Hans digtning står i hjemløshedens tegn, men kredser om stedet. Stemningen er ofte tungsindig, men stemmen let. Hans poesi er lettilgængelig, men unddrager sig at blive låst fast i en ramme uden for litteraturen. Digtene opleves som billedrige, men er fattige på metaforer.
I denne uge døde digteren Henrik Nordbrandt, 77 år gammel.
Som litteraturanmelder Erik Skyum-Nielsen skriver i sin smukke nekrolog: »Den, som ved Henrik Nordbrandts død forsøger at ytre sig om hans fænomenale forfatterskab, bliver uvægerligt tvunget ud i paradokser og frontale selvmodsigelser.«
Erik Skyum-Nielsen besøger mig til en god snak om en af de allerstørste danske digtere nogensinde.
Vi skal også nå lidt andet. Blandt andet kommer min kollega på Indland Martine Amalie Krogh forbi og fortæller om et skred, der lige nu er på vej: en bevægelse væk fra den forligstradition, der har præget dansk politik.
Og så har chefredaktør Rune Lykkeberg en ros til oppositionen, som han håber holder sammen længe nok til at give regeringen en god gammeldags gang chokterapi. For det har den brug for.