forstå. For hvordan er dybhavet egentlig opstået? Hvad betyder livet dernede for klimaet på kloden? Og kan vi udvinde havets nyttige mineraler i den grønne omstillings navn?___Gæster: Ronnie Glud, professor i biogeokemi og mikrobiel økologi ved Syddansk Universitet og centerleder for HADAL, et internationalt anerkendt grundforskningscenter for hadale dybhavsområder, og Kristoffer Szilas, lektor i geologi ved Københavns Universitet og kurator for den petrologiske samling ved Statens Naturhistoriske Museum.Vært: Torben Sangild Redaktion og tilrettelægning: Torben Sangild og Tina Dransfeldt Christensen Producer: Lars Hartmann ”Hvordan ved vi det?” er en podcast fra Videnskabernes Selskab og Det Unge Akademi. Podcasten er en del af Videnskabernes Selskabs store formidlingssatsning VidenSkaber, som støttes af Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden og Carlsbergfondet.

Hvordan smager det, når man har hele havet inde i kroppen? I denne episode dykker vi ned i "blå mad" – havets spiselige rigdomme – sammen med mikrobiolog Aviâja L. Hauptmann og gastrofysiker Ole G. Mouritsen. Med videnskab, kultur og gastronomi på menuen stiller vi skarpt på, hvordan havets ressourcer kan bruges klogt og bæredygtigt – og hvorfor “blåt” i virkeligheden kan være det nye “grønt”. Kom med på en rejse tilbage til barndommens kogte ørreder på de grønlandske strande, oplev søpindsvinets intense umami, der smager som en dyb indånding ved det arktiske hav, og bliv klogere på, hvordan tang og alger i bunden af fødekæden skaber de livsvigtige omega 3-fedtsyrer, som vi almindeligvis får, når vi spiser fisk. En sanselig og tankemættende samtale om alt fra havhaver i Kerteminde til grønlandske loddefisk med højt kalkindhold.   ___  Gæster: Aviâja L. Hauptmann, lektor i mikrobiologi og afdelingsleder på Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, og Ole G. Mouritsen, professor emeritus i gastrofysik ved KU FOOD, Københavns Universitet Vært: Torben Sangild Redaktion og tilrettelægning: Torben Sangild og Tina Dransfeldt Christensen Producer: Lars Hartmann ”Hvordan ved vi det?” er en podcast fra Videnskabernes Selskab og Det Unge Akademi. Podcasten er en del af Videnskabernes Selskabs store formidlingssatsning VidenSkaber, som støttes af Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden og Carlsbergfondet.   

Våbenkapløb mellem kiselalger og vandlopper medfører, at der lagres enorme mængder kulstof i havet. Når vi taler om, at naturen optager CO2 og derfor er vigtig for klimaet, tænker de fleste på skovene. Men den største klimaregulator gemmer sig under havets overflade.I denne episode zoomer vi ind på havets usynlige helte – de mikroskopiske organismer, der driver den såkaldte biologiske kulstofpumpe. Den biologiske kulstofpumpe er et komplekst og fascinerende system, der hvert sekund flytter enorme mængder CO₂ fra atmosfæren og ned i dybhavet – uden at nogen rigtig lægger mærke til det.Lyt med, og bliv klogere på, hvordan livet i havet former livet på land, når professor i marinøkologi Thomas Kiørboe og professor i biologisk oceanografi Katherine Richardson åbner ind til en verden af bittesmå plante- og dyreplankton, som spiller en afgørende rolle for klodens kulstofkredsløb. ___Gæster: Thomas Kiørboe, professor og leder af Center for Ocean Life på DTU, og Katherine Richardson, professor og leder af Queen Margrethe and Vigdís Finnbogadóttir Interdisciplinary Research Centre on Ocean, Climate, and Society, Globe Institute, Københavns UniversitetVært: Torben SangildRedaktion og tilrettelægning: Torben Sangild og Tina Dransfeldt ChristensenProducer: Lars Hartmann”Hvordan ved vi det?” er en podcast fra Videnskabernes Selskab og Det Unge Akademi. Podcasten er en del af Videnskabernes Selskabs store formidlingssatsning VidenSkaber, som støttes af Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden og Carlsbergfondet.

