Der er under et år til næste Folketingsvalg og selvom der stadig er "rødt" flertal, svinder det ind og Moderaterne ligner, trods en massiv tilbagegang, tungen på vægtskålen. Situationen i verden, herhjemme med kommunalvalget og Geert Wilder og Frihedspartiets tilbagegang i Holland bliver alt sammen diskuteret af dagens panel: Samira Nawa næstformand, Radikale Venstre, Christopher Arzrouni, folketingskandidat, Liberal Alliance, Friis Arne Petersen, fhv. ambassadør i Washington, Berlin og Beijing samt direktør for Udenrigsministeriet, Alberte Bové Rud, analytiker, Tænketanken Europa, Hans Mouritzen, emeritusforsker, DIIS og Kristian Madsen, chefredaktør på A4 Medier.
Vært: Clement Kjersgaard.