En isbjørn i Vendsyssel. Bopladser på bunden af Aarhus Bugt. En skov under Storebælt. Engang var Danmark et stort sammenhængende landområde. Men for ca. 9000 år siden steg havniveauet dramatisk på grund af klimaforandringer. Havvandstigningerne skabte ikke bare det ørige, vi kender i dag, men ændrede også levevilkårene for planter, dyr og mennesker markant.I denne episode dykker vi ned under havoverfladen og går på opdagelse i fortidens landskaber og livsformer. Lyt med, når professor i molekylær naturhistorie Eline Lorenzen og marinarkælog Peter Moe Astrup lader naturens og menneskets historie mødes, og hør om de komplekse puslespil, forskerne forsøger at samle én brik ad gangen, når de graver fortiden frem for at forstå nutidens natur og kultur.___Gæster: Eline Lorenzen, professor i molekylær naturhistorie på Globe Institute, Københavns Universitet, og Peter Moe Astrup, marinarkæolog ved Moesgaard Museum og Aarhus UniversitetVært: Torben SangildRedaktion og tilrettelægning: Torben Sangild og Tina Dransfeldt ChristensenProducer: Lars Hartmann”Hvordan ved vi det?” er en podcast fra Videnskabernes Selskab og Det Unge Akademi. Podcasten er en del af Videnskabernes Selskabs store formidlingssatsning VidenSkaber, som støttes af Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden og Carlsbergfondet.

Vi har op igennem historien dyrket fortællingen om det ensomme, kreative geni. En fortælling, der nu udfordres af kunstig intelligens, som med lynets hast kan producere nye værker. Men er kunstig intelligens i virkeligheden en anledning til, at vi udfordrer myten om kunstnergeniet og forestillingen om kunstværket som et enkeltmandsværk? Og kan kunstig intelligens kaste nyt lys over vores forståelse af kreativitet og kreative processer?Kom med adjunkt i kunsthistorie Amalie Skovmøller og professor i interaktionsdesign Peter Dalsgaard, når de besøger Kunstskolen Bifrost i Randers for at tale med kunstnerne på skolen om deres kreative processer, hvordan de arbejder med deres værker, og hvor de får deres ideer fra. Alt sammen for at diskutere, hvordan kunstig intelligens skubber til vores syn på kunst og kreativitet.    ____Gæster: Professor i interaktionsdesign Peter Dalsgaard og adjunkt i kunsthistorie Amalie Skovmøller  Vært: Biolog og videnskabsjournalist Line Friis Frederiksen  Redaktion og tilrettelægning: Line Friis Frederiksen og Tina Dransfeldt Christensen  Producer: Andrew Davidson, Videnslyd  ”Hvordan ved vi det?” er en podcast fra Videnskabernes Selskab og Det Unge Akademi. Podcasten er en del af Videnskabernes Selskabs store formidlingssatsning VidenSkaber, som støttes af Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden og Carlsbergfondet.

Forskellighed giver robusthed. At vi mennesker ikke er kloner og ikke dør af det samme, er derfor en styrke for os som art. Men det er en udfordring for læger og for sundhedssystemet, at vi er så komplekse. Og det er også en udfordring, når kunstig intelligens kastes ind i ligningen. Men hvad er mulighederne, og hvad er udfordringerne ved at bruge kunstig intelligens i sundhedsvæsenet?Hør professor i sygdomssystembiologi Søren Brunak og lektor i antropologi Alexandra Jønsson i en samtale om, hvordan kunstig intelligens kan hjælpe med at overskue komplekse sygdomsmønstre og skræddersy behandling til den enkelte. Men også om de dilemmaer og faldgruber, der følger med øget diagnosticering.___Gæster: Professor i sygdomssystembiologi Søren Brunak og lektor i antropologi Alexandra Brandt Ryborg JønssonVært: Biolog og videnskabsjournalist Line Friis FrederiksenRedaktion og tilrettelægning: Line Friis Frederiksen og Tina Dransfeldt ChristensenProducer: Andrew Davidson, Videnslyd”Hvordan ved vi det?” er en podcast fra Videnskabernes Selskab og Det Unge Akademi. Podcasten er en del af Videnskabernes Selskabs store formidlingssatsning VidenSkaber, som støttes af Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden og Carlsbergfondet.